3. oktober 2022

Forsvarets fremtidige hovedopgave bliver at være fremskudt forsvar i Østersøen

Den 3. oktober 2022 blev tankerne bag dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035 - som oplæg til et nyt forsvarsforlig - præsenteret ved en seance på Frederiksberg Slot. Analysegruppens korte konklusion: Fremtidens danske sikkerhedspolitik vil forøge forsvarets opgaver på gr. af trusler, og det vil få omkostninger over en bred front - ikke kun økonomisk, men også teknologisk, hvilket kommer til at kræve bl.a. omstillinger og effektiviseringer - også i forhold til fremtidens rekrutteringsgrundlag.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Frederiksberg Slot, der rummer Hærens Officersskole, og som tillige er domicil for Atlantsammenslutningen, dannede i dag rammen for præsentationen af det oplæg, der skal blive fundamentet for det forsvarsforlig, der skal efterfølge forsvarsforliget 2018-2023...og som baseret på statsminister Mette Frederiksens ordvalg må fortolkes som skulle dække perioden frem til og med 2034 - altså et ti-årigt forsvarsforlig. Oplægget er i folkemunde blevet døbt Zilmer-rapporten efter Analysegruppens formand - ambassadør Michael Zilmer-Johns. Zilmer-rapporten bliver i dén grad dét toneangivende dokument, som sætter kursen for dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035.

Hvad er situationen netop nu?

Zilmer-rapporten indledes således:

»Et nyt jerntæppe sænker sig over Europa efter Ruslands brutale angreb på Ukraine. Ruslands vilje til at bruge militær magt for at ændre grænser i Europa og søge at gennemtvinge en europæisk orden baseret på interessesfærer betyder, at hele Kongeriget står over for et væsentlig skærpet trusselsbillede. Det netværk af våbenkontrolaftaler og tillidsskabende mekanismer, der skabte stabilitet og forudsigelighed på vores kontinent, ligger i ruiner.

Et nyt jerntæppe sænker sig over Europa efter Ruslands brutale angreb på Ukraine. Ruslands vilje til at bruge militær magt for at ændre grænser i Europa og søge at gennemtvinge en europæisk orden baseret på interessesfærer betyder, at hele Kongeriget står over for et væsentlig skærpet trusselsbillede.«

Freden hersker i Danmark... Freden hersker i Vesteuropa...; men ufreden banker på; og det mærker alle danskere...ikke mindst på pengepungen...og spørgsmålet er, hvad det får af indflydelse på fremtidens danske sikkerhedspolitik...og fremtidens forsvar, som bl.a. skal sikre opretholdelsen af dansk suverænitet...

Zilmer-rapporten blev forsinket

Det var Atlantsammenslutningens plan at se nærmere på Zilmer-rapportens perspektiver, og derfor var det også særdeles ærgerligt, at man for godt tre uger siden måtte aflyse sit seminar om netop Zilmer-rapporten af den simple årsag, at Zilmer-rapporten ikke var klar til offentliggørelse. Der blev spekuleret i årsagerne dertil - ikke mindst i lyset af, at arbejdet har pågået i flere år, men måske årsagen til forsinkelsen skulle findes i sabotagehandlingerne mod Nord Stream 1 og 2? - eller var dansk sikkerhedspolitik pludselig blevet en del af den forestående valgkamp, som forventes blive en realitet lige om lidt, sådan som sikkerhedspolitiske korrespondent Lotte Mejlhede, TV2/News, spekulerede i ved dagens seance... Svaret er egentlig uden betydning nu, for i dag er Zilmer-rapporten offentliggjort og læsbar for alle (klik her).

Hvad skal Danmark kunne og fokusere på?

Da Analysegruppen blev nedsat, var der måske opbrud i det sikkerhedspolitiske fundament, men forudsætningerne for Analysegruppen har i løbet af årene nok ændret sig en del, for Ruslands ageren i dag havde flertallet nok ikke villet tro på som en reel mulighed. Samtidig er der en mængde udfordringer, som endnu ikke er løst. Det drejer sig bl.a. om den internationale terrorisme og ekstremisme, og lytter man til statsminister Mette Frederiksen, så skal der være fokus på det hele. Ganske vist viser Rusland tænder, men det ændrer if. statsministerens opfattelse ikke ved, at der fortsat er problemer i Afrika.

Statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.)
indledte præsentationen af Zilmer-rapporten
med personlige betragtninger, men fandt dog også lyspunkter...

Forsvaret vurderer ikke, at der er en direkte militær trussel rettet mod Danmark; men det ændrer ikke ved, at sikkerheden - bl.a. i Europa - er udfordret; og det gælder også for Danmarks og rigsfællesskabets sikkerhed. Derfor bliver det, if. statsminister Mette Frederiksen, nødvendigt at investere i forsvaret...og ikke mindst i fremtidens forsvar...og i samarbejde med Danmarks allierede, hvor NATO og USA er garanterne for Danmarks sikkerhed; og hvad bliver så forventningerne til fremtidens forsvar? Statsminister Mette Frederiksen tilkendegav, at indsatsområderne skal spænde fra Arktis; cyberforsvar; nationalt beredskab; NATO og især NATO’s østlige flanke; til et stærkt og konstruktivt internationalt engagement. Kan Danmark det? Man kan stille modspørgsmålet: Har Danmark råd til ikke at kunne det, der fra politisk hold stilles krav om? Svaret kan kun blive ”nej” - og hvad så?

Nu kendes det politiske forudsætningsgrundlag for den dialog, der nu skal iværksættes med bl.a. forsvaret, hvor forsvarschef general Flemming Lentfer vil skulle forklare for politikerne, hvad der ud fra et militært perspektiv giver mening...i dag og i fremtiden...og derefter vil det være op til Folketingets partier at nå frem til et kommende forsvarsforlig...uanset, om det bliver under regeringen Mette Frederiksen-I; regeringen Mette Frederiksen-II eller en helt tredie regering...

Atlantsammenslutningen følger udviklingen på det sikkerhedspolitiske område og ikke mindst forventningerne til fremtidens danske forsvar særdeles tæt

Blandt dem, der i spænding overværede ambassadør Michael Zilmer-Johns’ præsentation på Frederiksberg Slot, var generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, som på tætteste hold har fulgt tilblivelsen af Zilmer-rapporten - også, selv om han ikke har været en del af selve Analysegruppen, følgegruppen eller sekretariatsfunktionen. Ej desto mindre har generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe under Zilmer-rapportens tilblivelsesproces været med til at støtte op om både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, hvilket bl.a. er sket ved nogle af de arrangementer, som udenrigsminister Jeppe Kofod har været vært for op til fx folkeafstemningen til afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold, som også Atlantsammenslutningens egne konferencer har set nærmere på.

Det er fortsat Atlantsammenslutningens agt at gennemføre et seminar med fokus på Zilmer-rapporten, hvor der kan blive gået i detaljer med perspektiverne i Zilmer-rapporten. Der satses på, at det vil kunne ske primo/medio november 2022, hvor ambassadør Michael Zilmer-Johns har givet tilsagn på at gøre sit yderste for at kunne tage aktiv del.

Protokolchef i Udenrigsministeriet, ambassadør Michael Zilmer-Johns,
blev af regeringen udpeget som formand for Analysegruppen,
hvis arbejde langt om længe kunne præsenteres for offentligheden ved en seance
i Riddersalen på Frederiksberg Slot.

Netop nu er generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe ved at bearbejde Zilmer-rapporten ud fra det transatlantiske synspunkt, for selv om Danmark har et godt forsvar, som kan meget på egen hånd, så er forsvaret af Danmark - også i form af et fremskudt dansk forsvar i Østersøen - bundet op på støtten fra NATO og EU. Hvornår generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes kommentarer er klar, er usikkert, men kommentarerne vil være tilgængelige her på Atlantsammenslutningens hjemmeside.

Zilmer-rapporten kan downloades her.

Den 3. oktober 2022 kl. 1715/nom

 

Særligt for pressen:

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe står i størst muligt omfang til rådighed for pressen - bl.a. i forhold til offentliggørelsen af Zilmer-rapporten. Af praktiske årsager bedes spørgsmål, som ønskes besvaret af Atlantsammenslutningens daglige leder, sendt skriftligt til Atlantsammenslutningen via e-mail nioma@atlant.dk.