18. maj 2020
Nyt webinar afvikles via Facebook. Det sker den 20. maj 2020 kl. 1000 - med ambassadør Rolf Holmboe, Islamabad, som tager en snak med generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen, om bl.a. den sikkerhedspolitiske situation i og omkring Pakistan.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Hvorfor ambassadør Rolf Holmboe? For dem, der følger Østens sikkerhedspolitiske strømninger, vil det vides, at Pakistan som følge af covid-19-krisen har undergået særlige udfordringer - og det er væsentligt at bide mærke i, for Pakistan er en stat, der er meget centralt placeret på den sikkerhedspolitiske scene. Dette vil ambassadør Rolf Holmboe - live fra Islamabad - fortælle om. Han vil bl.a. komme ind på covid-19-krisen og det svage pakistanske sundhedssystem samt om den sikkerhedspolitiske situation i Pakistan, hvor bl.a. interne oprørsgrupper udfordrer freden - den fred, der også er udfordret af Pakistans nærmeste naboer som bl.a. Afghanistan og Indien.
Hvis man vil danne sig et indtryk af, hvad der er i vente den 20. maj 2020, kan man med fordel læse Kirsten Moths artikel fra 2018 i ”Helsingør Dagblad” om ambassadør Rolf Holmboe (klik her), der som diplomat har repræsenteret Danmark i Amman, Beirut, Damaskus og Ramallah (nævnt i alfabetisk rækkefølge).
Der vil under webinaret være mulighed for seerne til at stille spørgsmål til ambassadør Rolf Holmboe og generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe. Det sker ved at følge livestreamen på Facebook, hvor spørgsmålene skrives i kommentarfeltet.
Flere webinarer er i støbeskeen
Flere webinarer er i støbeskeen, og inden længe vil generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe kunne offentliggøre navnene på de næste personligheder, der skal gæste Atlantsammenslutningens ”webinar-studie”.
Vel mødt onsdag den 20. maj 2020 kl. 1000 i den virtuelle mødeverden...