25. januar 2022

Atlantsammenslutningens daglige leder forklarer i ”Go’ Morgen Danmark” ukrainekrisen

Dag for dag forværres ukrainekonflikten. Der tales ikke længere om en ”fredelig” russisk annektering af fx Donetsk og Lugansk. I stedet tales der om muligheden for russisk invasion af Ukraine, som NATO og lande som bl.a. USA og Storbritannien vil skulle reagere imod. Samtidig har ukrainekonflikten betydning for Danmark - både som medlem af NATO og EU - og det er derfor ikke uden betydning for netop Danmark, at der findes en fredelig løsning. Til at forklare ukrainekrisen og dens perspektiver gæstede Atlantsammenslutningens daglige den 25. januar 2022 ”Go’ Morgen Danmark”.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Den 24. januar 2022 blev det besluttet, at diplomatisk personel fra bl.a. USA og Storbritannien skulle forlade Ukraine af frygt for situationen, hvis Rusland gør alvor af at invadere Ukraine. Samtidig er der intet, som tyder på, at Rusland er gået i vinterhi. Den russiske tilstedeværelse langs grænsen til Ukraine formindskes ikke, og samtidig sender Rusland militære enheder til Belarus. Præsident Vladimir Putin afviser planerne om en russisk invasion af Ukraine, og i NATO-kredse frygter man, at det blot er tomme russiske ord. Derfor overvejes det fra amerikansk side at forstærke den amerikanske militære tilstedeværelse i Europa. 5.000 soldater gør næppe den store forskel på landjorden mod en fremadstormende aggressor, men det er et vigtigt politisk signal om, at NATO står sammen, og at der er en vilje til at bakke Ukraine op i den værste sikkerhedspolitiske krise, siden Jugoslavien stod foran sit sammenbrud. Også dengang blev der talt om, at krig i Europa ikke kunne være en mulig. Historien viste dog siden, at fred i Europa ikke er garanteret. I forhold til NATO’s særlige rolle i Europa er det ikke kun Ukraine, som er i centrum. Det er beskyttelsen af NATO-medlemslandene sandelig også, og hér er der ingen tvivl om, at de baltiske lande - ikke mindst begrundet i de historiske kendsgerninger - føler sig udsat. Derfor vil den militære tilstedeværelse af NATO-enheder i Baltikum blive forøget for der at sende et vægtigt signal til den russiske ledelse: NATO tager freden seriøs. I dén anledning sender Danmark et forøget F16-bidrag til Litauen, mens Frankrig har tilkendegivet, at man er parate til at sende militære styrker til et andet tidligere Warszawa-pagt-land, Rumænien. Vigtigt er det dog at bemærke, at der fra NATO-side ikke er talt om at ville støtte et givent forsvar af Ukraine. Står Europa på randen af en ny krig, eller skal man - som det har været tilkendegivet i amerikanske regeringskredse - være forberedt på, at Rusland vil lade sig nøje med mindre end hele Ukraine? Disse overvejelser sker samtidig med, at Rusland gør klar til bl.a. en storstilet flådeøvelse, som skal finde sted ikke langt fra Irlands kyster - Irland, der på samme måde som Ukraine ikke er medlem af NATO, men som dog er medlem af EU. Til at forklare ukrainekrisen og den øjeblikkelige situation i Ukraine gæstede Atlantsammenslutningens daglige leder ”Go’ Morgen Danmark”.

Fra løftet stemning til alvorlige miner

Det var god og frivol stemning, der herskede, da studieværterne Ide Wohlert og Adam Duvå Hall kunne byde velkommen til dagens ”Go’ Morgen Danmark”; men smil skulle snart stivne, da dagens første indslag skulle præsenteres: Ukrainekrisen og muligheden for russisk invasion af Ukraine - og til at se nærmere derpå havde man inviteret generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, der i regi af Atlantsammenslutningen netop selv har stået i spidsen for et webinar om ukrainekrisen og dens mulige udvikling.

Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe gav en skarp og direkte analyse af, hvad man kan forestille sig, der vil ske, hvis en aggressor ønsker at invadere Ukraine og dermed destabilisere Europa.

Overfor journalist Ida Wohlert kunne Atlantsammenslutningens daglige leder kun udtale oprigtig bekymring for det, der foregår i og omkring Ukraine, idet det skal erindres, at der faktisk er krig - eller i det mindste krigslignende tilstande - mellem Ukraine og Rusland. Dette følger af Ruslands annektering af Krim-halvøen, og dagligt er der træfninger mellem ukrainske soldater og i alle tilfælde pro-russiske ukrainske oprørere. Spørgsmålet er dog, om der er mere end dét i vente.

For generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er det vigtigt at få inddæmmet krisen, for krisen med Ukraine i midten er et faktum. Derfor ses det, at der bl.a. fra NATO’s side vises, at man er parate til at forsvare sine medlemslande. Netop af den årsag har Danmark sendt F16-fly til Litauen, ligesom fregatten Peter Willemoes vil skulle operere i NATO-regi i Østersøen.

Samtidig skal man fortsat have opmærksomheden rettet mod Ukraine og ikke mindst det, der foregår bag den synlige scene. Således kunne generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe henvise til, at lækkede efterretningsrapporter tilkendegiver, at der kunne være planer om indsættelsen af en prorussisk ledelse i Ukraine - en såkaldt marionetregering.

Det sidste er ikke sagt i denne sag, og der er for Atlantsammenslutningens daglige leder ingen tvivl om, at man kommer til at se fortsat støtte til Ukraine. Hvorvidt man kommer til at se reelle vestlige militærstyrker deployeret til Ukraine, finder generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe dog tvivlsomt. I stedet ser han, at man vil se materiel blive sendt til Ukraine med støtte af bl.a. instruktører (som det er tilfældet for Danmark) og lign., men at se kampvogne og kampfly fra fx NATO-lande rulle ind over grænsen til Ukraine er tvivlsomt.

Journalist Ida Wohlert afsluttede indslaget, hvor Atlantsammenslutningens daglige leder fik anskueliggjort de fysiske muligheder, en aggressor har over for Ukraine og Ukraines NATO-naboer, med spørgsmålet: Hvor stor er chancen eller sandsynligheden for krig i Europa?

Studievært, journalist Ida Wohlert forstod at stille spørgsmål om ukrainekrisen, som gjorde det muligt for Atlantsammenslutningens daglige leder at forklare, hvad det er, man skal være bekymret for. 

I sidste uge nævnte lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen, der tidligere har været Danmarks forsvarsattaché i Kiev, at risikoen for krig er 40/60. Dette målestoksforhold støttede generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe op om, men omvendt skal der ikke meget til, før tallene kan blive forandrede - og derfor er det if. Atlantsammenslutningens daglige leder særdeles vigtigt, at udviklingen i og omkring Ukraine følges på nærmeste hold. Dét er i alle tilfælde én af de daglige opgaver på Frederiksberg Slot, hvor Atlantsammenslutningen har sit domicil...

Den 25. januar 2022 kl. 0719/nom