30. november 2019

Udtalelse i anledning af Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering

Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering er i tråd med Atlantsammenslutningens tanker og overvejelser. Dette gør, at det seriøst må overvejes at styrke investeringerne i bl.a. overvågningsteknologi og militære kapaciteter, når det gælder Danmarks og Grønlands sikkerhed og Danmarks position som troværdig NATO-samarbejdspartner.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Med sit Atlant Brief ”Grønland er fundamental strategisk betydning for Danmark og USA”, fremhæver Atlantsammenslutningen, at Grønland har stor sikkerhedspolitisk betydning for Danmark; for Grønland; for rigsfællesskabet - og derigennem også for det transatlantiske samarbejde forankret i NATO. Forsvarets Efterretningstjenestes ”Efterretningsmæssig Risikovurdering 2019” er således i tråd med Atlantsammenslutningens tanker og overvejelser.

Sikkerhedspolitisk analytiker Morten Hetmar Vestergaard, der er medforfatter til Atlant Briefet, udtaler:

»USA ser Grønland som sit sikkerhedspolitiske nærområde. Derfor ønsker USA meget logisk at vide, hvad der foregår i og omkring Grønland - det være sig i luften og på havoverfladen og også under havets overflade. Grønland er imidlertid en del af rigsfællesskabet, og derfor må det være Danmark, der skal kunne udøve denne kontrol. Dette er p.t. ikke tilfældet, og det er et alvorligt problem for Danmark og dansk sikkerhedspolitik og dermed også en direkte udfordring for Grønland som en del af rigsfællesskabet.«

Arktis er igen rammen for et stormagtsspil

Strategisk er udfordringerne i og ved Grønland kombinationen af rum, tid og kulde. Derfor må der investeres i det, der bærer betegnelsen ISR: Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance. Derved vil rigsfællesskabet i første omgang kunne lette det amerikanske pres. Ifølge generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, kræver dette dog

»...investeringer i luft- og havovervågning - fx i form af radarer, sonarkæde, satellitter og droner. Man skal også vide mere om, hvad der sker på jorden. Hvem er der?; hvem gør hvad?; og hvorfor gør man det? Her kan man i langt højere grad mobilisere de enkelte grønlændere, men efterretningstjenesterne skal også vide hvad der sker - og det skaber unægtelig udfordringer.«

Sasja Lindgaard Christensen, der i Atlantsammenslutningen bl.a. arbejder med trusselsbilleder - supplerer med, at Danmarks og Grønlands interesser i Grønlands strategiske betydning samt interesserne i Arktis skal ses i en større kontekst, hvor også Rusland og Kina spiller en betydelig rolle.

»Når man nærlæser efterretningsrapporten, er det tydeligt, at dansk samarbejdspolitik er presset, idet vi skal huske vores forankring i NATO. Rusland vil gerne positionere sig i Arktis, og for at undgå amerikansk dominans i området, er Danmark en oplagt samarbejdspartner. Dermed står Danmark, Grønland og dermed rigsfællesskabet lige i midten mellem USA og Rusland. Det stopper dog ikke her, for også Kina ønsker en stærk position, hvilket bl.a. ses ved det kinesiske silkevejsinitiativ.«

Hvor efterlader dette så Danmark som troværdig NATO-samarbejdspartner?

Atlantsammenslutningen påpeger flere forhold af største betydning for rigsfællesskabet. Fx foreslås det, at man fra dansk side lægger en klar strategi for, hvordan man vil manøvrere mellem på den ene side Danmarks sikkerhedspolitiske garant USA og på den anden side Rusland og Kina. Ønsket om, at Arktis forbliver et lavspændingsområde, vil være endogså særdeles vanskeligt at opfylde. Rigsfællesskabet må således overveje scenarier, hvor første scenarie er, at konflikter andre steder i verden kan overføres til Arktis; og hvor andet scenarie er risikoen for, at der sker en uforudset eskalation mellem tilstedeværende enheder i andre dele af Arktis end Grønland eller i værste fald i Grønland. Desuden er det helt afgørende, at man bliver præcis i sit sprogbrug, hvis man skal forstå de sikkerhedspolitiske udfordringer med Grønland og Arktis. Grønland og Arktis er jo ikke det samme.

Investeringer er nødvendige for at sikre dansk og grønlandsk sikkerhed

Atlantsammenslutningen opfordrer derfor til, at der investeres i både overvågningsteknologi og militære kapaciteter, som kan følge op på de observationer, man frem til nu har gjort sig. Fx skal man kunne tvinge ubåde op, ligesom man skal kunne skræmme fly væk. Ellers bliver konsekvensen, at USA fortsat vil være utilfreds med indsatsen, og søge at fremprovokere en situation, hvor USA får langt mere indflydelse i Grønland, end det lige nu er tilfældet - og dét kan ikke være i dansk og/eller grønlandsk interesse.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er tilgængelig for pressen via telefon +45 3059 1944 eller via email lars@atlant.dk.

Udgivelse

”Grønland er af fundamental strategisk betydning for Danmark og USA”
Tænketanken Atlantsammenslutningen, november 2019
Lars Bangert Struwe (ansvarshavende redaktør), Martin Brochstedt Olsen & Morten Hetmar Vestergaard