20. maj 2021

Atlantsammenslutningen analyserer fremtiden under Arktisk Råds russiske formandskab

Klimapolitik, erhvervspolitik og sikkerhedspolitik synes i dag at hænge uløseligt sammen; og det står i alle tilfælde meget klart og tydeligt, at man ikke kan tale om Arktis, uden også at berøre klimapolitik, erhvervspolitik og sikkerhedspolitik. Derfor er det sandsynligt, at også disse emner vil blive berørt under Arktisk Råds 12. ministermøde, som gennemføres den 20. maj 2021 i Reykjavik, Island. I den anledning havde Danmarks Radio i form af P1 og DR1 inviteret generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe ind til en snak om den øjeblikkelige situation og de forventninger, man kan have fremtiden, som utvivlsomt vil blive præget af nye vinde. I to år har NATO-medlemslandet Island haft formandskabet i Arktisk Råd; og fra den 21. maj 2021 går formandskabet til Rusland...landet, der har klare arktiske interesser...og hvis samarbejde med Kina på sigt kan få betydning for udviklingen i Arktis.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Den 19. maj 2021 skulle vise sig at blive en særdeles travl dag for generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, idet medierne ønskede at gøre brug af hans indsigt i de sikkerhedspolitiske forhold, som er en del af Arktis - ikke mindst set i lyset af, at Rusland overtager formandskabet i Arktisk Råd. Det blev derfor til flere livesendte interviews.

Dagens første interview - til P1 - var programsat til kl. 0625, men tidspunktet til trods var det en veloplagt generalsekretær for Atlantsammenslutningen, der tonede frem efter nyhedsresuméet.

P1-redaktionen:

»I dag begynder ministermødet i Arktisk Råd i Reykjavik, hvor USA’s udenrigsminister Antony Blinken deltager sammen med bl.a. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod; og det er jo blot to døgn siden, at Antony Blinken var på besøg i Danmark; og her stod Grønland, Arktis og sikkerhedspolitik højt på dagsordenen. Efter statsminister Mette Frederiksens møde med udenrigsminister Blinken da sagde hun bl.a. sådan her:

”Det skal være rigsfællesskabet; det skal være USA; det skal være NATO, der spiller den afgørende rolle omkring Arktis...”;

og nu godmorgen til dig, Lars Bangert Struwe. Du er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen - og Lars; det interessante er vel, at Mette Frederiksen hun pludselig går ud at siger, at NATO skal til at spille en rolle, og med de meldinger, vi har fået fra russerne, der har været ude for at sige, at Arktis er vores område, hvordan tror du så, at russerne kommer til at reagere på sådan en udtalelse?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»De er næppe særligt glade for det her. Der sker en tilspidsning i Arktis i de her år, hvor at den generelle stormagtsrivalisering, som vi ser i hele verdenen...mellem USA, Rusland og Kina...at den spidser til...at den ny begynder også at berøre det arktiske område; og det har ellers ligesom været holdt lidt uden for; og vi har haft sådan et...en tanke om det fredelige Arktis, men den tanke er ligesom slut; og det ser vi Mette Frederiksen nu gå ud at markere meget klart. Vi har brug for sikkerhedstilstedeværelse fra vores allierede i form af NATO, og russerne siger også selv, at Arktis er deres, så det spidser markant til på en måde, man ikke tale om for fire-fem år siden.«

P1-redaktionen:

»Når du bruger udtrykket en...at det er bekymrende...hvad betyder det så?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Jamen...det betyder, at vi ender ud i, at alle ruster op i det her område, og vi tilfører militære styrker til det her område, fordi at vi er gensidigt bekymret for hinanden. Russerne har rustet markant op i Arktis, og så skal man lige sige, at Arktis er så kæmpestort, at man kan proppe rigtigt, rigtigt meget militært materiel derind, inden at man ligesom opdager en stor effekt af det; men vi bliver også nødt til fra vores side at opstille militære enheder der og lave overvågning, så vi egentlig ved, hvad det er, der foregår deroppe, for det ved vi for lidt om på nuværende tidspunkt.«

P1-redaktionen:

»...og nu er du så med i Arktisk Råd, hvor de her stormagter kommer til at sidde og kikke hinanden i øjnene... Altså, hvad er det for nogle emner, hvor...som er på bordet...og som gør, at den her situation den er spidset til?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Jamen...klassisk set har Arktisk Råd været et fredeligt sted, hvor at man talte om klimaforandringer her inden for de seneste par år, og det er det, som det nuværende islandske formandskab har gjort rigtigt meget ud af, og nu overtager Rusland. Det er det sidste islandske møde, og dér er man bekymret over, at tingene har ændret sig, om jeg så må sige, sådan at Arktisk råd, der ikke har været et sikkerhedspolitisk forum, nu skal gå hen at være et sted, hvor at man skændes om tingene i stedet for at man får løst det. Man har haft et virkeligt godt samarbejde i Arktis med fx søredning og diskussioner om klimaforandringer, og nu er bekymringen for, om det skal være et sted, hvor vi har konfrontationer om, hvem der har retten til undergrunden i Arktis.«

P1-redaktionen:

»...men det er måske og nemt at holde den gode tone og den gode stemning, hvis man ikke taler om noget, der er særligt farligt?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Det er klart...det er klart...men det har ligesom været som om, at man har haft en klar forståelse hos hinanden. Jeg har selv siddet som fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet og talt om de her ting, hvor at vi med den ene hånd godt kunne tale fredeligt med russerne om samarbejde i det arktiske område, og så kunne man med den anden være oppe at skændes om forholdene i Baltikum, eller hvad det nu var, man talte om; men Arktis har ligesom fået lov til at have sådan en særlig placering. Jeg skal hilse at sige, at det kunne vores europæiske og andre NATO-kolleger have meget svært ved at forstå, men Danmark og Norge opretholdt sådan en forståelse af, at der skulle være fred deroppe, og det gjorde russerne også, men nu ser det altså anderledes ud. Nu er det et helt anderles spil...{...teknisk udfald...}...«

P1-redaktionen:

»...og med den oprustning, der foregår fra russernes side, fra amerikanernes side...altså...kunne man frygte, at det betød, at der kom træfninger?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Øh...ikke med vilje, altså... Jeg tror, at vi skal alle sammen lige tage en dyb indånding og sige, at krig ikke er på vej, men som du siger: Træfninger ved et uheld er muligt, ikke...altså...jo more at man er til stede, og møder hinanden, jo større er risikoen for, at der er et eller andet, der går galt, hvor man misforstår hinanden, og det er jo altså også derfor, at man skal lave nogle procedurer, således at man kontakter hinanden og fortæller, at vi er til stede...vi laver en øvelse...det her er ikke et forsøg på krig, og der findes der en lang række aftaler på de her områder, og dem bliver man nødt til at sørge for kommer til at fungere. Man skal måske endda lave nye aftaler.«

P1-redaktionen:

»...og det nye, det er jo så, at det er russerne, der sætter sig i formandsstolen. Det gør de fra torsdag [den 20. maj 2021, red.]. Kan det komme til at betyde noget?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Ja! Når vi ser, at den russiske udenrigsministers udmeldinger om, at Arktis er russisk, så kan det godt betyde noget andet. Altså...nu har Rusland sagt det i mange år; og Danmark siger, at Nordpolen er dansk; og Canada siger, at Nordpolen er canadisk; og det prøver vi at overlade til en afgørelse i FN, men det er klart, at nu spidser tingene noget til, og russerne er meget firkantede i deres udmeldinger, og det medfører, at Arktisk Råd måske ikke kommer til at fungere så godt, som det ellers har gjort, hvor man har fået sat dagsordener om at passe på miljøet i det meget sårbare arktiske miljø, og hvor man har haft diskussioner og lavet aftaler om, hvordan man fx kan lave søredning, sådan at folk, der kommer i problemer i Arktis, får hjælp. Det har fungeret rigtigt godt...forbløffende godt, faktisk...og der kan man godt med den russiske udmelding være bekymret over, om vi går ind i en mere problematisk tid.«

P1-redaktionen:

»...ja, og med alle de naturressourcer, der er at kæmpe om deroppe, så kan man vel roligt sige, at der er gået storpolitik i den. Tak for det, Lars Bangert Struwe.«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Velbekomme!«

P1-redaktionen:

»Generalsekretær i Atlantsammenslutningen!«

Derefter gik turen til TV-avisens morgenudgave, hvor Ulla Essendrop som studievært skulle navigere gennem nyheder om den aflyste sygeplejerskestrejke, hjemtagning af børn af fremmedkrigere p.t. opholdende sig i flygtningelejre i Syrien, samt mødet i Arktisk Råd.

Ulla Essendrop:

Danmarks Radios Ulla Essendrop interviewer generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen, om situationen i og omkring Arktis og ikke mindst betydningen af det 12. ministermøde i Arktisk Råd, som i disse dage er henlagt til Island.

 

»I dag [den 19. maj 2021, red.] afholdes et uformelt møde mellem de otte medlemslande i Arktisk Råd. Det sker forud for mødets officielle start torsdag [den 20. maj 2021, red.], hvor klima og sikkerhedspolitik bliver to af de helt store emner.

...

Senere i dag mødes de otte medlemslande af Arktisk Råd i Islands hovedstad Reykjavik, og her kommer klima til at være et af de helt store emner. Rådet mødes, fordi Island efter to år på formandsposten nu giver stafetten videre til Rusland, der skal varetage formandskabet de næste to år.

...

I dag [den 19. maj 2021, red.] mødes de otte medlemslandes ministre samt seks organisationer for oprindelige folk til en uformel middag. I morgen [den 20. maj 2021, red.] vil mødet begynde officielt, og det er planen, at der til slut vil foreligge en fælleserklæring fra rådet, og her skulle klima gerne komme til at fylde en del, hvis det står til Danmark og USA. Det kom den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken bl.a. ind på, da han var i Danmark i mandags. Nu kan sig jeg sige godmorgen til dig, Lars Bangert Struwe, generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen. Hvorfor spiller klima en stor rolle på mødet i Island?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Fordi, klima har en meget stor påvirkning i det arktiske område, som er et meget følsomt område, så derfor har man igennem mange år haft fokus på klima, hvor isen afsmelter, og hvad det har af følger for det her følsomme område, så derfor er det naturligt, at det betyder noget, fordi det har også nogle afledte effekter, at man kan være mere til stede i Arktis; at Arktis bliver åbnet...man kan sejle der mere...og man måske så også bedre kan udnytte de ressourcer, der er i området.«

Ulla Essendrop:

»...og hvad betyder det, at NATO skal spille en større rolle i Arktis?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Ja; det er jo den danske-amerikanske-norske pointe i det her, nemlig at vi ser det almindelige stormagtsspil imellem USA, Rusland og Kina. Det har vi kunnet holde ude af Arktis, men det føler man ikke, man længere kan, og derfor så er det sådan, så at Danmark, Norge, USA taler om, at nu skal NATO være til stede. NATO er jo til stede i form af de NATO-stater...altså Norge, Canada, USA, Island og Danmark...men NATO er ikke til stede i form af flaget NATO eller kommando-og-kontrol-funktionerne i NATO, men nu taler man om, at man måske skal have med, og det er ligesom en ændring af dagsordenen for sikkerhedspolitik i området.«

Ulla Essendrop:

»Ja...for vi hører jo også jævnligt om forskellige territoriale uenigheder i Arktis. Hvad er det sådan mere konkret, det vil komme til at fylde på mødet?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Altså... Den generelle stormagtskonflikt er ligesom kommet til mødet, om jeg så må sige, og Rusland siger, at Arktis er russisk. Det skal vi nok læse som, at Nordpolen er russisk, ligesom Danmark siger, at Nordpolen er dansk, og Canada siger, at Nordpolen er canadisk. Det prøver man i FN-sammenhæng at få afgjort, men altså situationen spidser generelt set til. Der er konfrontation på vej, om jeg så må sige, og det gør, at lige pludselig der går det her meget fredelige lavspændingsområde til at gå hen at være et område, hvor at den generelle sikkerhedspolitik også kommer til at være til stede.«

Ulla Essendrop:

»...og hvis jeg så lige må cirkulere tilbage til klimaemnet: Hvad betyder det så for Danmark, at klima får en fremtrædende plads til mødet?«

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe:

»Det har en positiv ting for Danmark, idet Danmark er stærk på klimaområdet. Det er noget, vi kan sætte dagsorden på. Vi har danske virksomheder, der ved en masse om klima, og det er også vigtigt for kongeriet Danmark i form af Grønland, Færøerne og Danmark, at vi kikker på klimaforandringer, der sker, som påvirker Grønland særligt i meget, meget høj grad, og man måske kan få fokus på den afsmeltning, der sker, sådan at man måske kan få den stoppet og sørge for, at tingene foregår ordentligt i det der område.«

Ulla Essendrop:

»Mange tak skal du have, Lars Bangert Struew, fordi du var med os«.

I dag fortsætter begivenhederne sin gang på Island, idet mødet i Arktisk Råd begynder kl. 0930 dansk tid. Ønsker man at følge mødet, kan man klikke sig ind på Arktisk Råds hjemmeside, hvorfra der vil være transmission (klik her).

Hvis man ønsker yderligere analyser på situationen i Arktis og betydningen af de forhandlinger, der med sikkerhed kommer til at foregå i mødet i Arktisk Råd, står generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe til disposition. Atlantsammenslutningens daglige leder har i en lang årrække beskæftiget sig med rigsfællesskabets betydning samt Arktis’ betydning for det transatlantiske samarbejde - forankret i NATO. Det er blevet til både artikler og publikationer, ligesom det er værd at fremhæve, at generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe s.å. var moderator på en konference arrangeret af bl.a. Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, den norske ambassade samt Atlantsammenslutningen. Dertil kommer, at generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe ikke mindst har fulgt udviklingen i amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden magtskiftet i USA, hvor det personlige kendskab til præsident Joe Biden ikke har været uden betydning.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe kan kontaktes direkte via e-mail lars@atlant.dk.

Den 20. maj 2021 kl. 0926/nom