2. marts 2022
Den energipolitiske situation har det seneste årti ændret sig markant. EU-landene indretter i stigende omfang deres energipolitik i forhold til Parisaftalens klimamålsætninger. På trods af dette importerede EU mere end 80 pct. af sin naturgas. Der er med andre ord gaskrise i Europa - ikke mindst nu, hvor krigen mellem Rusland og Ukraine raser; og det ser Dansk Offshore nærmere på ved det kommende webinar.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
EU er i betydeligt omfang afhængig af gas importeret fra lande uden for unionen herunder blandt andet Rusland. LNG-import stiger i disse år, fordi særligt USA eksporterer LNG og flere europæiske lande ser det, som et nødvendigt alternativ til gas importeret fra Rusland. Det er dog ikke nemt at erstatte den russiske gas, da denne dækker 40 procent af EU’s naturgas import. Med Ruslands invasion af Ukraine er EU’s strategiske autonomi truet. Men hvordan håndterer EU de trade-off’s der uundgåeligt er mellem den aktuelle kortsigtede sikkerhedstrussel og selvforsyning, klimapolitik, diversificering af energisystemet, energiomstillingen og hvad er perspektivet for Danmarks energiforsyning?
På webinaret perspektiveres, hvordan den aktuelle konflikt vil påvirke europæisk energiforsyning? Hvad perspektiverne for de grønne ambitioner er – bliver den accelereret eller neddroslet? Hvilke forsyningspolitiske overvejelser gør regeringerne i Europa sig lige nu - vil krigen i Europa omkalfatre europæisk energipolitik eller holder de fast?
Fra Atlantsammenslutningen deltager generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe.
Hvordan og hvornår
Webinaret finder sted den 3. marts 2022 kl. 1100-1230, og tilmelding skal ske ved at sende en e-mail til info@danskoffshore.dk.
Program
Velkomst
Administrerende direktør Martin Næsby
Dansk Offshore
Energipolitik er sikkerhedspolitik
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe
Atlantsammenslutningen
EU’s energi- og forsyningspolitiske udfordringer
Senior Researcher Trine Villumsen Berling
DIIS
Russisk gas i Europa
Chefanalytiker Anders Overvad
Tænketanken Europa
Debat, Q&A
Atlantsammenslutningen gengiver Dansk Offshores invitation. Atlantsammenslutningen er således ikke ansvarlig for arrangementet; og i tilfælde af spørgsmål bedes man kontakte Dansk Offshore direkte via e-mail info@danskoffshore.dk.
Den 2. marts 2022 kl. 1409/nom