7. april 2022
Atlantsammenslutningen er en internationalt orienteret tænketank, og derfor samarbejdes der med tænketanke uden for landets grænser. Det gælder bl.a. Atlantic Council, der kan beskrives som Atlantsammenslutningens amerikanske søsterorganisation. Atlantic Council faciliterede den 7. april 2022 et møde med amerikanske, ukrainske og russiske eksperter til en drøftelse af, om der er fred i sigte, eller om ukrainekrisen - som generalsekretær Jens Stoltenberg, NATO, frygter det - kan vare ved i måske årevis. Atlantsammenslutningen deltog i mødet.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
På vegne af Atlantic Council kunne John Edward Herbst, tidligere amerikansk ambassadør i Ukraine, byde velkommen til en snak om fred eller fortsat konflikt mellem Rusland og Ukraine. Han indledte mødet med at konstatere, at Rusland fortsat iværksætter angreb på den ukrainske civilbefolkning, ligesom kritisk infrastruktur konstant ødelægges. Det gælder ikke kun i Donbas-regionen, men i hele Ukraine. Dette blev bekræftet af forhenværende finansminister Oleksandr Danylyuk, Ukraine, som i tilgift bemærkede, at man over alt forsøger at evakuere civile ukrainere, hvilket dog er alt andet end nemt på gr. af den russiske fremfærd.
Generalløjtnant Keith Dayton, der tidligere har været USA’s forsvarsattaché i Moskva, kunne dertil forklare, at selv om man ser flot modstand fra Ukraine, så er det fortsat Rusland, som har det militære initiativ og de militære fordele. Rusland kan gøre brug af mange forskellige våbensystemer, som kan række langt; og hér er det en klar fordel, at man fra Rusland kan ramme mål i Ukraine. Derved mindskes den russiske sårbarhed, selv om der har været set angivelige ukrainske angreb rettet mod mål i Rusland. Derudover er det Rusland, som har luftherredømmet - eller i det mindste luftoverlegenhed - og så længe det er tilfældet, vil situationen vedblive med at være, som den er. Dog fremhævede generalløjtnant Keith Dayton, at man ser resultatet af den britiske leverance af Harpoon-missiler, som anvendes af Ukraine mod russiske sømilitære mål.
Specielt bemærkningerne om anvendelsen af Harpoon-missiler fik John Edward Herbst til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor Mariupol endnu ikke er faldet. Hertil svarede Oleksandr Danylyuk, at Mariupol er forsvaret af motiverede soldater, som udnytter omgivelserne til egen fordel, idet man siden 2014 har været forberedt på invasionen. Når det så er sagt, fandt Oleksandr Danylyuk, at Mariupol i princippet i dag er ligegyldig for Rusland, idet man har befæstet sig langs kystlinien. Således har Mariupol i dag kun symbolsk betydning...og måske mest af alt kun symbolsk betydning for alle andre end Rusland.
Hvorvidt situationen, som den er nu, var planlagt sådan fra russisk side, fandt forhenværende vieenergiminister Vladimir Milov, Rusland, tvivlsomt, idet den egentlige plan må have været at gennemføre, hvad der kan sammenlignes med Tysklands Blitzkrieg, der besejrede bl.a. Polen og Frankrig; og hvorfor er det så ikke sket? Fordi de russiske soldater bare ikke er bedre, og der har aldrig været en plan B. Her brød Oleksandr Danylyuk ind med kommentaren om, at man aldrig skal undervurdere sin fjendes soldater, men i stedet konstatere, at de strategiske og taktiske overvejelser fra russisk side aldrig har været gode nok. Uanset hvad der sandt, så er det i sig selv tankevækkende...og nej; man skal nok ikke undervurdere Rusland...hverken i dag eller i fremtiden...
If. Vladimir Milov er Rusland netop nu så meget i vildrede, at det er nødvendigt konstant at bekæmpe de russiske invasionsstyrker, således at der ikke gives tid til fx reorganisering. Samtidig vil det presse det russiske forsvar helt generelt, idet man vil være nødsaget til at forskyde enheder internt; og hvis man ønsker at bevare trænede enheder langs grænsen til NATO, så vil man skulle forskyde enheder fra Kaukasus, hvis status angiveligt er lige så dårlig, som de i Ukraine indsatte enheders status. Et andet element her kunne være brugen af lejesoldater, hvilket næppe vil være et problem at skaffe på gr. af de høje lønninger...set i lyset af bl.a. russiske forhold... Spørgsmålet er dog, om lejesoldaternes status er anvendelig - især, hvis der gøres brug af lejesoldater fra kamppladserne i Syrien.
Til spørgsmålet om en mulighed fredsløsning udtalte direktør Alyona Getmanchuk, tænketanken New Europe Centre, Ukraine, at det næppe er sandsynligt, for hvordan skulle man kunne tro på Rusland? Selvom Ukraine erklærede sig neutral i dag, og en fredsaftale ville blive indgået i morgen, ville man med sikkerhed se Rusland invadere igen, var hendes vurdering. Derfor anser hun den fortsatte kamp for at være en nødvendighed. I tilgift: Hvordan skal man kunne tro på NATO-medlemskab, når flertallet af NATO-landene ikke ønsker, at Ukraine skal være medlem? - og mon ikke det bliver det samme i forhold til EU?
Oleksandr Danylyuk erklærede sig enig i, at Ukraine skal fortsætte sin kamp mod Rusland, og at det kræver et fortsat engagement fra USA og NATO...i den rækkefølge...som udtryk for, at NATO ikke giver alt, hvad man kunne have haft forventning om. Konkret nævnte han, at det ukrainske luftforsvar er presset, og at der derfor også er behov for luftforsvar. Dertil kommer våben - herunder langtrækkende artilleri - samt missiler til anvendelse mod sømilitære mål. Derudover blev ønsket om fly og droner nævnt. Han anerkendte tanken om leveringen af polske MIG-29-kampfly, men ud fra tanken om en langvarig væbnet konflikt nytter det ikke at levere våbensystemer, som ikke kan anvendes langsigtet. Derfor skal våbenleverancerne være af nyeste dato og ikke af historisk dato. Generalløjtnant Keith Dayton bemærkede hertil, at det aldrig havde været realistisk at tro på leveringen af polske MIG-29-kampfly, fordi de simpelthen ikke kunne være operative, hvorfor man i stedet havde overvejet, om der skulle have været leveret F16-kampfly. Ingen kampfly er som bekendt leveret til Ukraine efter Ruslands invasion - bl.a. på gr. af manglende piloter med tilstrækkelige kompetencer.
Herefter rettere generalløjtnant Keith Dayton en skarp kritik af EU og de europæiske lande, som fortsat - efter hans opfattelse - ikke tager klar nok afstand fra Rusland, for hvad hjælper sanktionspolitikken egentlig? Fx samarbejder virksomheder fortsat i Rusland, ligesom nationer aftager russisk olie og gas. Enten er man med, eller også er man ikke; og indtil videre så generalløjtnant Keith Dayton kun, at det er USA, som fører an i den ikke-væbnede kamp mod Rusland. Derfor appellerede han til, at der skulle indkaldes til en ”fremtidskonference” - gerne til afholdelse i Ukraine - hvor USA og EU kunne fastlægge, hvordan man ønsker, at Ukraine og Rusland skal se ud om fem år. Tanken vandt gehør i Atlantic Council, om end det nok bliver vanskeligt at gennemføre en sådan konference netop nu, udtalte John Edward Herbst.
Til spørgsmålet om fremtiden for præsident Vladimir Putin, Rusland, udtalte Vladimir Milov, at man ikke skal tro på rygterne om et forestående kup, idet præsident Vladimir Putin er godt beskyttet. At præsident Vladimir Putin er inde i en negativ spiral, kan man nok konstatere, mente han, men truslen mod den russiske leder skal komme fra Rusland selv...og så er det alligevel spørgsmålet, om en ny russisk leder vil gøre nogen teknisk forskel... Derudover fandt Vladimir Milov det uforståeligt, at NATO fortsat har så stor tiltro til Rusland, at man ikke befæster NATO-grænsen - herunder placerer langtrækkende missiler i de tidligere sovjetrepublikker, der i dag er medlemmer af NATO.
Det var mange interessante perspektiver, der blev bragt på banen under dagens møde, hvor det især var at notere, at ukrainere og russere ser en spaltning mellem Europa/EU og USA, ligesom man anser NATO som en reel part på lige fod med USA, hvor USA bliver holdt udenfor.
I forhold til en mulig fredsaftale hér-og-nu stillede de fleste af mødets deltagere sig afvisende - og uanset hvad: If. Alyona Getmanchuk skal det ukrainske folk selv bestemme, om man vil freden. Det er det sande ukrainske demokrati, og her ser hun ikke, at præsident Volodymyr Zelenskyj kan forpligte det ukrainske folk. Endnu en interessant perspektivering...
Den 7. april 2022 kl. 1556/nom