5. februar 2020
The State of the Union Address 2020
Mens dagen gryr i Danmark, er det aften i USA...den 4. februar 2020...dagen, hvor præsident Donald Trump skulle tale til det amerikanske folk, som det er foreskrevet i den amerikanske forfatning, og som det er gået for sig siden præsident George Washingtons første State of the Union Address den 8. januar 1790.
Der er mange årsager til, at man i år har fundet State of the Union Address interessant, men ét emne, medierne ikke har været sene til at tage under behandling, er betydning af rigsretssagen mod præsident Donald Trump. Det er ikke første gang, at en amerikansk præsident under anklage for forbrydelser mod staten, og alligevel er rigsretssagen mod præsident Donald Trump bare ikke, som alle andre - fordi præsident Donald Trump er, som præsident Donald Trump er. Rigsretstågen havde lagt sig omkring Capitol Hill, og modsætningerne mærkedes - ikke mindst, da præsident Donald Trump indtog talerstolen i Repræsentanternes Hus uden at give hånd til Nancy Pelosi. Stemningen i Repræsentanternes Hus var anspændt. Det er ikke at nægte; men rigsretssagen fik ikke plads.
I forbindelse med en State of the Union Address er der særligt indbudte gæster til at overvære talen i Repræsentanternes Hus. I år var Juan Guaidó gæst - hilst med klapsalver fra medlemmerne af Repræsentanternes Hus - idet en utvetydig hilsen blev sendt Venezuelas diktator Nicolás Maduro - en hilsen om, at diktatorens dage er talte, og at Venezuela vil komme ud af diktatorens skygge.
Præsident Donald Trump kunne indlede sin tale i Repræsentanternes Hus med at understrege, at den amerikanske økonomi aldrig har været bedre, ligesom det amerikanske forsvar i dag er totalt genopbygget og det stærkeste militærvæsen i hele verden. Samtidig er respekten for USA genvundet, og USA’s fjender flygter. USA er, hvor USA skal være i forhold til tiden før præsident Donald Trump-æraen. 7 mio. nye jobs har set dagens lys; og arbejdsløshedstallene har aldrig været lavere - tal, som præsident Donald Trump betegnede som et såkaldt Blue Collar Bloom. Grundlæggende set er der tale om en økonomisk succeshistorie. Det økonomiske tal - og ikke mindst arbejdsløshedstallene - taler deres eget sprog; og selv om man sikkert kan se forskelligt på tal og analysere tal, så er der visse økonomiske tal, der blot må konstateres. Ifølge præsident Donald Trump har forbrugernes tillid til den amerikanske indenrigsøkonomi aldrig været større - en tillid, der ifølge præsident Donald Trump strækker sig længere end til den amerikanske indenrigsøkonomi. Henvisende til retsreformen kendt som 2nd Chance of Life har tidligere indsatte i dag fået chancen for at bidrage til samfundet med begrundelsen, at alle skal have en ny chance i livet.
Energimæssigt står USA i dag som en energiuafhængig nation - en nation, der er den førende olieproducent i verden.
NAFTA-handelsaftalen stod i særdeleshed i skudlinien - en handelsaftale, der ifølge præsident Donald Trump var medvirkende til, at han valgte at gå ind i amerikanske politik. Kritikken rettet imod præsident Donald Trump og hans måde at arbejde med handelsaftaler på, har været massiv, men ifølge præsident Donald Trump har han nu vist, at det var nødvendigt for at beskytte amerikanske økonomi og amerikanske arbejdere - ikke mindst for at begrænse Kinas udnyttelse af USA’s interesser - og resultatet i dag er, at Kina har udvist forståelse, og at respekten mellem USA og Kina aldrig har været bedre. I denne forbindelse nævnte præsident Donald Trump, at der er tale om et godt og konstruktivt samarbejde mellem de to lande henset til bekæmpelsen af coronavirussen.
Det amerikanske forsvar blev også fremhævet; og i den forbindelse nævnte præsident Donald Trump, at USA’s allierede har påtaget sig det ansvar at leve op til deres fællesansvar i NATO...og derved betale, hvad der er aftalt.
US Space Force blev også nævnt som en fremtidens muligheder - fordi fremtiden kræver det...af USA...
Den amerikanske drøm er langt fra død, og ungdommens muligheder skal støttes, for at ungdommen derigennem kan støtte USA og derved fastholde, at USA kan bevare sin status under devisen Keep America Great.
Mange andre forhold blev nævnt - bl.a. betalt barselsorlov, sygdomsbekæmpelse, uddannelsesordninger, bekæmpelse af kriminalitet, ulovlig indtrængen i USA (og ja; præsident Donald Trump nævnte, at grænsemuren til Mexico er ved at blive bygget, som han havde lovet det i forbindelse med valgkampen om at blive USA’s 45. præsident), immigrationspolitik, kulturpolitik, retspolitik og meget mere.
Religionsfriheden - herunder retten til at bede i de amerikanske skoler - blev fremhævet - og det skal der ikke ændres ved; men de, der vil den amerikanske drøm ond, vil blive mødt med ondskab, hvilket har ført til, at terrororganisationen IS/ISIL er bekæmpet; og at generalmajor Qasam Soleimani måtte bøde for sine terrorhandlinger med sit liv. Hér valgte præsident Donald Trump at sende en direkte hilsen til det iranske folk, som er imod præstestyret: USA er her, hvis I måtte ønske vores støtte, idet de blot skal spørges om hjælp, hvis ikke det strider imod det iranske folk stolthed. For en betragter må man stille spørgsmålet: Er præsident Donald Trump parat til at gå i krig for den iranske oppositions skyld?
Præsident Donald Trump gjorde det klart, at ønsket er at trække sine militære styrker hjem og afslutte de krige, som USA er involveret i, men er der et behov for amerikanske militær tilstedeværelse, vil USA altid være der.
Retten til at bære våben blev også berørt - og der skal ikke ændres derved.
Til gengæld skal der ændres ved de opnåede fremskridt i rummet - og ikke med tanken på US Space Force. Rummet skal (gen-) indtages af USA, og målet er at sende en amerikansk mand og kvinde til Mars.
Der blev talt i korte sætninger, og tilhængerne af præsident Donald Trump benyttede enhver lejlighed til at rejse sig for at applaudere. Demonstrativt blev modstanderne af præsident Donald Trump siddende ved enhver lejlighed - nogle med kun hovedrysten til overs for USA’s statsoverhoved; andre kun med buh-råb til overs for. Generelt fungerede ”samspillet” mellem republikanere og demokrater samt præsident Donald Trump, idet der dog kom et kunstigt vakuum, da præsident Donald Trump kom ind på den amerikanske sundhedspolitik. Præsident Donald Trump lod sig dog ikke påvirke, men han fortsatte sin tale, som om intet var hændt. Det gør man kun, når man har et overskud og en styrke - og det har præsident Donald Trump - om man så kan lide det eller ikke.
Meget af præsident Donald Trumps tale vedrørte det, der må betegnes som kernen i amerikanske indenrigspolitik, hvilket jo er et af formålene med netop en State of the Union Address.
Præsident Donald Trump satte sit eget præg på sin State of the Union Address - og iagttagere vil sikkert betegne præsident Donald Trump som en Reality Star mere end en statsmand. Ja; mennesket Donald Trump kunne sikkert begå sig helhjertet som fjernsynsstjerne; men omvendt var talen meget statsmandsagtig for en amerikansk præsident, der ønsker genvalg...en statsmand, der fremhæver amerikansk indenrigspolitik som en vægtig hjørnesten i amerikansk statspolitik...en statsmand, der måske mere end nogensinde tidligere fremstod som politiker og statsmand, selv om mennesket Donald Trump altid vil være Donald Trump.
Kl. 0424 dansk tid sluttede præsident Donald Trump sin State of the Union Address. Skandalen udeblev. Præsident Donald Trump tog ikke handsken op. Rigsretssagen blev ikke nævnt. USA’s statsoverhoved talte til det amerikanske folk - og det er nu op til det amerikanske folk at godkende præsident Donald Trumps arbejde ved at genvælge ham som USA’s 45. præsident...eller ikke...medmindre rigsretssagens resultat inden da afslutter præsident Donald Trumps karriere som USA’s statsoverhoved... Det sidste kommer næppe til at ske...
Ovenstående er betragtninger gjort under CNN’s transmission af præsident Donald Trumps State of the Union Address. Jeg har betragtet talen, som mange andre vil betragte talen; og samtidig har jeg forsøgt alene at se på statsmanden og ikke mennesket, som leverede talen. Jeg tager ikke stilling til for eller imod præsident Donald Trump. Det er andres opgave. Jeg ser på indholdet, så jeg kan gøre mig mine tanker og bidrage til analyser og vurderinger i Atlantsammenslutningens arbejde forankret i det transatlantiske samarbejde. Baseret på det, jeg har set, må jeg notere mig, at der var tale om en tale rettet mod det amerikanske folk og de amerikanske vælgere; at der blev talt åbent og positivt om Kina; at USA støtter det iranske folk i opposition mod præstestyret; og at der ønskes fremgang for det amerikanske folk. Der blev ikke talt dunder mod andre diktaturstater; og alt-i-alt er det min opfattelse, at vi i dag har set præsident Donald Trump for alvor tage afsæt i sin funktion som statsmand til at tage kampen op om yderligere fire år som USA’s præsident. I forhold til det transatlantiske samarbejde er der intet, som tyder på, at USA er på vej væk. Der var ingen trusler om, at USA ikke vil leve op til sine forpligtelser i NATO - og sine forpligtelser som allieret; og lægges dette til grund, bør USA’s allierede for en stund kunne læne sig tilbage og vide, at sikkerhedspolitikken ud fra en forsvarsalliance-betragtning ikke har forandret sig.
Niels-Ole Mannerup