6. august 2020

Debat om dansk kritisk infrastruktur - behov for en fællesdefinition

Atlantsammenslutningen kalder til debat om dansk kritisk infrastruktur. Kritisk infrastruktur er en vigtig del af dansk sikkerhedspolitik. Det er erkendt på det politiske plan, men spørgsmålet er: Hvad er dansk kritisk infrastruktur for en størrelse? For at komme dette svar nærmere mener Atlantsammenslutningen, at en fællesdefinition er vejen frem.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Da Berlinmuren faldt, og den kolde krig blev afsluttet, gled mange sikkerhedspolitiske udfordringer i Danmarks nærområde ud i horisonten. Danmark syntes ikke længere direkte truet på sin eksistens. Det gjorde, at der bl.a. blev gennemført organisatoriske ændringer inden for forsvaret, hvor løsningen af internationale fredsskabende og -bevarende opgaver blev centrale for forsvarets virke. Fjendebilledet havde ændret sig. Realiteterne var dog, at Danmarks sikkerhed fortsat var truet. Dette bekræftede Forsvarets Efterretningstjeneste i sine årsberetninger. Truslerne mod Danmark var måske ikke synlige for det blotte øje, men de var der. Samtidig påkaldte Danmark sig opmærksomhed fra internationale aktører som bl.a. Islamisk Stat. Andre aktører på den internationale scene arbejdede i det skjulte med påvirkningsoperationer og velsagtens også med reel spionage. Var den kolde krig dermed stille og roligt blevet genopfundet - eller stod man pludselig med nye og ukendte trusler rettet mod det danske samfund - trusler, der ville kræve nytænkning bl.a. i beredskabsmæssig sammenhæng? Atlantsammenslutningen mener ”ja”; og det er nu tid til at tage debatten og opgøret, for truslerne mod Danmark består i bedste velgående.

Handelskrig og allianceudfordring

Verdensomspændende handelskrige og allianceudfordringer kaster meget nemt tankerne hen mod en ny kold krig. Samtidig er Danmark beredskabsmæssigt udfordret. Det er ikke tanker fra en nymodens spionroman, men reel politisk virkelighed - en politisk virkelighed, hvor begrebet kritisk infrastruktur er andet end et smart DJØF-begreb.

Kritisk infrastruktur er en del af danskernes virkelighed, ligesom Danmarks beredskab over en bred kam har måttet tages i øjenhøjde som en jordnær størrelse af relevans for alle.

Atlantsammenslutningen ønsker debat om dansk kritisk infrastruktur

I april 2020 udgav Atlantsammenslutningen sit Atlant Brief med titlen ”Beredskab - beredskabstankegang og strategi efter covid-19”.

Atlant Briefet blev udgivet med det formål at forklare beredskabets opbygning. Samtidig blev der sat fokus på diskussionen om sektoransvar og strategi for derved at sikre et effektivt og robust beredskab. Dét fik Atlantsammenslutningen til at anbefale flg.:

• Etablering af en generel beredskabstankegang i befolkningen.
• Etablering af en stab under fx Statsministeriet til sikring af den strategiske planlægning og planlægning på tværs af sektorer.

Covid-19-krisen vil for altid have sat sit præg på Danmark og det danske beredskab; og det gælder utvivlsomt, at meget arbejde endnu venter, før alle erfaringer fra (første bølge af) coronapandemien er blevet implementeret for et fremtidssikret beredskabsmæssigt setup. Coronapandemien er en seriøs trussel mod samfundet og den kritiske infrastruktur, men truslerne er mange flere...

Telekommunikation er også kritisk infrastruktur

Covid-19-sygdommen er ikke den eneste trussel rettet mod Danmark. Fx er truslerne inden for teleområdet mangfoldige, hvilket fik statsminister Mette Frederiksen til at tilkendegive, at telekommunikation skal være en del af dansk kritisk infrastruktur, idet telekommunikation og sikkerhedspolitik i dag hænger uløseligt sammen [læs bl.a. Marie Broe Trustrup Hansens artikel ”Statsministeren varsler ny tele-lovgivning med fokus på 5G-leverandører” offentliggjort i Policy Watch den 14. maj 2020].

En fællesdefinition på dansk kritisk infrastruktur er en nødvendighed

Man kan spørge sig selv: Hvori består de udfordringer, som kommer til at præge det kommende arbejde med kritisk infrastruktur?

If. Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, er én af de mest centrale udfordringer, at der i Danmark ikke findes en fællesdefinitionpåf kritisk infrastruktur - en fællesdefinition, som kan anvendes af alle myndigheder og samtidig forstås af borgerne.

»En fællesdefinition vil give en fælles forståelse af begrebet kritisk infrastruktur; og en fællesdefinition vil skabe fælles mål på alle niveauer. Sådan er det ikke i dag. I Atlantsammenslutningen tror vi derfor på nødvendigheden af en fællesdefinition for at fremme arbejdet med kritisk infrastruktur. Derfor foreslår vi én definition, som alle kan forholde sig til og arbejde med og efter -«,

udtaler generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe.

Atlantsammenslutningen foreslår flg. fællesdefinition:

Kritisk infrastruktur beskriver de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for Danmark, at kritisk infrastrukturs manglende evne eller ødelæggelse vil have en ødelæggende virkning på Danmarks folkesundhed og/eller sikkerhed - det være sig fysisk som økonomisk.

Atlantsammenslutningens debatoplæg kan læses i sin fulde længe her.

Kritisk infrastruktur kan opdeles i grupper og sektorer

Samtidig foreslår Atlantsammenslutningen, at dansk kritisk infrastruktur opdeles i fire overordnede grupper:

• Basale menneskelige fornødenheder.
• Statens suverænitet.
• Økonomi.
• Teknologi.

Endelig foreslås det, at dansk kritisk infrastruktur sektoropdeles efter en model med 10 sektorer.

De 10 valgte sektorer er relevante for Danmark; og hér er det vigtigt, at man skelner mellem danske betragtninger og udenlandske betragtninger. I USA har man flere end 10 sektorer (klik her), mens man i Finland har færre end 10 sektorer (klik her).

Hvem må eje dansk kritisk infrastruktur?

I tråd med statsminister Mette Frederiksens betragtninger anbefaler Atlantsammenslutningen, at der ses nærmere på tre meget vigtige elementer i diskussionen om Danmarks kritiske infrastruktur:

1. Hvem har ansvaret for den kritiske infrastruktur, og hvem beskytter og opretholder den kritiske infrastruktur?
2. Er der interne afhængigheder mellem sektorerne, og hvordan håndterer man afhængigheden?
3. Hvem må eje kritisk infrastruktur? Skal man skabe en positivliste eller en negativliste over, hvem der må kontrollere kritisk infrastruktur? Med andre ord: Skal dansk kritisk infrastruktur være på danske hænder, eller kan den udliciteres til internationale firmaer og/eller stater?

Ovennævnte spørgsmål vil med sikkerhed være relevante, når der skal ses nærmere på ny dansk lovgivning med kritisk infrastruktur som omdrejningspunkt - en lovgivning, der if. statsminister Mette Frederiksen også skal gælde for Grønland og Færøerne, jf. Marie Broe Trustrup Hansens artikel (se ovenfor).

Ny publikation om kritisk infrastruktur er på vej

Netop nu arbejder forfatterne bag Atlant Briefet ”Beredskab - beredskabstankegang og strategi efter covid-19” - tidligere praktikant i Atlantsammenslutningen, stud.KatRisk. Rikke Bondesen, der i dag læser katastrofe og risikomanagement på linien sikkerhed og sikring ved Professionshøjsolen Metropol, og generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen - på endnu en publikation, hvor der ses nærmere på bl.a. kritisk infrastruktur i Danmark. Et vigtigt led i arbejdet dermed er at skabe fokus og debat, og derfor udgiver Atlantsammenslutningen i dag sit forslag til en fællesdefinition på dansk kritisk infrastruktur.

Det forventes, at Atlantsammenslutningen vil være klar med sit Atlant Brief om kritisk infrastruktur i løbet af de kommende måneder.

Den 6. august 2020/kl. 1028

Presse- og mediekontakt

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er til rådighed for pressen o.a., der interesserer sig for beredskab, kritisk infrastruktur samt dansk og international sikkerhedspolitik forankret i det transatlantiske samarbejde. Han kan kontaktes via e-mail atlant@atlant.dk.