30. april 2019
Den 29. april 2019 kunne Stockholm International Peace Research Institute med sin 2018-årsrapport offentliggøre de nye tal for de globale militærudgifter for 2018. Tallene taler på deres egen måde sit tydelige sprog, og det er tankevækkende...
af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse
Stockholm International Peace Research Institute (klik her) - også kendt som SIPRI - er en global tænketank, der blev grundlagt i 1966 med det formål at indsamle data, der efter gennemgang og forskningsbaseret analysearbejde skulle give tænketanken mulighed for at fremkomme med egentlige anbefalinger til brug for det globale sikkerhedspolitiske arbejde. SIPRI’s arbejde baserer sig alene på åbne kilder. Ultimativt skulle SIPRI’s arbejde føre til stabilisering samt forebyggelse og løsning af internationale konflikter.
SIPRI's formand har siden den 1. juni 2017 været den svenske diplomat Jan Eliasson. Jan Eliasson har foruden at have været Sveriges ambassadør i USA og ved FN haft forskellige opgaver i FN-regi.
De globale militærudgifter i 2018
De udgifterne til de globale militærudgifter er fra 2017 til 2018 blevet forøget med 2,6%, hvilket bringer de samlede globale militærudgifter op på kr. 12.129 mia.
Bemærkelsesværdigt er det, at fem lande står for 60% af de globale militærudgifter. Det drejer sig om
For så vidt angår USA er det første gang i snart 10 år, at militærudgifterne er blevet forøget - med 4,6% - mens Kina i snart 25 år i træk har indladt sig på forøgelse af sine militærudgifter.
Tilbage på 1988-niveau
Med de nyeste 2018-tal kan det konstateres, at de globale militærudgiftere er tilbage på 1988-niveau. En anden måde at gøre at foretage en illustrativ sammenligning på er, at de globale militærudgifter i 2018 er 76,0% højere, end de var, da den kolde krig militærudgifter var på sit laveste.
USA og Kina
USA er med sine kr. 4.320 mia. de enkeltstående land, der har de største militærudgifter efterfulgt af Kina med kr. 1.664 mia., hvilket svarer til en forøgelse på 5,0% af Kinas militærbudget.
Indien, Pakistan og Sydkorea
Indien lod sine militærudgifter stige med 3,1%, hvilket har bragt militærbudgettet op på kr. 443 mia., mens Pakistan har et militærbudget på kr. 76 mia., idet militærbudgettet blev øget med 11,0%.
Sydkoreas militærbudget nåede op på kr. 287 mia., hvilket er en stigning på 5,1%.
Udvalgte Europæiske lande
I Europa tegner Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien for en forøgelse af udgifterne til militærbudgettet på mellem 8,9% og 24,0%. Ukraine skiller sig hér ud - angiveligt på gr. af de regionale udfordringer, som Ukraine befinder sig i - med en forøgelse af militærudgifterne med 21,0 % til kr. 32 mia.
Ruslands militærudgifter befinder sig på kr. 409 mia., hvilket er en forøgelse på 3,5%.
Andre geografiske områder
I Afrika ses militærudgifterne at falde med samlet 8,4%, mens militærudgifterne i Mellemøsten ses falde med 1,9%.
NATO
Ser man afslutningsvis på NATO, står NATO for 53,0% af de globale militærudgifter med et samlet budget på kr. 6.410 mia.
En overordnet forøgelse af militærbudgetterne
Militærudgifter - og forøgelsen af militærudgifterne - peger derfor ikke på, at afrustning ligger lige om hjørnet, idet forøgelsen af militærudgifterne blandt de toneangivende militærmagter dog virker nogenlunde ens landene imellem, hvilket dermed ikke middelbart synes at forrykke magtbalancen, hvis man vel at mærke alene ser på udgiftsniveauet.