23. december 2022
Vil krigshistorien på ukrainsk grund gentage sig i 2022/2023?
Der er en romantisk forestilling om, at der under krig er enighed om at holde julefred. Eksempler på, at der er sket, findes, og man kan fx se et sådant eksempel beskrevet i filmen ”Joyeux Noël” (på dansk ”En Dag uden Krig”), som foregår under I Verdenskrig, hvor julefreden hersker for en dag. Det er dog langt fra den virkelighed, man oplever på slagmarken, hvor bl.a. danske soldater i nyere tid har været indsat, hvor juleaften blot var en dag som alle andre. Det samme gør sig gældende i Ukraine, hvor parterne ikke har kunnet blive enige om våbenhvile i juledagene. Dette står noget i kontrast til, at freden kom til Dnepr 23. december 1943 efter fire måneders hårde kampe og millioner af tabte menneskeliv. Det gentager sig med sikkerhed ikke i 2022...hvor freden ikke er kommet til Dnepr...eller det ganske Ukraine, sådan som det heller ikke var tilfældet i 1943...
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
II Verdenskrig var fire år gammel; og den tyske drøm om at nå Sovjetunionens hovedstad var slået itu. I stedet for tysk fremgang var det Den røde Hær, som på flere fronter havde momentum. En af disse fronter var frontlinien mellem den ukrainske og den russiske hær.
Wehrmacht var på retræte, og Oberkommando der Wehrmacht havde erkendt, at en ny forsvarslinie var nødvendig. Denne forsvarslinie blev etableret langs Dneprfloden; og selvfølgelig skulle det komme til at koste ukrainerne dyrt, for igen var Ukraine placeret på det forkerte stede på landkortet, når andre skulle udkæmpe deres krige. I 1943 havde marskal Josef Stalin udset sig Ukraine som fokuspunkt for bl.a. at genskabe adgangen til Det azovske Hav og derudover iværksætte en storstilet offensiv med den tyske hovedstad som mål, idet man inden da lige skulle gennem Kyiv. Hvor kan det lyde bekendt anno 2022/2023...
Den samlede frontlinie udgjorde en længde på over 1.400 km, og over 2,5 mio. sovjetiske soldater var indsat - bl.a. med ca. 2.500 kampvogne og 3.000 kampfly.
Det, der er kendt som Slaget om Dnepr, omfattede isoleret set en front på 300 km, idet hele frontlinien blev anvendt til sovjetisk angreb.
Tyskland var til fulde klar over den strategiske betydning af Dnepr, og 11. august 1943 iværksattes bygningen af modstykket til Vestvolden: Østvolden!
Wehrmachtstillinger på den tyske side af Dneprfloden.
Tiden var dog ikke på tyskernes side. De tyske soldater var presset til det yderste. Wehrmacht gjorde brug af den brændte jords-taktik; men dette stoppede dog ikke Den røde Hærs fremrykning, selv om fremrykningen foregik langsomt og under hårde kampe.
De tyske generaler indså, at over 1 mio. soldater ikke ville være tilstrækkelig til at bremse den sovjetiske fremrykning, men det var ikke muligt at supplere med yderligere mandskab, for Tyskland var presset på alle fronter. Det afgørende slag skulle derfor blive slået ved Dneprfloden, hvis den tyske tilbagetrækning skulle standses og erstattes af (fornyet) fremgang.
I slutningen af september 1943 var Den røde Hær nået frem til Dneprfloden. Det afgørende slag var nær, selv om Dneprfloden med sikkerhed skulle krydses for at besejre Wehrmacht. At krydse Dneprfloden var alt andet end lige til, idet moderne landgangsfartøjer var...nå ja...en by i Rusland...og tabstallene på sovjetisk side blot steg og steg.
Fremad mod Kyiv står der på skiltet...
Ingen soldat fra Den røde Hær kunne således være i tvivl om,
hvad der skulle ske,
når man havde krydset Dneprfloden og nedkæmpet de tyske stillinger.
Det tror egentlig pokker, at de sovjetiske tabstal var, som de var, når Dneprfloden skulle krydses ved hjælp af tømmerflåder og lign., men omvendt viste det den offervilje, Den røde Hær var villig til at betale for at forfølge marskal Josef Stalins tanker og ønsker. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at kun godt 2.400 sovjetiske soldater blev anerkendt for deres indsats med medaljen ”Sovjetunionens Helt” taget i betragtning, at over 2,5 mio. sovjetiske soldater var indsat i kampområdet.
"Sovjetunionens Helt" .
I midten af oktober 1943 var den sovjetiske fremrykning fuldendt, og de tyske styrkers tilbagetrækning var en realitet, idet Kyiv også blev forladt. Dette efterlod Den røde Hær med et brohoved med en bredde på 300 km og en dybde på 80 km, og første reelle skridt sydfra mod den tyske hovedstad var nu en realitet - bl.a. med Wehrmachts adgang til Det azovske Hav som endeligt afskåret.
Over 2,5 mio. sovjetiske soldater var indsat mod over 1 mio. tyske soldater, idet Den røde Hær samtidig var støttet af partisaner, som gjorde Wehrmachts hverdag endnu mere håbløs. Tabstallene var godt på vej mod en halv million soldater på begge sider.
Slaget om Dnepr sluttede 23. december 1943; men det blev ikke til julefred på ukrainsk jord. Dagen efter - juleaften 1943 - fortsatte Den røde Hær sin fremmarch gennem bl.a. Karpaterne - en fremmarch, under hvilken Wehrmacht mistede 20 divisioner, mens 60 divisioner led andre former for nederlag.
Den røde Hærs offensiv var siden altafgørende for, at D-dagen siden kunne iværksættes.
Slaget om Dnepr varede næsten fire måneder. I morgen er det ti måneder siden, Den russiske Føderation invaderede Ukraine. Tal er en taknemmelig størrelse, men det menes, at der i dag er indsat små 200.000 russiske soldater i Ukraine, mens Ukraine har indsat ca. 300.000 soldater, hvilket er langt fra de milliontal, som var indsat under Slaget om Dnepr, mens tabstallene hér-og-nu vurderes til at være i omegnen af 100.000 soldater (klik her for at læse senest artikel herom fra TV2's dækning).
Ukraine og ukraines allierede samt støtter har ingen intention om, at Slaget om Dnepr skal gentage sig. I stedet vil Ukraine gøre alt for at befri de områder af Ukraine, hvor russiske soldater i dag befinder sig - og om muligt vil også Krimhalvøen komme hjem til Ukraine. Dermed er det ikke intentionen, at krigshistorien skal gentage sig med den sikre undtagelse, at der frem til den dag, der atter bliver fred i Ukraine, vil være mange, som til den tid har betalt den ultimative pris for fred...ganske, som det har være tilfældet gennem krigshistorien...
Måtte intet offer være forgæves...
Den 23. december 2022 kl. 0001/nom
Der blev ikke erklæret officiel våbenhvile i forbindelse med julen 1914.
I stedet opstod der langs frontlinien lokale våbenhviler.
Filmen "Joyeux Noël" fik blandt mange kritikere en hård medfart,
idet man ikke fandt behov for at romantisere krigens gru over for menneskelig sentimentalitet.
Erfaringer fra moderne krig viser, at menneskelig sentimentalitet ikke overlever længe
- men tanken er smuk...