16. september 2021
Den 15. september 2021 gav kommissionsformand Ursula von der Leyen sin State of the Union-tale på EU. Talen indeholder en række interessante punkter, som har direkte sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark. I den anledning har generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe analyseret talen, idet han hér fremhæver de vigtigste punkter.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Blandt de, der havde set meget frem til EU’s State of the Union-tale, var Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe. Med sit store kendskab til både EU og NATO skulle det blive interessant, om fremtiden kunne udledes af kommissionsformand Ursula von der Leyens tale; og der kunne udledes meget:
»Der er en række interessante punkter i talen, der har sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark.
EU-Kommissionen peger på, at den vil styrke sikkerhedspolitikken bl.a. via forsvarsunion. Samlet set vil det oplæg, som talen udgør, i løbet af få måneder presse dansk sikkerhedspolitik på bl.a forsvarsforbeholdet.«
Den nærmere analyse af EU’s State of the Union-tale fremgår af Atlant Info (klik her), hvor der også ses på det overordnede syn på den sikkerhedspolitiske situation, Kina, interoperabilitet og halvledere.
Atlant Info er et kort informationspapir, der ikke har gennemgået peerreview, men som skal give et hurtigt overblik over sikkerhedspolitiske problemstillinger.
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe står til rådighed for pressen, idet han kan kontaktes direkte via e-mail lars@atlant.dk.
Den 16. september 2021 kl. 1112/nom