3. februar 2022
Den borgerlige fløj i Folketinget taler i dag om, at forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig (gældende fra 2024) skal indledes hellere i dag end i morgen. If. Jacob Ellemann-Jensen (Venstre) er det rettidig omhu set i lyset af ikke mindst ukrainekrisen og Ruslands opmarchering af militære enheder langs grænsen til NATO-lande. Spørgsmålet er dog: Er det muligt at indlede forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig allerede nu? - og hvad skal der i givet fald fokuseres på?
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Den borgerlige fløj i Folketinget er klar i mælet: Forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig skal iværksættes ”nu”. Ukrainekrisen præger det sikkerhedspolitiske nyhedsbillede; og man vil nok være naiv, hvis man tror på, at dét nyhedsflow vil ændre sig over den nærmeste fremtid, for ukrainekrisen forsvinder ikke som dug for solen. Danmarks sikkerhed bør man ikke gå på kompromis med, men hvad er egentlig mulighederne for rammerne for fremtidens forsvar efter 2023?
Jacob Ellemann-Jensen (Venstre) er blandt de borgerlige politikere,
der netop nu gerne ser, at forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig indledes.
Vi skal male med alle farver
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe kunne d.d. til journalist Dennis Ritter, TV2/News, fortælle, at det bestemt ikke er nogen nem manøvre at få et nyt forsvarsforlig hjem - heller ikke, når man følger den plan, der er lagt for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. Der er mange faktorer, som skal iagttages. Alle kan nok - uanset partitilhørsforhold - være enige om, at dansk sikkerhed er alfa-og-omega for at bevare Danmark som velfærdsstat; men hvad man tillægger af betydning; og hvordan man ser truslerne mod Danmark og danske interesser, kan der til gengæld være mange meninger om. Dét skaber udfordringer i Folketinget.
Journalist Dennis Ritter, TV2/News, interviewede generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen,
om muligheden for at indlede forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig allerede "nu".
I forhold til forsvaret er det måske nemmere at gøre sig reelle tanker om, hvad man gerne vil. Dog skal det haves i erindring, at det er politikerne - ud fra en juridisk betragtning regeringen (og forligspartierne) - som udstikker retningen for forsvarets aktiviteter. Umiddelbart kan det dog give god mening, hvis man fokuserer på bl.a. den ikke-deployerbare brigade, som skal være Danmarks landmilitære knytnæve med sigte på deployering til fx de baltiske lande. For søværnets vedkommende vil snakken utvivlsomt spænde vidt - fra indkøb af nye orlogsfartøjer til klargøring af (nye) kampformer (fx antiubådsbekæmpelse og lign.); og i forhold til flyvevåbnet vil diskussionen med sikkerhed komme til at skulle omhandle, hvorvidt de indkøbte F-35-kampfly vil være tilstrækkelig i mængde for at kunne udføre de opgaver, som flyvevåbnet pålægges af Folketinget.
Presset på politikerne vil over tid stige
Det gældende forsvarsforlig udløbet i 2023. Derfor er der allerede gjort overvejelser om, hvordan forhandlingsforløbet skal blive; men derfra og til et nyt forsvarsforlig kan præsenteres... Dét sker ikke over night - og ser man, at ukrainekrisen forværres, forværres også Danmarks sikkerhedspolitiske situation, hvilket vil føre til et yderligere pres på politikerne for at finde frem til rammerne for fremtidens forsvar og dermed et nyt forsvarsforlig.
Selvom den borgerlige fløj i Folketinget synes enig om, at handling er nødvendig, synes det samtidig ikke afklaret, hvad handlingen skal bestå i. Venstre og Nye Borgerlige virker til at være åbne for det meste, mens Niels Flemming Hansen (Det konservative Folkeparti) også ønsker at inddrage problematikken med fastholdelse af forsvarets personel, således at der er tale om en langtidssikret løsningsmodel; og hvad har Dansk Folkeparti og Liberal Alliance af tanker om et nytforsvarsforlig? Samtidig må man afvente, hvad forsvarsministerens nærmeste militærfaglige rådgiver - forsvarschef general Flemming Lentfer - vil fremsætte af ønsker, hvis der skal lyttes til forsvaret som den tekniske udøver af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, som den er fastsat af politikerne.
Atlantsammenslutningen er parat til at give sit besyv
Senest ved fremlæggelsen af Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi blev det (igen) slået fast, at dansk sikkerhedspolitik er forankret i det transatlantiske samarbejde i regi af NATO, ligesom der også skal arbejdes med en europæiske søjle i form af EU. Det danske EU-forsvarsforbehold skal dog udfordringer for dansk deltagelse i processerne, og derfor er det hér-og-nu NATO, der er det centrale omdrejningspunkt, idet FN lige nu ikke er det centrale fokusområde, selv om Danmark er kandidat til at få sæde i FN’s Sikkerhedsråd.
I denne tid følger generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, udviklingen i og omkring Ukraine særdeles tæt.
»Situationen netop nu er kritisk, og det er ikke forkert at tale om,
at Europa netop nu befinder sig i en storpolitisk krise, som der må og skal findes en løsning på...«,
udtaler Atlantsammenslutningens daglige leder.
Det transatlantiske samarbejde er Atlantsammenslutninens kerneområde, og derfor vil man opleve, at Atlantsammenslutningen fra sit domicil på Frederiksberg Slot, hvor man arbejder side-om-side med Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole, vil fortsætte sin landsdækkende informationsvirksomhed. Atlantsammenslutningen vil dog også være dér, hvor befolkningen er, idet man som folkeoplysningsforbund (og medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd) har en forpligtelse dertil. Derfor ser man, at især generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe over alt i Danmark deltager i møder, seminarer og konferencer for at fortælle om betydningen af dansk og international sikkerhedspolitik, ligesom enkeltemner også tages under behandling. Enkeltemner kunne være fx Forsvarets Efterretningstjeneste samt - som hér - forsvarsforliget. Således gennemfører generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe suppleret af medarbejdere fra det permanente sekretariat oplæg for alt fra erhvervsvirksomheder og -klubber til undervisningsmiljøet, biblioteker og mange flere.
Derudover står Atlantsammenslutningen til rådighed for medierne, idet det hér vil være Atlantsammenslutningens daglige leder, som vil være den, der primært vil repræsentere Atlantsammenslutningen. Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe står til disposition, idet han med kort varsel vil kunne give møde - personlig eller via fx Skype- eller Teams-forbindelse...så længe kalenderen tillader det, men i Atlantsammenslutningen gør man alt for, at alting kan gå op i en højere enhed. Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe kan kontaktes direkte på telefon 3059 1944; men er telefonlinien optaget, kan man med fordel skrive til Atlantsammenslutningen via e-mail atlant@atlant.dk med kontaktoplysninger og emneoplysninger. Alle henvendelser vil blive besvaret.
Den 3. februar 2022 kl. 1020/nom