7. april 2021
Præsident og generalsekretær Xi Jinping har lanceret den kinesiske drøm, og sat en række mål for Kina i de næste 30 år. Hovedmålet er, at Kina vil være en ledende – om ikke den ledende – magt i 2049. Der skal ske en kinesisk renæssance.
”Kinas renæssance – den kinesiske drøm om at være stormagt igen”.
Bogen indeholder følgende elementer og konklusioner, der også er vedhæftet som overblik:
Det kommunistiske partis styrer Kina og dets erhvervsliv
Kinas drøm: Kinas renæssance som stormagt i 2049
Planer til at nå målet: Made in China 2025 og Silkevejen
Kina som stormagt kan give problemer eksternt og internt
Bogen har gennemgået fagfællebedømmelse (peer review). Den udkommer elektronisk, men bliver også trykt. Den trykte version vil i løbet af april måned kunne bestilles via vores hjemmeside.
Generalsekreær Lars Bangertr Struwe stiller gerne op med uddybende bemærkninger, oplæg eller deltager i seminar om dette emne.
Denne bog er en del af Atlantsammenslutningens arbejde med Megatrends. Den kinesiske drøm om at udvikle sig til en stormagt er en megatrend, der vil påvirke Danmark, EU og NATO. Det vil sige en stor social, økonomisk, politisk, miljømæssig og teknologisk forandring, der har en lang implikation og som dannes over lang tid.
Atlantsammenslutningen modtager støtte fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet – vi vil gerne takke for disse bevillinger, der bl.a. gør denne bog mulig. Samtidigt modtager vi meget gerne støtte fra andre – kontakt meget gerne generalsekretær Lars Bangert Struwe om mulig støtte.