9. juni 2021

NATO-topmødet i Bruxelles 2021

I flere end 70 år har NATO stået som garant for fred i det nordatlantiske område - og det vil NATO fortsætte med. Meget er dog sket i de forgangne år. Hvorvidt NATO har genopfundet sig selv, er måske så meget sagt, men nye opgaver er med sikkerhed kommet til - og netop nu ses der frem mod NATO 2030. Som sikkerhedspolitisk tænketank med det transatlantiske samarbejde som omdrejningspunkt følger Atlantsammenslutningen arbejdet i NATO...og netop nu med stigende intensitet...

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Da generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe blev udvalgt til Atlantsammenslutningens nye daglige leder, var det bl.a. i bevidstheden om, at man i ham havde fundet en person, der i et fornyet perspektiv kunne sætte NATO på den sikkerhedspolitiske dagsorden i Danmark; og det er lykkedes. Samtidig er der skabt tætte kontakter til myndigheder og institutioner, der på hver deres måde er en del af det sikkerhedspolitiske miljø - og ja; der er også en direkte linie til NATO... Netop nu følger generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe forberedelserne forud for NATO-topmødet - 2021 Brussels Summit - ligesom der holdes møder med nøglepersoner med interesse for topmødeprocessen.

Hvorfor 2021 Brussels Summit?

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe forklarer:

»NATO afholder topmøde med stats- og regeringsledere den 14. juni i Bruxelles. Præsident Joe Biden vil her bl.a. genforsikre NATO-medlemmerne om USA’s forpligtelser i Europa og præsidentens vægtning af det transatlantiske forhold, demokrati, international orden og klima.

Præsident Joe Biden på topmødet:

  • Taler pænere, end Donald Trump, men kræver næsten det samme.
  • Fokus på forøgelse af forsvarsbudgetter og se på Kina.

De to søjler på topmødet:

  1. Genforsikre hinanden om vigtigheden i det transatlantiske forhold.
    • Præsident Joe Biden vil sørge for, at Europa ved, at USA er tilbage, og at USA vil NATO og internationalt samarbejde og ikke mindst international orden.
  2. NATO 2030 – der peger på udviklingen af NATO
    • NATO skal: Styrkes politisk. Tilpasses militært. Styrkes via ordentlig byrdedeling – dvs., staterne skal betale for deres forsvar.

Danmark på topmødet:

Statsminister Mette Frederiksen deltager i mødet. Det forventes også, at udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen deltager.

NATO ser i disse år på cash, capabilities og commitments. Hvor mange penge bruger man? Hvilke og hvor mange kapaciteter har man (er de relevante), og endelig er man engageret. Danmark har i mange år leveret på engagement i internationale operationer – men vi leverer ikke nok på de to andre c’er: cash og capabilities.

Danmark er en stærk NATO-allieret, og vi har igennem mange år leveret vigtige militære bidrag.

  • Der er stor respekt om de danske militære bidrag til NATO’s missioner og andre militære operationer ude i verden.
  • Lige nu er vi særligt til stede i Irak, hvor vi leder NATO Mission Iraq (NMI), der løfter en opgave med at uddanne irakisk militær og sikkerhedsstyrker.

Danmark har en række problemer:

  • Vi bruger ikke nok penge på forsvar. Danmark når højst 1,5% af BNP i forsvarsudgifter i 2024 – det er for lidt i henhold til NATO-beslutningen på topmødet i Wales i 2014.
  • Det er ikke længere nok at levere i internationale operationer.
  • Det danske forsvar har ikke et højt nok beredskab. Særligt hærens brigade er man bekymret over.
  • Danmark når på en række punkter ikke de mål, NATO opstiller.
  • Danmark ønsker, at vores indsats i Arktis vejes med i vores generelle NATO-indsats. Det kan give bagslag, da vi ikke leverer særligt meget i Arktis, og har været fodslæbende med gennemførelse af tiltag i Arktis.
  • Danmark består ikke NATO Defence Planning Capability Review – og det er ikke godt.«

Atlantsammenslutningens introduktion til 2021 Brussels Summit

For at skabe et overblik over indhold og forventninger til det kommende NATO-topmøde har generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe udarbejdet en introduktion til NATO-topmødets vigtigste punkter (klik her).

Atlantsammenslutningen og NATO-topmødet - tænketank og vidensbank

Atlantsammenslutningen deltager i en række af de møder, der er i margin af NATO-topmødet. Det gør, at Atlantsammenslutningen har unik viden og tilgang til viden samt nøglepersoner; og den viden videregives gerne på anmodning. Således stiller generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe gerne op til møder, seminarer og interviews om NATO-topmødet, ligesom Atlantsammenslutningens daglige leder også er tilgængelig for møder, seminarer og interviews om præsident Joe Bidens Europa-besøg.

Anmodning om kontakt til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe bedes sendt til Atlantsammenslutningens sekretariat via e-mail atlant@atlant.dk.

Den 9. juni 2021 kl. 1057/nom