21. marts 2019
NATO 70 år (I) - fra passivt forsvar til aktiv fredsskabende handling
Mens forårssolen stråler over København, er de sidste praktikaliteter forud for fejringen af NATO’s 70-års-jubilæum ved at falde på plads. Dermed kan den 4. april 2019 kun blive en smuk og uforglemmelig dag i fredens og frihedens tegn.
af Niels-Ole Mannerup, sekretariatet
Tilbage i august 2018 blev de første tanker om højtideligholdelsen af NATO’s 70-års-jubilæum gjort.
»Når man som sikkerhedspolitisk tænketank har aktiviteterne i det transatlantiske område som omdrejningspunkt, så følger der også et særligt ansvar for at markere betydningen af NATO. Vi skal hér huske på, at vi som sikkerhedspolitisk tænketank blev skabt på gr. af behovet om folkeoplysning i relation til Danmarks nyerhvervede medlemskab af NATO. Igennem historien har man set mange eksempler på forsvarsalliancer, men ingen forsvarsalliance har som NATO kunnet navigere igennem de historiske udfordringer. Derfor ser vi i dag et stærkt og velorganiseret NATO, som Danmark siden NATO’s oprettelse har været medlem af - og det er værd at fejre - «
udtaler generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe i anledning af den forestående begivenhed.
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe (t.h.), Tænketanken Atlantsammenslutningen, er den ene af de to værter, når NATO's 70-års-jubilæum den 4. april 2019 fejres ved en ceremoni i Kastellet. Ved den lejlighed vil bl.a. forsvarschefen, general Bjørn Bisserup (t.v.) også være til stede. Dette billede er fra 2018, da Tænketanken Atlantsammenslutningen havde inviteret til orientering om implementeringen af det nye forsvarsforlig. Orienteringen foregik på Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot, hvorfra Tænketanken Atlantsammenslutningen udfører sit daglige arbejde.
I begyndelsen af 2019 bød muligheden sig for et samarbejde med Danmarks Veteraner; og ifølge Tænketanken Atlantsammenslutningens generalsekretær gav det god mening at arbejde sammen med netop Danmarks Veteraner.
»Der er ingen tvivl om, at det er NATO og NATO’s 70-år-lange eksistens, vi skal fejre den 4. april 2019; men NATO er ikke kun politik. NATO er også mennesker; og uden veteraner ville det ikke have været muligt at gennemføre operationer under NATO-flag. Derfor er den 4. april 2019 også dagen, hvor vi hylder dem, der fysisk har bidraget til løsningen af NATO’s arbejde for fred og frihed.«
Netop derfor har det været naturligt at henlægge fejringen af NATO’s 70-års-jubilæum til Kastellet og Monumentet for Danmarks internationale Indsats efter 1948 - et monument, der bærer navnene på indsatsområder, hvor danske veteraner siden 1948 har været indsat. Monumentet viser dog også, at fred og frihed ikke er gratis. Dette ses af rækken af navne på dem, der var med, og som ikke kom hjem.
NATO’s arbejde for fred og frihed uden for eget territorium
Ved kommunisternes magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i 1948 var fundamentet til jerntæppet mellem Øst- og Vesteuropa blevet lagt. Med grundlæggelsen af de to tysklande i 1949 blev jerntæppet cementeret - samme år, som NATO grundlægges. Warszawapagten blev grundlagt den 14. maj 1955 - flere end seks år efter NATO’s grundlæggelse - blot seks dage efter Vesttysklands optagelse i NATO. Den kolde krig var dermed en realitet, man ikke kunne komme udenom.
I 1989 kommer Berlinmuren til fald. Med Berlinmurens fald åbnede der sig nye muligheder for samhandel, demokrati og fred. I 1991 kollapser Sovjetunionen, og Warszawapagten opløses. Spørgsmålet var herefter, om NATO nu havde nogen eksistensberettigelse.
Frem til 1992 havde NATO stået vagt om freden ud fra en mere eller mindre passiv rolle. Man skulle alene forsvare sig; og den mulige aggressor var kendt - og selv om Warszawapagten var blevet til som et modstykke til NATO og ikke mindst Vesttysklands optagelse i NATO, så var det et angreb fra Warszawapagten, man fra NATO-side frygtede.
NATO var dog hurtig til at genopfinde sig selv. Snart skulle det nemlig vise sig, at nye og store opgaver var i vente - herunder krisestyringsopgaver med fredsskabende og fredsbevarende operationer.
Umiddelbart vil mange sikkert anse 1995 som året, hvor NATO viser sig som en fredsskabende og fredsbevarende organisation, idet det er i netop 1995, at man ser soldater fra NATO’s medlemslande på landjorden i Sydøsteuropa. NATO’s fredsskabende og fredsbevarende arbejde uden for eget territorium begyndte dog så tidligt som i 1992 - året, hvor Danmark på Jugoslaviens bekostning får lov til at deltage ved fodbold-EM.
Den aktive NATO-indsats begynder med overvågning af luftrummet over Sydøsteuropa
I perioden fra den 16. juli 1992 til den 22. november 1992 var Operation Maritime Monitor iværksat. I operationen deltog de såkaldte kontrol- og varslingsfly af typen AWACS (Airborne Warning And Control System) i overvågningen af FN’s våbenembargo rettet mod Jugoslavien. Således var det ikke længere overvågning af NATO-territorium, som var omdrejningspunktet for NATO’s aktiviteter (AWACS-fly havde under Operation Anchor Guard i 1990/1991 været indsat i tyrkisk luftterritorium set i lyset af Den første Golfkrig).
I perioden fra den 15. oktober 1992 til den 12. april 1993 gennemføres Operation Sky Monitor, hvor formålet var at monitere den af FN’s Sikkerhedsråd bestemte No-Fly Zone over Bosnien-Hercegovina.
Operation Sky Monitor efterfølges den 12. april 1993 af Operation Deny Flight, hvor NATO med magt involverer sig i krisen i Jugoslavien. Hvor Operation Sky Monitor alene gjaldt overvågning, medførte Operation Deny Flight en direkte håndhævelse af flyforbuddet samtidig med, at fly fra NATO var engageret i flystøtteoperationer til FN-styrkerne tilknyttet United Nations Protection Force (UNPROFOR) deployeret til Bosnien-Hercegovina og Kroatien, som skulle sikre muligheden for tilblivelsen af en fredsaftale for regionen. Derudover blev også flybombardementer og egentlig luftkamp (Air-to-Air Combat) gennemført - bl.a. med nedskydningen af fire bosniske kampfly til følge.
Den 22. november 1992 iværksættes Operation Maritime Guard, som var den maritime håndhævelse af FN’s våbenembargo mod Jugoslavien. Operationsområdet var Adriaterhavet. Operation Maritime Guard afsluttes den 15. juni 1993.
Indtil da havde Danmark ikke været deltager i NATO’s operationer i Sydøsteuropa, men det ændrer sig med afslutningen af Operation Martime Guard.
Artiklen fortsættes i del II...