8. februar 2022
Danmark skærper sit militære beredskab på gr. af ukrainekrisen
Regeringen har derfor besluttet en række nødvendige skridt efter anbefaling fra Forsvarskommandoen for at skærpe forsvarets beredskab, hvorved Danmarks evne til at støtte NATO’s afskrækkelse styrkes.
af generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe
Forsvaret øger beredskabet pga #Ukrainekrisen. Der sendes to F-16 til Bornholm. Herved flyttes tyngden en smule i det danske afvisningsberedskab, flyene spredes og der sendes et signal til Rusland. Samtidigt samles Gardehusarregimentets 1. Panserinfanteribataljon i Slagelse. Denne udgør sammen med andre enheder fra 1. Brigade i hele 2022 det danske bidrag til NATO-beredskabet NATO Readiness Initiative (NRI). Nu bliver det alvor og bataljonen skal med få dages varsel kunne sendes hen, hvor NATO ønsker det. Derfor understregs det også, at man skal samle de fornødne lagre. Dette bliver en test af forsvarets evne til at handle hurtigt og til at erkende, om man har det fornødne materiel o lagre nok – også til at sende mere end en kampbataljon.
NATO NRI er kendt som 30/30/30/30 Med dette initiativ opstiller NATOs-medlemslande 30 kampbataljoner, 30 større skibe og 30 eskadriller kampfly på maksimalt 30 dages beredskab. Lige nu gøres beredskabstiden endnu kortere for den danske kampbataljon, der nu skal ned på fem dages varsel for afsendelse af de første dele (sådan bør man nok forstå pressemeddelelsen). I 20024 forventer NATO, at NRI består af ca. 80.000 soldater.
Udover NRI har NATO også NATO Responce Force (NRF), samlet består disse to styrker af ca. 120.000 soldater. Det er læren af den første Ukrainekrise, der skabte dele af disse hurtige reaktionsstyrker. I de senest år har man tilføjet styrker, og skræpet deres beredskab (den tid man har fra man skal får et varsel).
Man kan læse Forsvarsministeriets pressemeddelelse her.
Den 8. februar 2022 kl. 1103/nom
https://www.fmn.dk/da/nyheder/2022/forsvaret-skarper-beredskabet/