Udmeldingen fra NATO’s generalsekretær var klar og tydelig: Det er NATO’s 30 medlemslande, der bestemmer, hvornår Ukraine er klar til at blive optaget i forsvarsalliancen...ikke hvorvidt...ligesom Rusland if. generalsekretær Jens Stoltenberg ikke har vetoret, når det gælder Ukraine. Omvendt blev der ikke lovet militær støtte fra NATO, hvis Ukraine skulle opleve krænkelse af suveræniteten - uanset, hvem aggressoren end måtte være. Til gengæld blev det entydigt påpeget af NATO’s generalsekretær, at hvis Rusland tager initiativer til at angribe Ukraine, vil det medføre politiske og økonomiske sanktioner fra alle NATO’s medlemslande, som de facto vil isolere Rusland fuldstændigt...et Rusland, der i forvejen gennemlever sanktioner af forskellige art - bl.a. fra EU.

Præsident Vladimir Putin reagerede med, at der med USA og NATO skal indgås klare aftaler, som sikrer, at NATO ikke kommer tættere på Ruslands grænse, hvilket kun kan tolkes derhen, at Rusland har vanskeligt ved at kunne acceptere ukrainsk NATO-medlemskab. Reaktionen er næppe overraskende, men som den norske journalist efterfølgende nævnte, så vil NATO-missiler kunne nå Rusland på færre end 10 min., hvilket reelt vil sætte den russiske varslingstid ud af kraft...og vælger man i Rusland at se NATO som en angrebspagt og ikke en forsvarsalliance, og kan man sælge den tanke til fx det russiske folk, så giver det jo god mening, at Rusland optræder uforsonligt.

Gang på gang understreger NATO, at NATO er en forsvarsalliance, men således vil Rusland åbenbart ikke se realiteterne, hvilket blev bekræftet under Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets Baltikum-konference tidligere i år, hvor Atlantsammenslutningen var talstærkt repræsenteret (klik her).

Atlantsammenslutningen følger udviklingen i forholdet mellem Ukraine og Rusland tæt, for det vil sikkert være en utopi at tro, at det er et øjebliksproblem, der forsvinder som dug for solen, når julefreden skal indfinde sig...