26. maj 2020

Skal danske militære styrker udsendes med NATO til Irak - og skal et dansk flådebidrag sendes til Hormuzstrædet?

Umiddelbart vil man sikkert være af den overbevisning, at Danmark i slutningen af 2020 overtager kommandoen over NATO Mission Iraq, ligesom Danmark i løbet af august 2020 skal sende et flådebidrag til Hormuzstrædet for at deltage i missionen med navnet European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz. Alle forventer, at det bliver sådan, men juridisk er processen ikke afsluttet. Først i dag gennemføres førstebehandlingen af beslutningsforslagene.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Den 26. marts 2020 fremsatte udenrigsminister Jeppe Kofod to forslag til folketingsbeslutninger. B 159 om om udsendelse af danske militære bidrag til NATO’s Mission i Irak og B 160 om om danske militære bidrag til den europæiskledede maritime overvågningsmission i Hormuzstrædet. Det er således ikke statsforfatningsretligt vedtaget, at Danmark skal bidrage yderligere til NATO Mission Iraq (NMI) og til European Martime Awareness in The Strait of Hormuz (EMASOH). Omvendt forventes det, at forslag til folketingsbeslutningerne vedtages set i lyset af, at der synes at være politisk opbakning. Derfor er forsvarets planlægningsarbejde for lang tid siden begyndt.

Et omfattende planlægningsarbejde

At overtage ledelsen af NMI er en stor opgave, som måske er gået lidt under radaren, idet mange andre emner syntes mere medievenlige i forbindelse med NATO Leader’s Meeting i London i december 2019. Der er dog ingen tvivl om, at forsvarsminister Trine Bramsen har vundet politisk anerkendelse på vegne af forsvaret - også international anerkendelse - ved at kunne tilbyde ledelsen af en af NATO’s prestigemissioner, hvis bagkant ikke altid er lige synlig.

NMI

Selvom der teknisk set kan tales om, at dansk militært personel overflyttes fra Operation Inherent Resolve til NMI (der er ikke tale om en numerisk forøgelse af de militære bidrag til Irak), så er der operativt tale om en stor forskel i opgaveløsningen. Dette gælder også for det personel, der skal udsendes. Derfor har man siden medio marts 2020 arbejdet med planlægningen for udsendelse af dansk militært personel. Generalløjtnant (flyvevåbnet) Per Pugholm Olsen er udpeget som chef for NMI.

Opgaven for NMI er omfattende; og det gælder også opgaven for det danske militære personel. Foruden selve missionsledelsen vil der skulle udsendes stabspersonel, ligesom sikrings- og eskortepersonel samt personel fra flyvevåbnet planlægges udsendt.

I øvrigt skal det holdes for øje, at det danske militære personel afgives til NATO; og at det er NATO, der af den irakiske regering er inviteret til at være med til at udvikle de irakiske forsvars- og sikkerhedsstyrker, således at Irak selv kan varetage suverænitetshævdelse...og bekæmpe Islamisk Stat...

En sådan planlægning foregår ikke over få dage; og derfor har forsvaret ikke kunne vente på, at den statsforfatningsretlige proces er tilendebragt.

EMASOH

Samme forhold gør sig gældende for søværnet, hvis tidshorisont er kortere, idet deltagelsen i EMASOH er tættere forestående. Omvendt har søværnet i den senere tid virket sammen med allierede i andre missioner, hvorfor det søoperative planlægningsarbejde måske ikke er så omfattende. På den anden side kan man forestille sig koordinering af bl.a. Rules of Engagement samt ikke mindst logistik er en omfattende opgave.

Var det nødvendigt at forelægge den kommende danske militære indsats for Folketinget?

Det har ved tidligere lejligheder været nævnt, at ikke alle danske militære indsatser i internationalt regi skal forelægges for Folketinget. Imidlertid forholder det sig således, at udenrigsminister Jeppe Kofod ved sin fremlæggelsestale den 26. marts 2020 har gjort gældende, at det sker under skyldig hensyntagen til grundlovens § 19, stk. 2, som omhandler de problemstillinger, der kan opstå, hvis ikke der er klare retningslinier for indsættelse af danske militære enheder opgaveløsning med militære magtmidler.

Missionsopgaverne

Skal man være meget indskrænket i sine betragtninger, så drejer NMI-opgaven sig om missionsledelse. Helt så firkantet forholder virkeligheden sig dog nok ikke, men overordnet set er det sådan, NMI-opgaven kan forklares.

Lidt anderledes forholder det sig med EMASOH, hvorom udenrigsminister Jeppe Kofod forklarede flg.:

»Sikkerhedssituationen omkring Hormuzstrædet er siden foråret 2019 spidset til. Strædet udgør bindeledet mellem Den Persiske Golf og Det Arabiske Hav og er et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Retten til fri sejlads gennem strædet er derfor af stor betydning for lande, som lever af handel med omverdenen. I maj og juni 2019 var flere kommercielle skibe udsat for angreb med sprængladninger, ligesom en række øvrige sikkerhedshændelser i regionen gav anledning til bekymring for den regionale stabilitet. Skibsangrebene har skabt utryghed på havene og har skærpet den i forvejen tilspidsede sikkerhedssituation i regionen.

Som verdens 5. største søfartsnation er retten til fri sejlads af afgørende betydning for Danmark. Danske skibe sejler igennem Hormuzstrædet på daglig basis og udgør derfor en vigtig kilde til beskæftigelse og velstand for Danmark.

I lyset af sikkerhedshændelserne i Hormuzstrædet i 2019 tog Frankrig initiativ til at etablere en maritim overvågningsmission i Hormuzstrædet. Missionen har til formål at beskytte navigationsfriheden, sikre koordination mellem partnere i området samt medvirke til deeskalering gennem tilstedeværelse på begge sider af strædet.«

Umiddelbart er det sådan opgaveløsning, søværnet over de senere år har samtrænet med NATO-allierede maritime enheder, hvorfor der ikke nødvendigvis er tale om et opgavekoncept, hvor der begyndes fra nul; og alligevel er der ved militære indsatser aldrig noget, der må betegnes som business as usual. Derudover skal det haves i erindring, at søværnet har stolte traditioner fra det kommende operationsområde.

Bliver forslag til folketingsbeslutningerne om danske militære indsatser vedtaget?

Netop nu synes der at være generel stærk politisk opbakning omkring den danske udenrigspolitik, der involverer bidrag fra forsvaret. Enhedslisten har udtalt sig imod en dansk indsats i Irak, men ser man på mandatfordelingen i Folketinget, er det nok vanskeligt at forestille sig, at udenrigsminister Jeppe Kofod ikke får den ønskede opbakning.

Måske chefen for søværnskommandoen kan kaste lys over de kommende opgaver i og omkring Hormuzstrædet

Den 3. juni 2020 - kl. 1000 - gæster chefen for søværnskommandoen, kontreadmiral Torben Mikkelsen, Atlantsammenslutningens generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe for en snak om situationen i søværnet netop nu; søværnets fremtid; og kommende missioner (klik her). Det ville være en kærkommen anledning til at høre mere om netop søværnets kommende indsats i EMASOH.