8. februar 2022
Truer præsident Vladimir Putin reelt med atomkrig, hvis ikke Ukraine makker ret?
Den 7. februar 2022 mødtes præsidenterne Emmanuel Macron, Frankrig, og Vladimir Putin, Rusland, i et forsøg på at finde en indgangsvinkel til ukrainekrisen - en indgangsvinkel, som kan forhindre, at ukrainekrisen udvikler sig til regulær krig. Begge præsidenter var enige om situationens alvor, idet det var alvorsord, begge præsidenter gav udtryk for ved det efterfølgende pressemød; men hvad skal man mere konkret lægge i det, især præsident Vladimir Putin tilkendegav? Dét har Atlantsammenslutningen set nærmere på, for det russiske sprog er ikke det nemmeste - især, når man skal fortolke på andres meninger. Faktum er dog, at der kun er én person, der ved, hvad der menes med ordene (præsident Vladimir Putin); og dermed kan det være vanskeligt entydigt at vide, hvor på eskalationsstigen ukrainekrisen netop nu befinder sig.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Overskrifterne i medierne i tiden efter gårsdagens [den 7. februar 2022, red.] pressemøde i den russiske hovedstad har været mange, og det har ikke skortet på alvor.
Én af det internationale overskrifter lyder:
”Putin issues dire threat of nuclear war in Europe if he doesn’t get his way”
som frit kan oversættes til:
”Præsident Vladimir Putin truer med atomkrig, hvis ikke han får sin vilje”
...men var det nu også dét, han sagde?
Især i denne tid, hvor krigstrommerne kan lyde i det fjerne, er det vigtigt at holde fokus på det, der reelt siges og menes, idet de nemme og fængende overskrifter kan føre i en forkert og særdeles uønsket oversættelsesretning.
Lost in Translation?
Lost in Translation er en film af Sofia Coppola, men det er også betegnelsen på, at meninger kan gå tabt, når der oversættes til ét eller flere sprog; og især i denne tid skal man være meget påpasselig med oversættelser og hurtige overskrifter...især fra russisk til fx engelsk og derefter fra engelsk til dansk, for det kræver mere end almindeligt sprogøre at fortolke meningen bag tilkendegivelser på russisk. Et særligt tilfælde gør sig gældende i forbindelse med pressemødet mellem præsidenterne Emmanuel Macron og Vladimir Putin efter mødet den 7. februar 2022.
Den engelske simultanoversættelse ved Russia Today (RT) lyder:
»…if Ukraine joins Nato and if they [Ukraine, red.] decide to return Crimea using military means, European countries will be automatically at war with Russia and ‘there will be no winners…«
Ser man alene på den engelske oversættelse, så står der, at hvis Ukraine tilslutter sig NATO og forsøger at tage Krim-halvøen tilbage ved hj. af militær magtanvendelse, da vil Europas lande automatisk være i krig med Rusland.
Der er altså to forhold - hvis/og - som i den engelske oversættelse skal være opfyldt, for at krig er en realitet. Alt ikke et ”enten/eller-forhold”.
Dernæst følger: Hvad betyder ”at war” i denne sammenhæng? På dansk vil man tale om krig (war); væbnet konflikt (armed conflict); eller militær konfrontation (military confrontation), hvor krig og militær konfrontation ikke (nødvendigvis) er det samme; men hvad blev der egentlig sagt på russisk?
If. specialestuderende Kim Niklas Jensen, der er tilknyttet Københavns Universitet, siger hertil:
»Det centrale er ordene bоенный og bоенный конфликт, der if. russisk sprogopfattelse betegner en løsningsform af mellemstatslige eller intrastatslige konflikter med bilateral anvendelse af det militære voldsregime. Военный конфликт dækker således over alle typer af væbnede konfrontationer anvendt til socio-politiske formål såsom verdenskrig, regional krig, lokale krige og væbnede konflikter.
Военный конфликт kan have flere betydninger i forskellige sammenhænge, idet der er forskel på det skrevne ords betydning og det sagtes ords betydning. Set i forhold til den militære eskalationsstige er det mest sandsynligt, at det, der menes, er bоенный конфликт i betydningen ”militær konfrontation” eller ”væbnet konflikt”, men egentlig og altomspændende krig med atomvåben er næppe det, præsident Putin har sagt, selv om en militær konfrontation og væbnet konflikt med tiden kan udvikle sig til krig.«,
udtaler specialestuderende Kim Niklas Jensen.
Specialestuderende Kim Niklas Jensen har siden 2021 være tilknyttet Atlantsammenslutningen,
hvor han i dag som fokusområde har Rusland og Ukraine samt det nye våbenkapløb mellem Rusland og Vesten.
P.t. ingen trussel rettet direkte mod Danmark
Forsvarsminister Morten Bødskov har til medierne (klik her) klart og tydeligt tilkendegivet:
»Det er godt nok en styrkelse af beredskabet, men der er ingen aktuelle trusler mod Danmark, men det er en nødvendig forudsætning i forhold til den situation, vi står i nu.«
Vil det sige, at Vesten ikke ser alvoren i de russiske ord, eller befinder man sig fortsat på et relativt lavt trin på eskalationsstigen med muligheder for at afværge, at ukrainekrisen udvikler sig til mere end blot en krise?
Ser man på de danske udmeldinger, som de netop nu er præsenteret ved statsminister Mette Frederiksen; forsvarsminister Morten Bødskov og forsvarschef general Flemming Lentfer (klik her), så er det næppe en altudslettende atomkrig, der netop nu arbejdes med, men derimod muligheden for en isoleret militær konfrontation, der dog i løbet af kort tid vil kunne udvikle sig til at blive af en langt større geografisk dimension end blot Ukraine.
Overskrifter fænger...men holder de også virkelighedens vand?
Overordnet set skal man være varsom med at fortolke på overskrifter alene. Det gælder bl.a. tv2.dk-overskriften:
”Russiske krigsskibe har sat kurs mod Sortehavet”
Tages denne overskrift ud af kontekst, er der med sikkerhed tale om en optrapning af ukrainekrisen - og det er da ikke umuligt, at det kan blive tilfældet, men hér-og-nu har Rusland ikke foretaget sig noget, som man ikke må. Rusland overholder indtil videre bestemmelserne for, hvordan der kan gennemføres maritim øvelsesvirksomhed - også, selv om det måtte være meget tæt på andre staters territorialfarvand, som ikke må krænkes, men tæt på er ikke d.s.s., at 12 sømilegrænsen er overskredet. Bekymrende? Ja; men fortsat stadig fuldt lovligt - og derudover har NATO, som journalist Mikkel Secher, TV2, også nævner det, fulgt de russiske orlogsfartøjer - bl.a. gennem Storebælt, Øresund og Den engelske Kanal.
At det er bekymrende adfærd, synes åbenbart - især, når der er tale om landgangsfartøjer af Ropucha-klassen, idet det som et kuriosum kan nævnes, at landgangsfartøjerne er bygget på et skibsværft i Gdansk, Polen. Landgangsfartøjerne menes at kunne transportere 10 kampvogne og ca. 350 soldater, eller 12 BTR-80 (som er en pansret mandskabsvogn) samt ca. 350 soldater, hvilket mandskabsmæssigt gør, at der er tale om en formindsket brigade, idet en brigade typisk er på ca. 3.000-5.500 soldater.
Atlantsammenslutningen ville gerne have vist billedmateriale af Ropucha-klassens landgangsfartøjer, men på gr. af billedrettigheder kan dette beklageligvis ikke lade sig gøre.
Konklusion: Der er grund til bekymring...
Det må således konkluderes, at hvis man alene tager overskrifter eller umiddelbare oversættelser til indtægt for det, der står, da kan flere trin på eskalationsstigen i løbet af ingen tid blive sprunget over, hvilket kun kan være med til at forværre krisen, der måske ville have været at løse på et lavere niveau, for sagt meget direkte: Hvis Vestens og Ruslands ledere står over for hinanden med fingeren på den atomare affyringsknap, hvad er der da at forhandle om? Lad os derfor være betrygget i, at forsvarsminister Morten Bødskov lige nu ikke ser nogen aktuel trussel mod Danmark, selv om der er al mulig grund til at følge situationen i og omkring Ukraine med største alvor...
Den 8. februar 2022 kl. 1744/nom
Efterskrift
Hvis man vil vide mere om, hvad eskalationsstigen er for en størrelse, kan man eksempelvis læse ”Cyberwarfares udfordringer af begrebet kritisk infrastruktur” af Rune Hoffmann; Kristian Cedervall Lauta; og Lars Bangert Struwe (klik her), hvor der bl.a. ses på Hermann Kahns eskalationsteori.
Ønsker man i øvrigt se hele præsident Emmanuel Macrons og præsident Vladimir Putins møde med pressen i Moskva, Rusland, den 7. februar 2022, har Russia Today gjort pressemødet tilgængeligt med simultanoversættelse.