29. august 2022
Klimafolkemødet er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man sætter klimaet øverst på dagsordenen. Det sker med tre dages aktiviteter henlagt til Middelfart. Formålet er ganske enkelt at inspirere til handling for beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere. I år er temaet: ”Klimahandling sammen”; og fra Atlantsammenslutningen deltager generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe som paneldeltager.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Oprindeligt var der tale om en lokal begivenhed, men i 2019 blev Region Syddanmark og Middelfart Kommune enige om at indgå en strategisk samarbejdsaftale, og dermed blev Klimafolkemødet til en national begivenhed, hvilket kun er muligt som følge af bidrag fra en lang række arrangører (klik her).
Klimafolkemødet 2022 gennemføres i dagene 1.-3. september 2022 - nærmere bestemt på KulturØpladsen i Middelbart - og blandt årets deltagere er Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe. Den 2. september 2022 kl. 1200 vil han sammen med Lars Chr. Lilleholt, Venstre; og Marie Bugge Severinsen, Greenest; drøfte, hvorvidt vedvarende energi er løsningen i skæret af Ruslands invasion af Ukraine - eller sagt omvendt: Hvordan tænkes der grønt og sikkerhedspolitisk på samme tid - bl.a. med overvejelsen om, hvorvidt der skal oprettes flere decentrale enheder, som i tilfælde af krig vil være mindre sårbare sammenlignet med nu. Moderator på ”Når sikkerhedspolitikken bliver energipolitik” er Henrik Hahn-Nissen.
Klik her for at se hele programmet for Klimafolkemødet 2022.
Selvom generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe i offentligheden nok er mest kendt for sine skarpe sikkerhedspolitiske analyser forankret NATO - særligt i denne tid i forhold til Ruslands invasion af Ukraine - så er det ikke første gang, at Atlantsammenslutningens daglige leder bidrager med viden om energipolitik og energipolitikkens forhold til sikkerhedspolitik.
Den 29. august 2022 kl. 1455/nom