29. september 2022

NATO-udtalelse i anledning af gaslækagen i Østersøen

NATO bekymrer sig om gaslækagen og udtaler i den forbindelse sammenhold og fællesvilje til handling.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

NATO har i dag udtalt flg. i anledning af gaslækagen i Østersøen:

  1. The damage to the Nordstream 1 and Nordstream 2 pipelines in international waters in the Baltic Sea is of deep concern. All currently available information indicates that this is the result of deliberate, reckless, and irresponsible acts of sabotage. These leaks are causing risks to shipping and substantial environmental damage. We support the investigations underway to determine the origin of the damage.
  2. We, as Allies, have committed to prepare for, deter and defend against the coercive use of energy and other hybrid tactics by state and non-state actors. Any deliberate attack against Allies’ critical infrastructure would be met with a united and determined response.

Klik her for at downloade den originale udtalelse fra NATO.

Atlantsammenslutningen, hvis daglige leder - generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe - så sent som i juni 2022 deltog i NATO-topmødet 2022 i Madrid, følger den nationale og internationale udvikling tæt, idet der er tale om en udvikling, der må vække bekymring i alle henseender - men netop nu med fokus på kritisk infrastruktur.

Atlantsammenslutningen har tidligere fremhævet betydningen af at have kontrol med kritisk infrastruktur, idet man i efteråret 2020 anbefalede, at der i Danmark blev arbejdet med en fællesdefinition på netop kritisk infrastruktur, således at alle kan forholde sig dertil. Flg. fællesdefinition blev foreslået:

Kritisk infrastruktur beskriver de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for Danmark,
at kritisk infrastrukturs manglende evne eller ødelæggelse
vil have en ødelæggende virkning på Danmarks folkesundhed og/eller sikkerhed - det være sig fysisk som økonomisk.

If. generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe har coronapandemien givet anledning til evaluering af processer inden for beredskab og krisehåndtering,

»...men beredskab og krisehåndtering drejer sig ikke kun om covid-19-krisen, men om alle de kriser, Danmark kan blive udsat for, hvor dansk kritisk infrastruktur er truet.«,

og selv om gaslækagerne er foregået i internationalt farvand, er det betimeligt at antage, at dansk kritisk infrastruktur netop nu trues mere end nogensinde før.

Dette fik i efteråret 2020 generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe og katastrofe- og risikomanager Rikke Bondesen til at foreslå, at

  • politisk ledelse,
  • energi- og netværksinstallationer,
  • kommunikation og informationsteknologi,
  • finans,
  • sundhed,
  • fødevaresektoren,
  • vand og affald,
  • transport,
  • forsvar samt
  • beredskab og sikkerhed

i Danmark blev identificeret som værende kritisk infrastruktur (klik her for at læse Atlant Briefet ”Kritisk infrastruktur sektorer” fra september 2020); og nu er tiden endnu engang inde til at tage en drøftelse deraf, for det er næppe sidste gang, dansk kritisk infrastruktur vil være udsat for direkte og indirekte trusler.

Den 29. september 2022 kl. 1316/nom

Særligt for pressen:

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe står i størst muligt omfang til rådighed for pressen til en snak om dels gaslækagerne, dels udviklingen i ukrainekrisen, hvis sammenhæng ikke kan afvises. Af praktiske årsager bedes anmodning om fx interview eller udtalelser sendt via atlant@atlant.dk - og gerne med angivelse af de spørgsmål, som ønskes besvaret.