23. februar 2023
Kina og Rusland gør det modsatte af, hvad de selv skriver og siger. De kalder sig demokratiske, men har i Kina politiske opdragelseslejre. I Rusland har vi set drab på politiske modstandere og forgiftninger i udlandet. Så den kommende aftale imellem de to stater bør bekymre os.
Når Kina og Rusland vil forøge deres samarbejde, som de to stater har talt om i en længere periode, så er det ikke til fordel for den internationale regel baserede liberale verdensorden, men den stærkestes ret. Autokratiernes ret.
Vi kan kritisere Vesten egen ageren over de seneste år i Irak og Afghanistan. Vi troede faktisk (eller mange gjorde), at vi kunne plante demokratier. Det gik galt. MEN lige nu engagerer Vesten sig markant i kampen for demokrati.
En kamp der fysisk sker i Ukraine, men som også sker ved afværgelse af informationskampagner fra Kina og Ruslands side rettet imod vores demokratier. En del af dette er Kina og Ruslands aftaler og forsøg på fredsaftaler.
Præsten Laokoon advarede trojanerne mod grækerne, da de forærede trojanerne den berømte hest. Det skete med ordene: ”…jeg frygter danaerne (grækerne), også når de kommer med gaver.” På samme vis må vi forholde os til, når kineserne tilbyder fredsforhandlinger i Ukrainekrigen. De holder med Rusland og kan ikke acceptere, at deres partner Rusland taber i Ukraine. Derfor er det et giftigt tilbud, som sikkert mange i Asien, Afrika og i Vesten vil lytte til.
Læs samarbejdsaftalen og forstå, hvor meget de ønsker at ændre verden. De skriver om demokrati, FN etc. Men husk, at Kina ikke ville fordømme Ruslands invasion i Ukraine i FN. Husk at Rusland ikke respekterede Ukraines suverænitet inden du sluger deres propaganda.
Videre læsning:
Samarbejdsaftale imellem Rusland og Kina fra 4. februar 2022: http://en.kremlin.ru/supplement/5770
Om myrdede oppositionsledere i Rusland:
https://www.bbc.com/news/world-europe-60878663
Om USA, syn på kampen i Ukraine, som en kamp for frihed:
Om Kinas forslag til fredsaftale – set fra kinesisk kommunistisk synspunkt: