21. august 2024
Der sker i dag en række koblinger af regioner i international sikkerhedspolitik, der gør, at sikkerhedspolitikken er blevet global. Det ser vi, når Rusland får hjælp til sin krig imod Ukraine fra Nordkorea, Iran og Kina. Ligeledes forstærker Nato samarbejdet med sine partnerskabslande i Asien. Det gør arbejdsfordelingen mellem EU og Nato langt tydeligere, og det gør de europæiske stater klar til at øge deres forsvarsbudgetter markant og med det samme. Artikel i POV International
Enhver statsleder har to centrale opgaver: at sikre indbyggerne velstand og sikkerhed. Det fastslog den danske overhofmarskal A.G. Moltke allerede i 1746 over for kronprins Frederik (senere kong Frederik d. V). Det er denne afvejning, som de politiske ledere i Europa står over for lige nu.
Der er sket et skift i sikkerhedspolitikken. De færreste har opdaget det, men på Nato-topmødet i Washington i juli i år stod det klart. Jeg var inviteret med og oplevede, hvordan diskussionen havde forandret sig.
Det var ikke længere kun Rusland, som man talte om. Det havde været emnet på topmøderne i Madrid i 2022 og i Vilnius i 2023. Nu blev der talt om både Rusland, Kina, Nordkorea og Iran. I selve topmødekommunikéet står det klart, at Nato nu ser på disse fire magter i en kobling. Det gør, at Nato ikke længere kun er regional, men nu tænker sikkerhedspolitik globalt. Det gør, at styrker fra Nato-stater nu afholder øvelser sammen med Japan.