Krigen i Ukraine har meget naturligt vakt stærke følelse i Europa, da invasionen af et selvstændigt land bryder med både retfærdighedsfølelsen og mange af de normer, som vi troede var etableret i Europa efter den Kolde Krig.
Diskussionen om Krigen i Ukraine kan være problematisk; en del af dækningen af krigen har været nærmest landsholdsagtig blandet med ønsketænkning fra Vestens side af. Vi kan hurtigt undervurdere fremtidige trusler og overvurdere vores egne kapaciteter.
Vi må gå om bag retorikken og se på nogle af de mindre positive historier. Vi må forbigå retorikken, og i stedet betragte nogle af de mere oversete øjeblikke, som har formet krigen i Ukraine. Øjeblikke som i sidste ende kommer til at afgøre krigen, og som er blevet overset i europæisk forsvarsplanlægning. Sådan lærer vi af krigen i Ukraine.
En nøgtern vurdering af hændelsesforløbet ved invasionen af Ukraine og myterne, som krigen har skabt vedrørende krigsførelse og dens påvirkningen på internationale forhold, kan være nyttig. Her er fem myter om krigen i Ukraine, som vi for vores egen skyld burde sætte spørgsmålstegn ved, og som i sidste ende vil være med til at afgøre krigen:
Dette brief viser, at fem myter bør afløses af følgende fem lærere: