12. juni 2019

Seminaret "Missilforsvar - den danske vinkel" gav indblik og viden, og fostrede tanker...

Folketingsvalget 2019 er veloverstået, idet klimadebatten og velfærd var blandt hovedemnerne, som vælgerne skulle tage stilling til. Til gengæld blev der ikke talt meget om sikkerhedspolitik og dansk forsvar. Er dét et tegn på, at der ikke er grund til bekymring? Seminaret ”Missilforsvar - den danske vinkel” nåede frem til, at der er grundlag for bekymring...af mange årsager...

af Niels-Ole Mannerup, sekretariatet

Den 8. december 1987 underskrev præsident Ronald Reagan og generalsekretær Mikhail Gorbatjov INF-traktaten, som den 1. juni 1988 blev ratificeret af USA og Sovjetunionen. INF-traktaten forbød landbaserede mellemdistanceraketter, idet INF-traktaten dog ikke omfattede missiler, der kunne affyres fra fly og skibe. Aftalen omfattede alene USA og Sovjetunionen (nu Rusland); og dette har sikkert været en medvirkende årsag til, at præsident Donald Trump den 20. oktober 2018 kunne annoncere, at USA ville trække sig fra INF-traktaten, selv om hovedårsagen blev angivet til at være Ruslands manglende overholdelse af INF-traktaten. Den 1. februar 2019 trak USA sig formelt fra aftalen med Rusland (klik her), og dagen efter trak Rusland sig formelt fra aftalen med USA. Det er dog ikke kun INF-traktaten, som er - eller var - under pres, idet også New START, som udløber i 2021, er under pres. Dertil kommer, at det gamle supermagtsbillede med to ubestridte supermagter ikke findes i dag. Således er det ikke kun USA og Rusland, der er indehaver af omfattende missilsystemer, som kan forvolde uoverskuelig skade. Kina er godt med, og skulle man tænke på en ”genforhandling” af INF-traktaten, er det forståeligt, at der plæderes for, at også Kina skal være en del deraf, uanset om man med rette kan give Kina prædikatet af supermagt. Der er dog også andre nationer med missilkapacitet, som skal tages seriøse. Det drejer sig om bl.a. Indien, Iran og Nordkorea, idet det for især de to sidst nævnte nationer gælder, at kontrolmekanismerne er begrænsede (som i reelt ikke-eksisterende). Der er således rigeligt at bekymre sig om på den sikkerhedspolitiske verdensscene - og derfor var Tænketanken Atlantsammenslutningen af den opfattelse, at det var relevant at spørge, hvad udfordringerne betyder for Danmark (set med danske øjne), og hvad de danske virksomheder foretager sig på missilområdet. Derfor var der den 4. juni 2019 inviteret til missilseminar på Frederiksberg Slot.

IAMD - en forkortelse, man ikke kommer udenom

IAMD - Integrated Air and Missile Defence - er af NATO defineret som det program, der sætter NATO-medlemslandene i stand til at forsvare sig imod enhver luft- og missiltrussel - en trussel, der kan omfatte bl.a. biologiske, kemiske og nukleare samt elektromagnetiske våben. Selv definerer NATO IAMD således:

”NATO Integrated Air and Missile Defence (NATO IAMD) is an essential, continuous mission in peacetime, crisis and conflict, safeguarding and protecting Alliance territory, populations and forces against air and missile threat and attack. It contributes to deterrence and to indivisible security and freedom of action of the Alliance.”

Med forsvarsforliget 2018-2023 er det ikke umuligt, at IAMD bliver en del af det danske forsvars luft- og missilforsvarskapacitet, men omvendt er planen for implementeringen af et effektivt IAMD - bl.a. med SM2- og SM6-missiler - endnu ikke på plads, selv om det var den afgåede regering - under statsminister Lars Løkke Rasmussens ledelse - ønske, at det skulle ske.

Samtidig skal det erindres, at Danmark ved NATO-topmødet 2014 på ny erklærede sig villig til at bidrage til NATO’s missilforsvar mod ballistiske missiler, uden at dette dog er realiseret endnu.

NATO IAMD er et integreret element af NATO’s Crisis Response System; og fra NATO’s side er man altid klar - også, selv om der er NATO-medlemslande, der endnu ikke lever op til målsætningen om IAMD og dets fulde integration blandt alle NATO-medlemslande. Dette betyder dog, at der er NATO-medlemslande, som der må trækkes meget store veksler på - herunder USA!

Viden, indsigt og anbefalinger

For at give viden, indsigt og anbefalinger til de fremmødte seminargæster havde Tænketanken Atlantsammenslutningen indgået aftale med nogle af de fremmeste kapaciteter på området: IAMD Director Simon Højbjerg Petersen, Terma; CEO, ph.d. Peder R. Pedersen, Weibel Scientific; og major, militæranalytiker Karsten Marrup, Forsvarsakademiet. Derudover ville generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Tænketanken Atlantsammenslutningen, bidrage med sikkerhedspolitisk viden og indsigt.

Kl. 0900 kunne sikkerhedspolitisk analytiker Morten Hetmar Vestergaard på Tænketanken Atlantsammenslutningens vegne byde velkommen til dagens arrangement, idet Morten Hetmar Vestergaard, der er cand.soc. i Global Studies fra Roskilde Universitet, i dagens anledning fungerede som moderator. Valget af Morten Hetmar Vestergaard var ingenlunde tilfældigt. Tænketanken Atlantsammenslutningen har netop udgivet Atlant Brief’et ”Star Wars på sanskrit - Indien melder sig ind i våbenkapløbet i rummet” (klik her) forfattet af Morten Hetmar Vestergaard, hvilket bragte ham til P1-programmet ”Orientering”, hvor han den 24. maj 2019 af journalist Solveig Bjørnestad blev interviewet om premierminister Narendra Modis ambition om at gøre Indien til en stormagt (klik her). Baseret på Morten Hetmar Vestergaards arbejdsområde, der bl.a. omfatter kinesisk sikkerhedspolitik, geopolitiske forhold i Asien, stormagtsrivalisering og NATO, var det derfor et naturligt valg af tovholder.

Dagens første taler var generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, der tog udgangspunkt i præsident Donald Trumps valg af politik ikke mindst over for præsident Vladimir Putin samt forholdet omkring et ballistisk missilforsvar, der i dag reelt er et missilforsvar med stor bredde. Det blev dog også erkendt, at missilproblematikken ikke kun vedrører USA og Rusland, men også inddrager ikke mindst Iran og Nordkorea - og selv om Iran og Nordkorea kan synes langt væk fra Danmark, så vedrører de missilførende landes politik også Danmark - især, når man anser sig som værende i et modsætningsfyldt forhold til netop Iran og Nordkorea, hvilket er tilfældet for Danmark.

Derefter indtog IAMD Director Simon Højbjerg Petersen, Terma, talerstolen under devisen: ”Missilforsvar er kommet for at blive”.

IAMD Director Simon Højbjerg Petersen kom vidt omkring med sit indlæg, idet han bl.a. kom ind på, hvorledes missiltruslen dag for dag udvikler sig verden over. Derudover kom han også ind på, at et missil ikke ”bare” er et missil, som det var tilfældet, da Wernher von Brauns V2-raket fløj mod mål i Storbritannien og Belgien.

V2-raketten havde en rækkevidde på ca. 350 km med en maksimal hastighed på 3.500 km/h. Således arbejdes der i dag med hypersoniske missilsystemer, som har fået prædikatet, at intet missilforsvar kan stå imod i tilfælde af et angreb, hvilket dog er omtvisteligt, idet det drejer sig om at indrette missilforsvaret mod hypersoniske missilsystemer (klik her).

Hvis man skal opsummere IAMD Director Simon Højbjerg Petersens indslag med en anbefaling til Danmark og det danske forsvar, så lyder anbefalingen, at det drejer sig om at iværksætte integrering af et missilforsvar, således at alle tre værn - hæren, søværnet og flyvevåbnet - aktivt kan tage del i forsvaret af Danmark mod de missiler, der i dag udgør en potentiel trussel mod Danmark.

Dernæst gjorde major Karsten Marrup, Forsvarsakademiet, front mod seminargæsterne; og hvis seminargæsterne hér havde forestillet sig en meget ”militaristisk” gennemgang af mulighederne for etablering af IAMD i Danmark, så blev man skuffet. Major Karsten Marrups militæranalytiske tilgang til emnet gjorde sig gældende; og selv om det foregik med et smil på læben og en kvik bemærkning, fik man bibragt forståelsen af, hvad IAMD kan gøre for Danmark i almindelighed og dansk forsvar i særdeleshed. Således er major Karsten Marrup af den opfattelse, at det danske forsvar har en unik mulighed for at etablere et samlet IAMD, hvilket dog kræver, at man samtænker investering af nye luft- og missilforsvarskapaciteter inden for en værnsfælles IAMD-ramme, hvilket utvivlsomt bliver en udfordring for de enkelte værn, som historisk set er forankret i deres egne tanker, selv om værnfælles operationsmiljøer i dag ikke er undtagelsen, som bekræfter reglen.

Indholdet i forsvarsforliget 2018-2023 godtgør, at forsvaret skal have en styrke; en tyngde; og en robusthed, der sammen med NATO afskrækker og afholder andre lande fra at angribe NATO-medlemslandene (herunder Danmark).

Af forligsteksten fremgår det, at forsvaret skal investere i flg. kapaciteter, der relaterer sig til et luft- og/eller missilforsvar:

• SM2-luftforsvarsmissiler (langtrækkende) til søværnets fregatter.
• SM6-luft- og missilforsvarsmissiler (langtrækkende) til søværnets fregatter.
• Luftforsvarskapacitet (kortrækkende) til hærens nye brigade.
• BMD-sensor til NATO’s missilforsvar.
• F-35-kampfly til flyvevåbnet.

Endelig vil der skulle oprettes et nationalt kommando- og kontrolcenter til luftoperationer.

Alt-i-alt betyder dette, for at IAMD i Danmark kan blive optimalt, at det materiel, der indkøbes til hærens brigade og søværnets fregatter vil skulle integreres med flyvevåbnets F-35-kampfly og det nationale kommando- og kontrolcenter med henblik på at binde brigadens, fregatternes og flyvevåbnets kapaciteter sammen under det nationale kommando- og kontrolcenter.

Dét er en opgave, der endnu ikke er løst; og der kommer nok til at gå nogen tid, før det sker, idet det, jf. major Karsten Marrup, kræver,

»...at man fra starten samtænker investeringen af nye luft- og missilforsvarskapaciteter i en IAMD-ramme og ikke kun i værnsspecifik opgaveramme.«

Som tredie og sidste ekspert på scenen fortalte CEO, ph.d. Peder R. Pedersen, Weibel Scientific, om mulighederne for, at en dansk radar kan blive en del af Danmarks (fremtidige) missilforsvar. Umiddelbart kunne man som seminargæst undre sig over denne udmelding set i lyset af, at radaren blev færdigudviklet med afslutningen på II Verdenskrig, så hvad nyt ville der være i radarudviklingen? Svaret er uhyre enkelt: MEGET!!! - så meget, at det kræver en ganske særlig ekspertise; og netop denne ekspertise har Weibel Scientic.

CEO, ph.d. Peder R. Pedersen kom i sit indlæg vidt omkring med mange tekniske oplysninger, som derved bandt alle ender sammen, idet arbejdet med et missilforsvar kræver, at alle spiller med, og at alle lader sig integrere med hverandre. Konklusionen på seminaret kan derfor kun blive, at det ikke nytter blot at tale om missiler eller fly eller kampvogne eller radarer. Skal Danmark have et effektivt missilforsvar, hvilket Danmark bør have ud fra tanken om, at missiler som angrebsvåben er kommet for at blive, da skal alle komponenter integreres for derved at kunne samarbejde i fællesskabets ånd, idet der ikke skal tales, men handles.

En gennemgang af Weibel Scientific’ kapabiliteter fulgte, idet CEO, ph.d. Peder R. Pedersen ikke uden en vis stolthed kunne orientere om samarbejdet med bl.a. NASA om rumforskning, hvorved det blev slået fast, at radarer er andet end blot militært isenkram. Set i dét perspektiv - og så alligevel med en tanke på fremtidens militære kampplads - er det værd at bemærke, at Weibel Scientific p.t. også arbejder med at kunne detektere droner, hvorved der således kunne bindes bånd til sikkerhedspolitisk analytiker Morten Hetmar Vestergaards tanker om fremtidig krigsførelse ud fra et Star Wars-perspektiv. If. CEO Peder R. Pedersen udgør (fjendtlig) anvendelse af droner

»...en stigende trussel, som hele verden er i gang med at ruste sig imod. Både lufthavne, banegårde, fængsler, regeringsbygninger, sportsbegivenheder samt anden kritisk infrastruktur skal sikres...«,

idet man blot behøver at henlede opmærksomheden på nedlukningen af den britiske Gatwick Airport, da lufthavnen i 2018 kort før jul blev ramt af et ”civilt” droneangreb udført af blot to droner (klik her).

Som et aberdabei kan bemærkes, at BFBS’ radioavis i dag har oplyst, at et flerpartiudvalg i det britiske parlament netop nu vil se nærmere på truslen i form af Multiple Drone Attack, idet man i Storbritannien nu synes at anerkende, at der er en reel trussel mod Storbritanniens sikkerhed i tilfælde af, at en sværm af droner anvendes af fx terrorister.

Radar særligt udviklet til dronevirksomhed. Foto: Weibel Scientific.

Paneldebat og spørgetid

Efter en kort pause var der arrangeret paneldebat og spørgetid - og objektivt betragtet var der tale om en succes.

To tekniske eksperter; en praktisk ekspert ud i militæranvendelse; og en sikkerhedspolitisk ekspert supplerede hinanden med viden, indsigt og anbefalinger; og fra et planlægningssynspunkt var det næsten ærgerligt, at man ikke lige havde en halv time mere at gøre godt med.

Moderator, sikkerhedspolitisk analytiker Morten Hetmar Vestergaard, Tænketanken Atlantsammenslutningen (yderst t.v.) havde ansvaret for afviklingen af spørgetid og paneldebat - og det var i bund og grund en nem opgave at løse. Dagens oplægsholdere forstod at svare præcist på de spørgsmål, der blev stillet, og samtidig var der en interaktion mellem oplægsholderne, som sjældent ses, når der ikke er tale om planlagt interaktion. Foruden dagens moderator ses fra venstre IAMD Director Simon Højbjerg Petersen, Terma; major, militæranalytiker Karsten Marrup, Forsvarsakademiet; CEO, ph.d. Peder R. Pedersen, Weibel Scientific; og generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Tænketanken Atlantsammenslutningen.

Spørgsmålene var velovervejede og meningsfulde, og det udfordrede eksperterne i at finde frem til brugbare svar, men det skete - og hvis man ikke vidste bedre, kunne man næsten have fået indtrykket af, at eksperternes svar var indstuderede. Det var dog ikke tilfældet. I stedet var der tale om en formidabel kemi og interaktion blandt eksperterne, som fik paneldebatten og spørgetiden til at gå op i en højere enhed.

Videopodcast

Da seminaret officielt nåede sin afslutning, indtog IAMD Director Simon Højbjerg Petersen, Terma; major, militæranalytiker Karsten Marrup, Forsvarsakademiet; CEO, ph.d. Peder R. Pedersen; Weibel Scientific; og generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, Tænketanken Atlantsammenslutningen; flagbastionen på Frederiksberg Slot - et sted, hvor man har det bedst tænkelige overblik over de københavnske tage - og for at skabe overblik over seminaret og de til tider vanskelige emner, seminaret berørte, gennemførte projektleder Søren Brygger Therkelsen, B.Sc.pol. fra Syddansk Universitet, interviews med dagens eksperter, idet han til interviewet med CEO, ph.d. Peder R. Pedersen fik assistance fra direktør & partner Sol Raja, Morsing PR. Videopodcasten er et betragteligt sammenkog af tre gange 20 minutters indlæg, men videopodcasten giver en glimrende indsigt i, hvad seminaret ”Missilforsvar - den danske vinkel” gik ud på; og hvorfor man med rette må nære en vis bekymring om udviklingen omkring Danmark - uanset, om der tales om hypersoniske missilsystemer eller civile droner.

Nye seminarer venter efter sommerferien...

På nuværende tidspunkt er fire nye seminarer/konferencer at finde i Tænketanken Atlantsammenslutningens kalender, men der arbejdes kraftigt på, at flere seminarer/konferencer falder på plads - primært til afvikling på Frederiksberg Slot, men andre lokationer er i spil. Dette vil der blive orienteret nærmere om, så snart planlægningen er fladet helt på plads.

Næste seminar er planlagt til afholdelse den 29. august 2019 kl. 0900, hvor handsken tages op fra seminaret ”Missilforsvar - den danske vinkel”.

Seminaret den 29. august 2019 har fået titlen ”Rusland-Kina og frygten for nukleare missiler i Asien”. Anja Danka er udpeget som projektleder, og lige nu planlægges der for, at bl.a. sikkerhedspolitisk analytiker Morten Hetmar Vestergaard, Tænketanken Atlantsammenslutningen, vil indfinde sig som én af seminareksperterne.

Planlægningsprocessen er begyndt, og det håbes, at der kan meldes nyt ud om seminaret inden for de kommende uger.

Den 12. juni 2019 kl. 0908/nom