1. marts 2019
Som udgangspunkt er Mueller-rapporten konfidentiel. Der er derfor den klare mulighed, at rapporten, som alle taler om, men ingen endnu har læst, kan ende med ikke at blive offentliggjort. Følgerne af rapporten er derfor ikke så klare, som det ofte fremstilles.
af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse
I disse dage spekuleres der i, at den særlige anklager Robert Mueller - der af leder af den såkaldte Rusland-undersøgelse - er ved at have færdiggjort sin rapport. Rapporten handler bl.a. om de mulige forbindelser mellem på den ene side valgorganisationen bag præsident Donald Trump og på den anden side Rusland. Dette gør, at mange igennem måneder har spekuleret i, hvorvidt Mueller-rapporten kan være begyndelsen til præsident Donald Trumps fald.
Grundlaget for den særlige undersøgelse
Den 17. maj 2017 blev det af USA’s daværende fungerende justitsminister Rod J. Rosenstein besluttet, at den tidligere FBI-direktør Robert Mueller som særlig anklager skulle iværksætte en undersøgelse. Denne undersøgelse skulle se på, om der kan trækkes forbindelser mellem på den ene side valgorganisationen bag præsident Donald Trump i forbindelse med præsidentvalget 2016 og på den anden side Rusland, ligesom andre forhold, som måtte udspringe deraf, skulle undersøges. Dette følger af det amerikanske justitsministeriums ordre nr. 3915-2017 under titlen ”Appointment of Special Counsel to Investigate Russian Interferrence with the 2016 Presidential Election and Related Matters” (klik her).
Den endelige konklusion - Mueller-rapporten - er angiveligt på trapperne; men spørgsmålet er, hvorvidt Mueller-rapporten kommer til at ændre på noget i forhold til præsident Donald Trump i almindelighed og en given rigsretssag i særdeleshed.
Betydningen af Code of Federal Regulations
Rusland-undersøgelsen blev iværksat med hjemmel i Code of Federal Regulations § 600.1, idet Robert Mueller fik til opgave at undersøge eventuel russisk indflydelse på præsidentvalget 2016. Code of Federal Regulations kan på dansk nærmest oversættes til samling af bekendtgørelser, selv om den korrekte juridiske engelske betegnelse for en bekendtgørelse her ville være deeds.
I USA betragter man Code of Federal Regulations som administrative love, hvorved den danske betegnelse bekendtgørelser egentlig passer ganske udmærket.
Som særlig anklager har Robert Mueller med hjemmel i Code of Federal Regulations § 600.4 mandat til at sigte enkeltpersoner, som Robert Mueller finder har gjort sig skyldig i overtrædelse af given amerikansk lovgivning. Dette har p.t. medført 37 sigtelser, hvoraf seks personer med tæt tilknytning til præsident Donald Trump allerede er blevet dømt eller er ved at blive dømt. Det drejer sig bl.a. om Paul Manafort, der var medlem af præsident Donald Trumps valgkampagnekontor; Michael Cohen, der var præsident Donald Trumps advokat; og generalløjtnant Michael Flynn, der var præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver.
Den siddende præsident kan ikke som led i Rusland-undersøgelsen sigtes og indbringes for en domstol
Robert Mueller har ikke mulighed for at sigte præsident Donald Trump for lovovertrædelser, selv om Robert Mueller måtte mene at have grundlag for at konkludere, at lovovertrædelser er forekommet.
Dette følger af en tilkendegivelse givet den 16. oktober 2000 af den daværende vicejustitsminister Randolph D. Moss - ”A Sitting President’s Amenability to Indictment and Criminal Prosecution” (klik her). Af tilkendegivelsen fremgår det, at sigtelse og efterfølgende rettergang for en kriminalret af en siddende præsident vil underminere præsidentens konstitutionelle ret til at udøve sit embede som USA’s statsoverhoved, jf. den amerikanske forfatning.
Sigtelse og efterfølgende rettergang kræver derfor en rigsretssag med afsigelse af dom imod præsidenten, der i tilfælde af dom imod sig straks må afgå som præsident, hvorefter der kan rejses sigtelse uden immunitet.
Mueller-rapporten afleveres til justitsministeren
Når Mueller-rapporten er skrevet færdig, skal den sendes til justitsminister William Barr. Hér skal det bemærkes, at Mueller-rapporten, jf. Code of Federal Regulations § 600.8 (c), vil være konfidentiel. D.v.s., at Mueller-rapporten ikke pr. automatik bliver offentliggjort, selv om Robert Mueller måtte have et personligt ønske om det.
Den omstændighed, at justitsminister William Barr har udtalt, at han generelt er for størst mulig offentlighed omkring Rusland-undersøgelsen, er ikke det samme som, at man kan have en berettiget forventning om, at Mueller-rapporten offentliggøres. Ud fra en juridisk betragtning gælder det, at en offentliggørelse af Mueller-rapporten skal tjene offentlighedens interesse, ligesom det må forudsættes, at der ikke er sikkerhedsmæssige forhold, som qua Mueller-rapporten bliver krænket.
Justitsministeren skal orientere Kongressen
Herefter er det op til justitsminister William Barr at beslutte, hvad han på baggrund af Mueller-rapporten i sin helhed ønsker at informere Kongressen om. Dette følger af Code of Federal Regulations § 600.9.
Hvis Kongressen ikke stiller sig tilfreds med justitsminister William Barrs information (eller konklusion), har Kongressen mulighed for via udtagelse af stævning at kræve Mueller-rapporten i sin helhed forelagt for Kongressen. Dette er dog ikke det samme som, at Mueller-rapporten uden videre vil blive udleveret til Kongressen - og da slet ikke i løbet af få dage. Derfor er et krav om forelæggelse af Mueller-rapporten for Kongressen ikke nødvendigvis den nemmeste løsning.
Alternativt kan Kongressen stævne Robert Mueller til over for Kongressen under edsansvar at afgive forklaring om sine iagttagelser. Ser dét, er det dog op til Robert Mueller at bestemme, hvor megen information han ønsker at give til Kongressen, så længe der ikke lyves. Qua vidneansvaret skal der dog afgives korrekt oplysninger, som det er forespurgt.
Demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus forbereder handling
Lige nu er der ingen, som ved, hvad der kommer til at ske, idet man alene kan forholde sig til de generelle udtalelser, som Robert Mueller er kommet med - herunder, at han som særlig anklager snart er ved at have gjort sit arbejde færdigt. Dog har amerikanske medier i disse dage fået bekræftet, at seks demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus med Adam Schiff i spidsen er ved at gøre klar til at udtage stævning for at få den fulde Mueller-rapport udleveret, hvis ikke justitsminister William Barrs orientering anses for tilfredsstillende.
Hvor er præsident Donald Trump i dette spil?
Hvad skal Mueller-rapporten og det politiske spil omkring den ende med? Til syvende og sidst er det vel et spørgsmål om, hvorvidt præsident Donald Trump rent juridisk beviseligt har foretaget sig noget ulovligt, som han kan og skal straffes for.
Sagt omvendt: Måske er det eneste grundlag for at straffe præsident Donald Trump, hvis det kan bevises, at han har bragt USA’s sikkerhed i fare som følge af eventuelle forbindelser til Rusland forud for og i forbindelse med præsidentvalget 2016.
Hvis ikke præsident Donald Trump kan straffes juridisk, kan han naturligvis straffes rent politisk ved ikke at blive genvalgt ved præsidentvalget 2020; men det afgørende er p.t. ikke det kommende præsidentvalg, men derimod den juridiske problemstilling. Hér er situationen særdeles uafklaret, og kun hvis der er overvejende beviser, som peger imod præsident Donald Trump, kan processen, der fører til en rigsretssag, blive indledt.
Kan Robert Muellers arbejde vise sig at have været uden direkte betydning?
Det er med andre ord stadig usikkert om Mueller-rapporten bliver offentliggjort, og hvad følgerne bliver. Demokraternes håb om en eventuel rigsretssag mod præsident Donald Trump ligger langt ude i fremtiden - hvis overhovedet. Demokraterne kontrollerer kun det ene af Kongressens to kamre, og Senatets republikanske flertal skal sættes i en meget særlig situation for, at de vælger at fælde deres egen præsident.
Alt afhænger af, hvorvidt Mueller-rapporten kan godtgøre, at præsident Donald Trump har foretaget sig ulovlige handlinger; og så længe Mueller-rapporten ikke er tilgængelig, kan ingen have en egentlig holdning dertil. Dermed kan Robert Muellers arbejde vise sig at være uden betydning rent juridisk. Rent politisk har den holdt præsidenten i ilden i meget lang tid; givet ham og hans omgivelser meget store problemer; og bortledt deres opmærksomhed fra andre sager.
--- o ---
Code of Federal Regulations
Title 28
Judicial Administration
Chapter VI
Offices of Independent Counsel, Department of Justice
Part 600
General Powers of Special Counsel
600.1 Grounds for appointing a Special Counsel.
The Attorney General, or in cases in which the Attorney General is recused, the Acting Attorney General, will appoint a Special Counsel when he or she determines that criminal investigation of a person or matter is warranted and -
(a) That investigation or prosecution of that person or matter by a United States Attorney's Office or litigating Division of the Department of Justice would present a conflict of interest for the Department or other extraordinary circumstances; and
(b) That under the circumstances, it would be in the public interest to appoint an outside Special Counsel to assume responsibility for the matter.
(a)Original jurisdiction. The jurisdiction of a Special Counsel shall be established by the Attorney General. The Special Counsel will be provided with a specific factual statement of the matter to be investigated. The jurisdiction of a Special Counsel shall also include the authority to investigate and prosecute federal crimes committed in the course of, and with intent to interfere with, the Special Counsel's investigation, such as perjury, obstruction of justice, destruction of evidence, and intimidation of witnesses; and to conduct appeals arising out of the matter being investigated and/or prosecuted.
(b)Additional jurisdiction. If in the course of his or her investigation the Special Counsel concludes that additional jurisdiction beyond that specified in his or her original jurisdiction is necessary in order to fully investigate and resolve the matters assigned, or to investigate new matters that come to light in the course of his or her investigation, he or she shall consult with the Attorney General, who will determine whether to include the additional matters within the Special Counsel's jurisdiction or assign them elsewhere.
(c)Civil and administrative jurisdiction. If in the course of his or her investigation the Special Counsel determines that administrative remedies, civil sanctions or other governmental action outside the criminal justice system might be appropriate, he or she shall consult with the Attorney General with respect to the appropriate component to take any necessary action. A Special Counsel shall not have civil or administrative authority unless specifically granted such jurisdiction by the Attorney General.
(a)Budget.
(1) A Special Counsel shall be provided all appropriate resources by the Department of Justice. Within the first 60 days of his or her appointment, the Special Counsel shall develop a proposed budget for the current fiscal year with the assistance of the Justice Management Division for the Attorney General's review and approval. Based on the proposal, the Attorney General shall establish a budget for the operations of the Special Counsel. The budget shall include a request for assignment of personnel, with a description of the qualifications needed.
(2) Thereafter, 90 days before the beginning of each fiscal year, the Special Counsel shall report to the Attorney General the status of the investigation, and provide a budget request for the following year. The Attorney General shall determine whether the investigation should continue and, if so, establish the budget for the next year.
(b)Notification of significant events. The Special Counsel shall notify the Attorney General of events in the course of his or her investigation in conformity with the Departmental guidelines with respect to Urgent Reports.
(c)Closing documentation. At the conclusion of the Special Counsel's work, he or she shall provide the Attorney General with a confidential report explaining the prosecution or declination decisions reached by the Special Counsel.
(a) The Attorney General will notify the Chairman and Ranking Minority Member of the Judiciary Committees of each House of Congress, with an explanation for each action -
(1) Upon appointing a Special Counsel;
(2) Upon removing any Special Counsel; and
(3) Upon conclusion of the Special Counsels investigation, including, to the extent consistent with applicable law, a description and explanation of instances (if any) in which the Attorney General concluded that a proposed action by a Special Counsel was so inappropriate or unwarranted under established Departmental practices that it should not be pursued.
(b) The notification requirement in paragraph (a)(1) of this section may be tolled by the Attorney General upon a finding that legitimate investigative or privacy concerns require confidentiality. At such time as confidentiality is no longer needed, the notification will be provided.
(c) The Attorney General may determine that public release of these reports would be in the public interest, to the extent that release would comply with applicable legal restrictions. All other releases of information by any Department of Justice employee, including the Special Counsel and staff, concerning matters handled by Special Counsels shall be governed by the generally applicable Departmental guidelines concerning public comment with respect to any criminal investigation, and relevant law.