7. februar 2022

Webinar den 23. februar 2022: Skal tidligere medlemmer af Warszawapagten frygte russisk aggression?

Lige nu opleves det, at Rusland stiller krav til NATO om ikke at optage bl.a. Ukraine som nyt medlemsland. Dét vil nemlig - set med russiske øjne - være det samme som, at NATO, der af Rusland ikke ses som en forsvarsalliance, rykker tættere og tættere på Rusland. Samtidig har Rusland stillet krav til NATO om, at NATO-styrker skal trækkes hjem fra Baltikum, Polen o.a. områder, som engang var under sovjetisk herredømme. Betyder det, at alle tidligere medlemmer af Warszawapagten skal frygte russisk aggression, uanset om Ukraine bliver invaderet af fremmede magter eller ej? Det ser Atlantsammenslutningen nærmere på den 23. februar 2022 kl. 1000-1130, når ambassadørerne fra Rumænien og Slovakiet besøger Atlantsammenslutningens webinarstudie.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Den 14. maj 1955 underskrev Albanien, Bulgarien, Polen, Rumænien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Østtyskland traktaten om venskab, samarbejde og gensidig assistance. Underskriverne udgjorde Warszawa-traktatens Organisation, som siden blev kendt som Warszawapagten.

Warszawapagten udgjorde den militære søjle i det økonomiske østbloksamarbejde kendt som COMECON, idet medlemmerne af COMECON dog var flere end medlemmerne af Warszwapagten.

I forhold til den traditionelle opfattelse af østblokken skal det bemærkes, at Jugoslavien ikke var medlem af Warszawapagten, idet landet i stedet var medlem af De alliancefrie Landes Bevægelse (NAM).

Den 1. juli 1991 blev Warszawpagten opløst; men allerede året forinden begyndte den militære alliance at falde fra hinanden, idet Østtyskland med genforeningen med Vesttyskland forsvandt fra landkortet. Med Sovjetunionens opløsning i december 1991 blev de baltiske lande selvstændige; og i 1999 blev de første eks-Warszawapagtlande optaget i NATO: Ungarn, Tjekkiet og Polen. I dag tæller NATO yderligere flg. tidligere Warszawapagtlande: Albanien, Bulgarien, Rumænien og Slovakiet samt de baltiske lande og fra eks-Jugoslavien Kroatien, Montenegro, Nordmakedonien og Slovenien.

Ruslands retorik om truslen fra NATO er næppe til at misforstå, men betyder det, at alle tidligere medlemmer af Warszawapagten skal frygte for russisk aggression eller repressalier, hvis ikke man distancerer fra NATO? Dét vil Atlantsammenslutningen se nærmere på, når generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe den 23. februar 2022 kl. 1000-1130 kan byde Rumæniens ambassadør og Slovakiets ambassadør velkommen til Atlantsammenslutningens webinarstudie på Frederiksberg Slot.

Valget af Rumænien og Slovakiet skyldes ikke mindst, at begge lande går lidt under den almindelige bevågenhedsradar, idet megen opmærksomhed er rettet mod det baltiske lande og Polen. Rumænien og Slovakiet er dog værdsatte medlemmer af NATO og dermed også værdsatte samarbejdspartnere til Danmark, idet danske soldater har arbejdet sammen med soldater fra begge nationer i internationale missioner. Samtidig eksisterer der en særlig relation mellem ambassadør Miroslav Wlachovský, Slovakiet, ambassadør Mihai-Alexandru Grădinar, Rumænien, og generalsekretær, ph.d Lars Bangert Sturwe, idet begge ambassadører talrige gange har udvist interesse for og deltagelse i Atlantsammenslutningens internationale arrangementer.

Atlantsammenslutningens webinarer kan følges via vores profil på Facebook, idet webinaret livestreames; men ønsker man at komme helt tæt på webinardeltagerne med mulighed for direkte interaktion, kan man tilmelde sig som webinardeltager, idet webinaret gennemføres via it-platformen Zoom.

Vær opmærksom på, at webinaret gennemføres på engelsk.

Ønsker man at deltage i webinaret, skal man blot sende en e-mail til tilmelding@atlant.dk, idet man umiddelbart op til webinaret vil modtage link og adgangskode til Zoom.

Har man allerede nu spørgsmål, man gerne vil have, at generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe stiller til webinardeltagerne, kan man med fordel stille disse spørgsmål i forbindelse med tilmeldingen. Alternativt kan spørgsmålene stilles via atlant@atlant.dk, hvortil spørgsmål vedrørende webinaret tillige kan fremsendes.

Den 8. februar 2022 kl. 1719/nom