10. november 2021

Ny megatrendsrapport om Indien og Indiens forandrede udenrigspolitik

I sin megatrendsserie udgiver Atlantsammenslutningen en rapport om Indien. Indien taler i dag højt om sine ambitioner om at være en ledende aktør i det internationale system, der ikke kun følger strukturer, men også er med til at forme dem. Det er et opgør med Indiens tidligere neutralitet og alliancefri politik til fordel for en politik, der bygger på partnerskaber og fleksible koalitioner.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

I dag udgiver Atlantsammenslutningen sin megatrendsserie udgiver Atlantsammenslutningen en rapport om Indien.

Indien taler i dag højt om sine ambitioner om at være en ledende aktør i det internationale system, der ikke kun følger strukturer, men også er med til at forme dem. Det er et opgør med Indiens tidligere neutralitet og alliancefri politik til fordel for en politik, der bygger på partnerskaber og fleksible koalitioner.

Den ændrede indiske politik har direkte betydning for Danmark og danske forhold (klik her).

Den forandrede indiske udenrigspolitik er en megatrend, der vil påvirke en bred vifte af aktiviteter, processer og opfattelser både nationalt og internationalt over lang tid. Denne nye udenrigspolitik bliver en af de afgørende faktorer i den stormagtskonkurrence, som vi ser i disse år.

Indien er verdens største demokrati, verdens næst-folkerigeste befolkning, og det land med flest militære øvelser. Denne stormagt er for alvor begyndt at kræve en international og regional indflydelse, der er sin størrelse retfærdig. Indien taler i dag højt om sine ambitioner om at være en ledende aktør i det internationale system, der ikke kun følger strukturer, men også er med til at forme dem. Det er et opgør med Indiens tidligere neutralitet og alliancefri politik til fordel for en politik, der bygger på partnerskaber og fleksible koalitioner.

Den klassiske indiske udenrigspolitik, der i mange år efter sin selvstændighed var neutral, alliancefri og af nød tilpasset de udenrigspolitiske forhold, bliver i dag udskiftet med en udenrigspolitik, der baserer sig på strategiske og fleksible partnerskaber og koalitioner, der i højere grad er motiveret af og italesat som større internationale ambitioner.

En tættere integreret relation mellem Indien og USA skal således ikke forstås som en alliance. Det er et voksende strategisk partnerskab i en fleksibel multilateral tid. Udviklingen i indisk udenrigspolitik skal ses som en erkendelse af og et ønske om, at Indien er en stormagt. Der hersker i dag en udbredt enighed om, at Indien gennemgår en udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvikling, og at denne udvikling er selvdreven frem for strukturel tilpasning. Indien afviger i dag ikke fra sit tidligere ønske om alliancefrihed af nød, men derimod af ambitioner.

Indien rummer et kæmpe potentiale for danske virksomheder og dansk erhvervsliv. Dette ses eksempelvis ved det netop indgåede grønne strategiske partnerskab mellem Indien og Danmark. Danmark er det første og hidtil eneste land, som Indien har indgået et grønt strategisk samarbejde med, og netop det samarbejde kan være døråbningen til mange flere muligheder både værdipolitisk og for dansk erhvervsliv.

Med de mange muligheder, som Indien rummer, er det for Danmark i dag derfor vigtigere end nogensinde at forstå de udfordringer, som Indien står over for. Denne rapport beskriver i kort form Indiens udenrigspolitiske udvikling samt Indiens regionale udfordringer i dag.

Rapporten bygger på Atlantsammenslutningens egen forskning og to offentlige webinarer afholdt i december 2020 og januar 2021 af Atlantsammenslutningen. Vi må forudse, at en række kriser vil tage deres udgangspunkt i Asien i de kommende år. Det forøgede fokus på Asien og særligt Kina og Indien internationalt og særligt i USA gør, at Danmark må overveje, hvordan man kan følge udviklingen i regionen bedre, end man gør i dag. En negativ udvikling kan påvirke Danmark såvel (men måske mindst) sikkerhedspolitisk og særligt erhvervsmæssigt. Danmark bør derfor forøge sin kapacitet til at følge udviklingen i regionen og særligt i Indien.

Atlantsammenslutningens anbefalinger

Set i det lys anbefaler Atlantsammenslutningen flg.:

• Generelt at styrke samarbejdet bilateralt med Indien.
• At Styrke samarbejdet via EU, hvor den strategiske partnerskabsaftale mod 2025 er løftestangen.
• Forstærke den danske diplomatiske repræsentation i New Dehli med sikkerhedspolitisk ekspertise med fx en forsvarsattaché.

Valg af forsidebillede

Generelt vil man beskrive forholdet mellem Danmark og Indien som godt...om end med nogle bump på vejen...men der er for alvor blevet sat turbo på samarbejdsrelationerne mellem Danmark og Indien under statsminister Mette Frederiksen.

I perioden fra den 8. til. 12. oktober 2021 var statsminister Mette Frederiksen som den første udenlandske regeringsleder efter covid-19-krisen på officielt besøg i Indien - et officielt besøg, der havde til formål at styrke politiske, økonomiske og kommercielle relationer mellem Danmark og Indien. Samtidig skulle besøget være med til at accelerere det grønne strategiske partnerskab, som Danmark og Indien indgik i september 2020. Klik her for at tilgå Statsministeriets hjemmeside med yderligere oplysninger om statsminister Mette Frederiksen officielle besøg i Indien, hvor hun bl.a. mødtes med præsident Ram Nath Kovind, premierminister Narendra Modi og udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar. 

Forfatterne Struwe & Ranneries

Forfatterne bag megatrendsrapporten er generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, der er én af de centrale aktører på den sikkerhedspolitiske vidensscene. Forud for sin ansættelse i Atlantsammenslutningen har han arbejdet med strategi og sikkerhedspolitik bl.a. som kontorchef i Forsvarsministeriet, ligesom han også har haft ansættelse i Forsvarskommandoen og ved Center for militære Studier. Han har efterhånden et stort forfatterskab bag sig - bl.a. i form af Atlant Brief-serien - og derudover anvendes han ofte af medierne i forbindelse med sikkerhedspolitiske analyser - fra Afghanistan til USA; fra Arktis til Tyskland; fra våbensystemer til klima og miljø. Derudover deltager han ofte i international mødevirksomhed - bl.a. i NATO. Ba.scient.pol. Julie Feldbæk Ranneries er nu ved at afslutte sin anden ansættelsesperiode i Atlantsammenslutningen, idet hun efter afsluttet tjeneste ved NATO tidligere i år vendte tilbage til Frederiksberg Slot, hvor Atlantsammenslutningen har sit domicil. Hun har særlig interesse for dansk og international udenrigs- og sikkerhedspolitik, idet hun netop nu er ved at færdiggøre et større skriftligt værk om forholdene i Asien.

Det er Struwe & Ranneries' fjerde udgivelse i Atlantsammenslutningen, idet de øvrige udgivelser kan ses nedenfor (hvorfra de også kan downloades).

 

Den 10. november 2021 kl. 1318/LBS/nom

 

Særligt for pressen

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe står til rådighed for pressen. Det kan ske i form af direkte interview i radio og tv, ligesom han står til rådighed for den skrivende presse.

Henvendelser fra pressen - herunder ønsker om interview med generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe eller andre i Atlantsammenslutningens organisation - bedes sendt til sekretariatschef Niels-Ole Mannerup via e-mail nioma@atlant.dk, som vil formidle den videre kontakt til Atlantsammenslutningens daglige leder.

Interviews kan ofte gennemføres samme dag, som der anmodes om interview, men generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe kan dog være optaget af opgaver, der begrænser muligheden derfor; men Atlantsammenslutningen forsøger til enhver tid at imødekomme pressens ønsker.