23. december 2020
Nyt Atlant Brief om konsekvenserne af den kinesiske-indiske konfrontation
1950 er et grundlæggelsens år. Således kan både Indien og såmænd også Atlantsammenslutningen i nogle dage endnu fejre 70-års-jubilæum. Samtidig kan flere nationer - heriblandt Danmark - fejre 70-års-jubilæum for oprettelsen af diplomatiske relationer med Den kinesiske Folkerepublik - i daglig tale Kina. 1950 er også 70-års-jubilæet for Koreakrigens begyndelse - en krig, hvor Danmark og Indien stod side-om-side, idet begge nationer bidrog med sundhedsfagligt personel. Den forenede FN-kommandos hovedfjende var foruden Nordkorea Kina; og der er nok dem, som netop nu tænker, om Danmark og Indien igen vil skulle stå sammen i en konflikt med Kina som konfliktpartner, hvis det ender med et reelt stormagtsopgør mellem Indien og Kina. Dén tankegang ser Atlantsammenslutningens nyeste Atlant Brief nærmere på.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Hvem skal dominere Asien? I dag er det overordnet set en kamp, der udkæmpes inden for diplomatiets rammer, men frygten for krig er berettiget, hvilket kræver, at også Danmark gør op med sine asiatiske relationer. Netop dét ser Atlantsammenslutningen i sit Atlant Brief "Konsekvenserne af den kinesiske-indiske konfrontation" nærmere på (klik her).
Kan konfrontationen mellem Indien og Kina udvikle sig til en alliancekrig med flere deltagende nationer?
Mens ”Grænsestriden i Aksai Chin imellem Indien og Kina” så nærmere på den konkrete konflikt i Aksai Chin-regionen, hvor indiske og kinesiske sikkerhedsstyrker har været i direkte væbnede sammenstød, ser ”Konsekvenserne af den kinesiske-indiske konfrontation” på de potentielle, bagvedliggende og geopolitiske rationaler ved den kinesiske-indiske konfrontation. Endvidere analyseres risikoen for, hvorvidt konfrontationen kan udvikle sig til en alliancekrig mellem flere nationer med hver deres agendaer og nationale interesser.
If. publikationens forfattere - generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, og stud.scient.pol. Julie Ranneries - er der grund til bekymring - en bekymring, der bør nå Folketinget og de danske politikere:
»Konflikten - både isoleret mellem Kina og Indien og som en potentiel alliancekrig - må ikke længere ignoreres af danske politikere. Danmark har søsat et nyt udenrigspolitisk fokus på værdier og demokratiske fællesskaber, og denne konflikt er et afgørende sted at begynde.«
Det er i alle tilfælde generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes holdning, idet han er af den opfattelse, at de eksisterende ”fjendebilleder” skal suppleres med et realistisk syn på konfrontationerne i Asien - og han fortsætter:
»NATO fokuserer i disse år på Kina, og USA har skarpt fokus på Kina. Derfor bør man følge udviklingen i grænsestriden mellem de to stormagter Indien og Kina, der er blusset op igen. USA’s kommende præsident Joe Biden har i flere år talt klart for en demokratiernes-alliance, hvor han indregner Indien. Konflikten mellem Indien og Kina kan meget vel blive en del af den amerikanske præsidents kamp for demokratierne, og derved få en større dimension end blot en grænsekonflikt. Hvor efterlader det så Danmark? Det er meget lidt sandsynligt, at Danmark bliver inviteret til militær deltagelse, men det er sandsynligt, at Danmark diplomatisk og politisk både nationalt og internationalt - i regi af EU og FN - forventes at reagere. Danmark bør derfor forberede sig på, hvordan man vil respondere på enten en eskalering af konflikten eller en decideret krig på længere sigt. Den ideologiske og politiske stillingtagen er naturligvis ufravigelig, jf. Danmarks nye udenrigspolitiske visioner, men tør de danske politikere sige fra? En konflikt mellem Kina og Indien vil handle om, hvem der skal dominere Asien. Konflikten vil få lange og alvorlige konsekvenser. Konflikten udfordrer Danmark ved, at et diktatur er oppe mod verdens største demokrati, og at en meget stor del af verdens handel og serviceydelser kommer fra Asien, der markant vil blive påvirket af en mulig konflikt. Derfor er såvel danske værdier som interesser på spil i denne konflikt. Det danske samfund og særligt danske politikere bør derfor forberede sig på en kommende konflikt, og hvordan man håndterer den.«
If. Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, er der god grund til at være bekymret for udviklingen i Asien og ikke mindst forholdet mellem Indien og Kina. Kommer der ikke styr på den igangværende konfrontation, ser han med frygt muligheden for en alliancekrig, som selv Danmark kan blive inddraget i. Derfor er det vigtigt, mener generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, at Danmark tager action - både selvstændigt og i regi af bl.a. FN, EU og NATO.
Handling er påkrævet
Umiddelbart kan det synes som en stor mundfuld - ikke mindst i denne tid, hvor på den ene side Danmark og Indien og på den anden side Danmark og Kina vil samarbejdet om bl.a. grøn omstilling til en samlet værdi på over kr. 20 mia. Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er dog ikke i tvivl om, at det er nu, der skal erkendes; og at det er nu, der skal handles. Ellers kan det snart vise sig at være for sent. Derfor er det for Atlantsammenslutningen vigtigt at sætte Indien (og Kina) på dagsordenen; og if. Atlantsammenslutningens daglige leder er anbefalingerne til de danske politikere ganske klare, idet han konkret foreslår flg. tiltag:
- Det er i Danmarks interesse at sikre en regelbaseret orden i regionen. Derfor skal Danmark søge en position og partnere, der vil dette. Dette bør fortrinsvist ske i FN-regi, men Kina kan her blokere for beslutninger, som skal sanktioneres af FN’s Sikkerhedsråd.
- Det forventes, at Indien vil række ud og styrke samarbejde og strategiske partnerskaber med ligesindede demokratiske stater. Danmark bør her overveje sin position sammen med Danmarks allierede.
Med Indien i fokus
Atlantsammenslutningen vil i 2021 fortsætte med at stille skarpt på Indien (og Kina), idet forfatterne til dette Atlant Brief planlægger at udgive 3. del i Atlantsammenslutningens serie om Indien, idet der i den kommende publikation vil fokuseres konkret på Indiens udenrigspolitik.
Flere Atlant Briefs med rod i de asiatiske forhold er under udarbejdelse, ligesom der vil være webinarer også med fokus på indiske forhold - også i forhold til USA og Kina, som når direktør, ph.d. Tanvi Madan den 6. januar 2021 live fra Washington, USA, gæster generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe (klik her). Bemærk, at webinaret begynder kl. 1400.
Tidligere har Atlantsammenslutningen udgivet Atlant Briefet ”Star Wars på sanskrit - Indien melder sig ind i våbenkapløbet i rummet” (klik her).
Hvis du ikke har læst 1. del i Atlantsammenslutningens serie om Indien, kan du klikke her.
Klik her for at se tidligere udgivelser af Atlant Briefs.
Den 23. december 2020 kl. 0001/nom