24. oktober 2021

FN fejrer 76-års-fødselsdag

Den 24. dag i den 10. måned...det er en mærkedag...en international mærkedag... Det er en mærkedag for alle verdenens nationer...en mærkedag, der minder os om, at verdensfreden er skrøbelig, og at fred og sameksistens ikke kommer af sig selv... For over 40.000 danskere har denne dag for altid en ganske særlig betydning...for dem, der i kortere eller længere perioder har båret den blå FN-baret, og som har modtaget en FN-medalje med påskriften: In The Service Of Peace...i fredens tjeneste...for de forenede nationer...

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Da den store krig 1914-1918 var afsluttet, var der international enighed om, at der aldrig igen måtte komme en krig involverende hele verdenen. Et værktøj hertil var Folkeforbundet, men værktøjet virkede ikke...af mange årsager...og den 1. september 1939 blev II Verdenskrig en realitet, da tropper fra Det tredie Rige overskred grænsen til Polen. Seks års krig med død og ødelæggelser blev resultatet; men til forskel fra I Verdenskrig forberedte krigens sejrherrer sig i god tid på, at freden skulle holdes, og at krig ikke igen skulle herske. I alle tilfælde troede Kina, Storbritannien, Sovjetunionen og USA - også benævnt the Allied Big Four - at de ville stå som sejrherrerne den dag, II Verdenskrig skulle finde sin afslutning. Sammen med 22 regeringer - herunder Norges eksilregering - udarbejdede man 1. januar 1942 den såkaldte ”Declaration by United Nations” - ikke De forenede Nationer, men blot Forenede Nationer underforstået dem, der bekæmpede Aksemagterne. Selvom ”Declaration by United Nations” isoleret set var fundamentet for den fortsatte kamp for de allieredes sejr, blev samarbejdet mellem 26 regeringer lige så meget fundamentet for det, der den 26. juni 1945 blev præsenteret som FN-pagten.

Ved en ceremoni i USA blev FN-pagten den 24. oktober 1945 formelt underskrevet - bl.a. af Danmark, idet Danmark dermed vedkendte sig at ville arbejde for at bevare den internationale fred og sikkerhed samt skabe et forum for internationalt samarbejde og fremme skabelsen af relationer mellem venligtsindede nationer.

Dagen i dag er således FN’s 76-års-fødselsdag - en dag, som FN gerne så var en international helligdag, men så vidt er det dog ikke kommet endnu - ej heller i Danmark. Man kan dog se, at det er en lidt speciel dag, for det er dagen, hvor de, der har været udsendt til FN som soldat eller politibetjent, ofte bærer den blå baret for at vise deres tilhørsforhold til FN.

For Danmark betyder FN meget, og Danmark vil gerne være med til at præge de beslutninger, der træffes i FN - i særdeleshed i FN’s Sikkerhedsråd, hvilket er årsagen til, at fhv. udenrigsminister Kristian Jensen forlod dansk politik til fordel for en karriere som særlig udsending med det formål at få Danmark i FN’s Sikkerhedsråd. Sidst Danmark sad i FN’s Sikkerhedsråd var i 2005-2006.

If. Udenrigsministeriet ønsker Danmark et FN,

»...der har midlerne til og mulighederne for at håndtere verdens problemer effektivt. Det er derfor også en dansk prioritet at støtte reformer i FN, der kan sikre den rette prioritering af indsatser og ressourcer med fokus på de områder, hvor FN kan gøre en forskel. Dette gælder særligt indsatsen for opretholdelse af fred og sikkerhed; støtte til genopbygning i kølvandet på konfliktsituationer; sammentænkning af humanitære indsatser og udviklingssamarbejdet; styrkelse af samarbejde mellem offentlige og private for realisering af 2030-Dagsordenen; samt fortsat fremme af kønnenes lige muligheder som en grundlæggende menneskerettighed.

Kendetegnende for den danske FN-politik er en stærk tiltro til forpligtende internationalt samarbejde og investering i langsigtede multilaterale aftaler karakteriseret af høj legitimitet og bæredygtighed. Kollektiv handling er nødvendig for at bekæmpe globale udfordringer som fattigdom, fred og stabilitet, samt klimaændringer. FN-systemet er uerstattelig i denne sammenhæng med dets unikke autoritet og legitimitet.«

Det fredsbevarende arbejde, som FN og ikke mindst FN-soldaterne er berømte for, og som i 1988 førte ti tildelingen af Nobels Fredspris til FN’s fredsbevarende styrker, tager Danmark også del i, selv om det må erkendes, at de militære bidrag til FN-missioner i dag ikke er så omfattende, som de engang har været. Danmark var dog med fra begyndelsen, da den første FN-mission i 1948 blev etableret: United Nations Truce Supervision Organisation (UNTSO) i Mellemøsten - og FN-missionen er fortsat virksomhed, idet Danmark p.t. bidrager med FN-observatører dertil.


Medaljebåndet tilhørende Fredsprismedaljen, der blev indstiftet den 24. oktober 1994, og som tildeles alle, der har været udsendt i FN's fredsbevarende missioner og derfor har modtaget en FN-medalje. Fredsprismedaljen tildeles af Danmarks Veteraner, idet FN-dagen er én af mærkedagene for udlevering af Fredsprismedaljen.

Egentlig var det slet ikke meningen, at ”observatørarbejdet” skulle udføres af militært personel. Det var en opgave for diplomater, men det skulle snart vise sig, at de omstændigheder, under hvilke ”observatørarbejdet” skulle udføres, ikke var et miljø egnet for diplomater. Derfor måtte officerer lære at også at kunne agere som diplomater, hvilket de er fremragende til, og derfor er FN-observatørerne anerkendt af alle.

Der hører sig mange skrøner til, når snakken går på det at være FN-soldat. Betalt badeferie i de glade Cypern-dage vil altid dukke op - og der er ingen grund til at benægte, at de hvide sandstramme i Ayia Napa tiltrak FN-soldater, når de vel at mærke ikke var på tjeneste på deres overvågningsposter eller havde lejrarbejde. Badeferie er for dem, der prøvede FN-tjenesten på Cypern, en forkert måde at se de seks måneders tjeneste, en Tour of Duty var på, for der var en grund til, at man forrettede FN-tjeneste på Cypern: At opretholde freden mellem græsk- og tyrkcyprioter. United Nations Forces in Cyprus (UNFICYP) blev etableret i 1964; og det var så stedet, hvor dansk soldater kunne få afprøvet deres soldaterfærdigheder under udenlandske forhold. I 1974 - da Tyrkiet invaderede Cypern - forstærkedes den danske FN-indsats, ligesom det skal fremhæves, at dansk personel som følge af deres indsats på Cypern har modtaget Dronningens påskønnelse (det var dengang, hvor antallet af fortjenst- og belønningsmedaljer ikke var, som det er i dag).

I 1991 kom danske soldater til at udgøre fundamentet i FN-missionen, der blev etableret som følge af afslutningen på befrielsen af Kuwait. FN-missionens navn blev United Nations Iraq–Kuwait Observation Mission (UNIKOM), og for at kunne være hurtigt til stede i missionsområdet i Kuwait blev de første danske FN-soldater taget fra UNFICYP.

Året efter - i 1992 - skulle der dog blive gjort endeligt op med begrebet badeferie og det at være FN-soldat. Den jugoslaviske Borgerkrig førte til, at FN valgte at deployere en FN-styrke til det borgerkrigshærgede land. FN-styrkens navn blev United Nations Protection Force (UNPROFOR). Cyperns sandstrande blev nu skiftet ud med bjerge og sne...og kamp...i form af Operation Bøllebank...og tabet af sergent Claus Gamborg, der faldt i kamp.

I dag har Danmark udsendt militært personel til FN-missionerne UNTSO samt United Nations Multidimensional Integrated Stabilisation Mission in Mali (MINUSMA) i Mali, hvor generalløjtnant Michael A. Lollesgaard, der i dag befinder sig som Force Commander ved NATO Mission-Iraq, var Force Commander. Derudover deltager Danmark med stabsofficerer til United Nations Command Military Armistice Commission (UNCMAC) på Den koreanske Halvø (de facto dog i Republikken Korea). UNCMAC-missionen er ikke en traditionel fredsbevarende FN-mission, idet der er tale om Den forenede FN-kommando under amerikansk ledelse - den militære organisation, hvis opgave det var at befri Republikken Korea for invasionsstyrkerne fra Den demokratiske Folkerepublik Korea (støttet af både Kina og Sovjetunionen) og den dag i dag forsvare Republikken Korea, hvis våbenhvilen ikke kan opretholdes. Således bæres den sagnomspundne blå FN-baret ikke under tjeneste ved UNCMAC, ligesom der ikke modtages en FN-medalje for indsatsen - ej heller, selv om FN-flaget vejrer i Republikken Korea...


FN-medaljen er den samme uanset FN-mission, idet det er medaljebåndet, der tilkendegiver den enkelte FN-mission. FN-medaljen tildeles efter 90 dages tjeneste i FN-missionen. Efter yderligere 180 dages tjeneste i FN-missionen tildeles et 2-tal; og efter yderligere 180 dages tjeneste i FN-missionen tildeles et 3-tal o.s.v. Bagsiden af medaljen bærer inskriptionen: IN THE SERVICE OF PEACE. Den viste FN-medalje er for tjeneste ved UNPROFOR.

Hvorvidt Danmark - set i lyset af afslutningen på ikke mindst 20-års militært engagement i Afghanistan i regi af NATO - atter vil fokusere på FN, står ikke klart; men for en tidligere udsendt i FN-tjeneste er der ingen tvivl om, at det at deltage i FN-missioner er gavnligt og lærerigt - ikke mindst på gr. af det internationale samarbejde - og så gør man en reel og målbar forskel: At forhindre krig og konflikt mellem parter. Dette er en stor forskel i forhold til en egentlig krigsdeltagelse, hvor den forskel, der udøves, kan synes subjektiv...især, når det ikke entydigt kan konstateres, at den definerede fjende er besejret...især, hvis der mangler en konkret definition på, hvem fjenden er...og fjenden ikke viser sig synligt som en rigtig fjende iført uniform og bærende sit våben synligt, mens man er under kommando...

I dag er der 12 igangværende FN-missioner:

  • MINURSO i Vestsahara.
  • MINUSCA i Den centralafrikanske Republik.
  • MINUSCO i Den demokratiske Republik Congo.
  • MINUSMA i Mali.
  • UNDOF i Golanhøjderne.
  • UNFICYP på Cypern.
  • UNIFIL i Libanon.
  • UNISFA i Abyei.
  • UNMIK i Kosovo.
  • UNMISS i Sydsudan.
  • UNMOGIP i Indien-Pakistan.
  • UNTSO i Mellemøsten.

I forhold til opgøret med begrebet badeferie skal det erindres, at det er langt fra ufarligt at forrette FN-tjeneste. Det minder navne og stednavne på Monumentet for Danmarks internationale Indsats efter 1948 (klik her), som findes i Kastellet. Monumentet danner hvert år rammen for flere arrangementer - primært i regi af Danmarks Veteraner -  hvor bl.a. de, der har forrettet FN-tjeneste, erindres og hyldes, og således også i dag (klik her).


Monumentet for Danmarks internationale Indsats efter 1948 med den evige flamme.

Det er fuldstændig fair, at man kan have en mening om dette og hint. Det gælder også i forhold til FN-systemet - og ja; FN-systemet er ikke ufejlbarligt eller perfekt...men der er en grund til, at FN i dag kan fejre 76-års-fødselsdag...også, selv om årsagen hertil er, at der ikke er noget alternativ...

Over 40.000 danskere har båret den blå FN-baret og tjent FN-flaget (klik her for at tilgå Forsvarsministeriets Personalestyrelses oversigt over udsendte og veteraner)... I dag er deres dag...og deres pårørendes dag...ligesom det er dagen, hvor man mindes om, at en militær indsats for fred og sameksistens ikke kun skabes i form af krig...

Den 24. oktober 2021 kl. 1230/nom

 


Atlantsammenslutningens sekretariatschef har ad flere omgange forrettet FN-tjeneste. Senest blev den blå FN-baret båret i Sudan i perioden 2006-2007, hvor han var udsendt som Force Legal Adviser og Special Adviser to the Force Commander.