25. februar 2022

Danmark er klar til indsættelse af militære bidrag til NATO’s kollektive forsvar

Den 24. februar 2022 blev på gr. af Ruslands invasion af Ukraine en meget lang arbejdsdag for dem, der er involveret i dansk sikkerhedspolitik. Det gjaldt også udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.dem.), som i aftes fik Folketingets opbakning til yderligere danske militære bidrag til NATO’s kollektive forsvar.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Danmark er ikke i krig, og NATO er ikke i krig; men den europæiske sikkerhedssituation er kritisk. Det skyldes ene og alene, at præsident Vladimir Putin g.d. gav ordre til iværksættelse af russisk invasion af Ukraine. Uanset hvad man fra russisk side end vil kalde de militære operationer, kan man ikke nå frem til et andet resultat end, at der er tale om en invasion af en suveræn og selvstændig stat.

NATO og dermed NATO’s medlemslande ser med største alvor på situationen, idet Rusland ikke må få opfattelsen af, at det vil lønne sig at iværksætte angreb på NATO-lande, der tidligere har været medlem af Warszawapagten eller en del af Sovjetunionen. Derfor har NATO besluttet at iværksætte foranstaltninger til det fælles forsvar af NATO’s geografiske område.

Danmarks bidrag vil i første omgang være tilført NATO’s kollektive forsvar frem til udgangen af 2022, idet de enkelte bidrag kan læses af folketingsbeslutningen (klik her).

Operationsområdet for de danske bidrag vil være NATO-landenes geografiske ansvarsområde samt internationalt farvand og luftrum. Det forventes dog, at de de danske enheder primært vil skulle operere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien samt tilhørende farvand og luftrum.

Det er vigtigt at understrege, at Forsvarets Efterretningstjeneste p.t. ikke vurderer, at der trods den sikkerhedspolitiske krise mellem Rusland og Vesten er et russisk ønske om militærkonflikt med NATO. Når det så er sagt, vil der altid være en risiko for, at Rusland kan misforstå NATO’s fredelige hensigter og de dermed forbundne militære dispositioner. If. Forsvarets Efterretningstjeneste kan dét forhold føre til, at Rusland reagerer skarpere end forventet og eventuelt med militære midler. Foreløbigt har den nuværende krise dog ikke øget denne risiko væsentligt i Danmarks nærområde, da der i forvejen er et betydeligt aktivitetsniveau i Østersøregionen fra både NATO’s side og fra russisk side.

Den 25. februar 2022 kl. 0908/nom