10. februar 2022
Ukrainekrisen præger hverdagsbilledet. Spørgsmål stilles! Kan Rusland også en dag se sig ond på Danmark? Kræver det allerede nu, at Danmark viser beredvillig til at forsvare sig selv i samarbejde med Danmarks NATO-partnere? Intet kan afvises, men det blev dog afvist klart og tydeligt at statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.), at den nuværende ukrainekrise er årsagen til, at hun den 10. februar 2022 kunne præsentere et øget forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Danmark og USA nærer et stærkt værdifællesskab. Sådan har det været igennem historien, og sådan er det også nu. Samtidig er USA garanten for Danmarks sikkerhed. Derfor har det for regeringen været naturligt at indgå forhandlinger om et øget forsvarssamarbejde landene imellem. Dette gælder dog ikke mindst nu, hvor Vesten står over for komplekse sikkerhedspolitiske udfordring; terror og hackerangreb; samt hybride trusler. Derudover udfordrer autoritære kræfter de vestlige demokratier - sådan, som det kan se i forholdet mellem Rusland og Ukraine.
Således indledte statsminister Mette Frederiksen pressemødet, hvor også udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.dem.) og forsvarsminister Morten Bødskov (Soc.dem.) deltog.
Det blev utvetydigt understreget, at Danmark kan, skal og vil løfte mere i forholdet til opfyldelsen af den sikkerhedspolitiske forpligtelse - en forpligtelse, Danmark har over for sig selv og over for vores samarbejdspartnere. Derfor arbejdes der nu for et øget forsvarssamarbejde med USA - et forsvarssamarbejde, der ikke går ud over NATO-samarbejdet. Snarere tværtimod, idet Danmarks position som Host Nation dermed bliver endnu mere klart. En sådan forsvarssamarbejdsaftale vil være et brud med den danske ikke-stationeringspolitik, hvilket der i juridisk henseende skal arbejdes videre med; men tanken er, at amerikanske tropper og materiel - dog ikke atomvåben - skal kunne placeres i Danmark, idet der dog ikke umiddelbart skulle være tale om etablering af egentlige amerikanske militærbaser.
Forsvarsminister Morten Bødskov understregede, at NATO er det centrale element i Danmarks forsvarssamarbejder - et forsvarssamarbejde, hvor beskyttelsen af demokrati, frihed, fred og velfærd er det centrale. Alligevel skal alting i dagens moderne verden ses i et større perspektiv, og derfor er en sådan bilateral aftale vigtig og nødvendig - ganske, som fx Norge og de baltiske lande også har vurderet det.
Mange spørgsmål blev stillet under pressemødet, idet ministrene ikke kunne gå i deciderede detaljer. Dog må man forstå forsvarsminister Morten Bødskovs udmeldinger sådan, at det formentlig vil være søværnet og flyvevåbnet, som vil blive de direkte samarbejdspartnere.
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe udtaler hertil:
»Den kommende-amerikanske-forsvarsaftale er en måde at bibeholde USA i Europa - også under en anden præsident end præsident Biden. Forsvarssamarbejdsaftalen vil være mere bindende, og har, som forsvarsminister Morten Bødskov siger, en mere lavpraktisk betydning. Det er et stærkt transatlantisk initiativ, der vil være med til at sikre den danske velfærdsstat.«
For uddybende kommentarer fra Atlantsammenslutningen, hvis formål som international-orienteret tænketank det er at oplyse om det transatlantiske samarbejde forankret i NATO, står generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe til disposition. Han kan kontaktes via telefon 3059 1944 eller via e-mail atlant@atlant.dk.
Den 10. februar 2022 kl. 1455 (opdateret den 10. februar 2022 kl. 1502)/nom