14. februar 2019

En moderne dansk hær i takt med tiden og dens kommende ledere (I)

Ved en konference afviklet medio januar 2019 på Hærens Officersskole stillede militære og civile eksperter skarpt på hærens udfordringer og muligheder set i lyset af det til tider forplumrerede trusselsbillede anno 2019 - men hvad er virkeligheden?

af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse

Ved en konference medio januar 2019 på Hærens Officersskole stillede militære og civile eksperter skarpt på hærens udfordringer og muligheder i lyset af det til tider forplumrede trusselsbillede anno 2019. Tænketanken Atlantsammenslutningen kunne efter konferencen konkludere, at tidens udfordringer er mange, og at hærens ambitionsniveau måske aldrig har været højere, end det er i dag... Hærens kommende ledere - kadetterne... De går i takt med hæren, og de er klar, når tiden er den rette...

Temaartiklen er for overskuelighedens skyld delt i to dele. I del I vil der blive fokuseret på baggrunden for konferencen og konferencens første to indlæg om tidens trusler uden for Danmark, mens del II vil fokusere på konferencens to sidste indlæg om henholdsvis truslerne inden for Danmarks grænser og hærens rolle og opgaver samt en samlende perspektivering, hvad den moderne danske hær er og kan.

Hæren garanterer, at man altid kan

Ifølge hæren selv er man garant for, at Danmark til enhver tid kan stille med en robust reaktionskampgruppe til løsningen af militære operationer i internationalt regi, ligesom det nationale forsvar til enhver tid skal varetages. Dette sker i lyset af, at hæren genindfører brigadestrukturen som det øverste føringsniveau, idet divisionsniveauet ikke p.t. er aktuelt for det danske forsvar. Der er dog dem, som stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt hæren kan alt det, der forventes af den set i lyst af både det kendte og det ukendte fjendebillede. Har tvivlerne ret? Har Danmark i virkeligheden en moderne hær med store armbevægelser til discountpris?; eller har Danmark en hær, som faktisk godt kan leve op til sit høje ambitionsniveau?

For god ordens skyld skal bemærkes, at begrebet reaktionskampgruppe dækker over enheder fra alle grene af hæren; og at det er fra reaktionskampgruppen, at danske hærenheder kan deployeres til internationale konfliktområder - fx i regi af NATO Response Force (NRF).

Viden og færdigheder giver kunnen

Tænketanken Atlantsammenslutningen er - som det følger af navnet - en tænketank. En tænketank (på engelsk Policy Institute) er en organisation, der bl.a. producerer tanker og idéer, som kan anvendes i større sammenhænge. Tænketanken Atlantsammenslutningen er et forum, der tager udgangspunkt i udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik af betydning for Danmark samt nationer og organisationer, Danmark på den ene eller anden måde har relationer til.

For at kunne producere analyser af aktuelle emner er det nødvendig at indhente viden om faktuelle forhold og synspunkter på faktuelle forhold. D.v.s., at der også ses på holdninger tilkendegivet af fx politikere, eksperter, meningsdannere m.fl. Efterfølgende vil Tænketanken Atlantsammenslutningen bearbejde det indhentede materiale.

Nogle gange indhentes viden via konferencevirksomhed, og på foranledning af Tænketanken Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, havde medarbejderne fået mulighed for at deltage i en konference om hærens rolle og muligheder i den nye forsvarsorganisation, idet der bl.a. skulle ses nærmere på de udfordringer, som hæren qua det nuværende trusselsbillede står over for - i dag og i fremtiden... Konferencen var arrangeret af Forsvarsakademiet, som til dagen havde entreret med nogle af de fremmeste personer inden for emnet.

Forsvarsakademiet - forsvarets videncenter for uddannelse, forskning m.m.

Populært sagt er Forsvarsakademiet forsvarets videncenter, idet akademiet tager sig af uddannelse, forskning, rådgivning og konsulentydelser inden for de militære kerneområder, som er forankret i den militære profession dækkende forsvarets tre værn: Hæren, søværnet og flyvevåbnet! Hærens Officersskole, Søværnets Officersskole, Flyvevåbnets Officersskole og Sprogofficersskolen er således en del af Forsvarsakademiet; men Forsvarsakademiet forestår også videreuddannelseskurser, studiet Master of Military Science m.v.

Hærens Officersskoles primære opgave

Opgaven for Hærens Officersskole er overordnet at uddanne unge mænd og kvinder til at føre soldater og enheder i kamp, men i regi af Hærens Officersskole vil eleverne - benævnt kadetter - også blive bibragt viden om Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik, således at kadetterne forstår rammerne, man en dag kan blive indsat i.

Kan forsvarets erfaringer fra international indsats anvendes optimalt i den nye føringsstruktur?

I reklamerne for hærens officersuddannelse, som i denne tid kan ses i de landsdækkende TV2-reklamer, gøres der meget ud af at forklare, at viden om ledelse ikke kun tilegnes fra bøgerne. Ledelse skal afprøves i virkeligheden. Ej desto mindre er det dog således, at andres erfaringer - også af akademisk karakter - er med til at forme nutidens og fremtidens officerskadre. Man kan hér vælge at lytte til de erfaringer, man har gjort sig i fx Afghanistan og Irak, Mali og Sudan/Sydsudan o.a. internationale operationsområder. Udfordringen - og problemstillingen - kan i denne sammenhæng være, at erfaringerne ikke er hentet på de føringsniveauer, som i dag er det forventelige instrument for hærens ultimative handlen og ageren, jf. de politiske beslutninger om fremtidens militære engagementer. I fremtiden vil hæren nemlig ikke (nødvendigvis) skulle operere på bataljonsniveau, men derimod på brigadeniveau som højeste operative niveau, hvilket kan anses at være noget af et paradigmeskifte.

Bataljonen er den mindste militære organisation, som kan udføre selvstændige operationer, idet bataljonen ikke - modsat fx brigaden - er selvforsynende. Størrelsen på en bataljon varierer fra 300 til 800 soldater. I Danmark arbejder man typisk med motoriserede infanteribataljoner, panserinfanteribataljoner, panserbataljoner og opklaringsbataljoner, idet en dansk bataljon sædvanligvis er på ca. 500 soldater.

Brigaden er i NATO-sammenhæng typisk formeret af tre til seks bataljoner, som er forankret i alle våbenarter. D.v.s. infanteri, kampvogne, artilleri, luftforsvar, ingeniør-, kommunikations- og logistikenheder samt forsyningsenheder m.fl. Mandskabsmæssigt kan en brigade i NATO-formation tælle op til 5.500 soldater, som skal kunne operere selvstændigt og uden støtte i flere dage.

Krig er krig...og alligevel ikke...

Krig er en væbnet konflikt primært mellem stater (stater har bl.a. den egenskab, at de (alene) kan erklære krig ved en krigserklæring eller de facto-krigstilstand), idet der fx kan være tale om konventionel krig, atomkrig o.s.v., hvor det ultimative niveau er den totale krig uden respekt for bl.a. krigens love.

Sideløbende med den ordinære krig kan der suppleres med fx begrebet hybridkrigsførelse. Hybridskrigsførelse har ingen universel definition, men man kommer langt ved at definere hybridskrigsførelse som værende en militærstrategi indeholdende en politisk strategi i tilknytning til krigsførelse med konventionelle styrker; krigsførelse med irregulære styrker; samt cyberkrigsførelse, hvor sidstnævnte har relationer til bl.a. Fake News, disinformation, indvirkning på valghandlinger, samfundsøkonomiske forhold m.fl. Arbejder man med begrebet hybridskrigsførelse, er det dog også nødvendigt at overveje at skulle ændre begrebet kampplads (på engelsk battlefrield) til kamprum (på engelsk battlespace), fordi kamprummet ikke kræver nogen kampplads. Dertil kommer, at hybridskrigsførelse ikke nødvendigvis er en videreførelse af fejlslagen politik og diplomati de stridende parter imellem, men derimod midler til at kæmpe en kamp, der ikke længere kun skal udkæmpes på kamppladsen for at tvinge fjenden til overgivelse eller totale nederlag.

Kilde: Center for militære Studier.

Begrebet hybridskrigsførelse er i sig selv ikke en nyskabelse, selv om man ellers kunne tro det, hvis man følger mediernes dækning deraf. Derimod er synet på hybridskrigsførelse nyt, og det er vigtigt at skelne derimellem.

Netop begreberne brigadeføring og hybridkrigsførelse var to af mærkesagerne for konferencens første taler, general Knud Bartels.

Den militære trussel fra øst - primært med fokus på Rusland og Ruslands historiske arv

General Knud Bartels - der i perioden 2009-2011 var dansk forsvarschef, og efterfølgende i perioden 2011-2015 var Danmarks til dato højst placerede officer i NATO-hierarkiet, da han var formand for NATO’s Military Committee - har om nogen indsigt i og overblik over, hvorledes hærens udfordringer står til at udvikle sig...nu og i fremtiden...

Med vanligt engagement og ikke mindst stolthed over en officersgerning strækkende sig over 38 år indledte general Knud Bartels sit indlæg om den militære trussel fra øst med at opridse årsagerne til, at Rusland i dag ser vesten som en trussel...at regne fra imperiernes storhedstid - og fald - i 1914 og frem til i dag.

General Knud Bartels gjorde det for kadetterne umådeligt klart, at historiens ar har sat sig på den russiske sjæl, og kan man ikke forstå det i den rette kontekst, har man angiveligt vanskeligt ved at forstå Ruslands syn på de nationer, der set ud fra et russisk perspektiv udgør en fjende mod Rusland, selv om vesten ser situationen ganske anderledes. Måske er det ikke altid lige nemt at forstå Ruslands engagement i konflikter langt væk fra Rusland, hvilket gør, at man kan se Rusland i et imperialistisk lys; men netop historiens vingesus gør, at Rusland anser sig selv som havende en historisk forpligtelse til at engagere sig - ikke mindst af hensyn til Rusland selv...

Rusland er ifølge den aktuelle trusselsvurdering en potentiel fjende til Danmark. Omvendt er der p.t. intet, som tyder på, at russisk aggression er nært forestående, hvilket bl.a. skyldes måden, hvorpå Danmark i regi af bl.a. NATO agerer over for omverdenen. Dertil kommer, at Rusland generelt nok gerne vil se, hvorledes Europa magter at holde sammen på sig selv i en tid med bl.a. Brexit, før man agerer mere synligt mod vesten. Når dét så er sagt, må man ikke lukke øjnene for det, der kan vise sig at blive fremtidens kampplads.

I forhold til Danmark kan det ikke umiddelbart antages, at kamppladsen bliver Danmark, men derimod områder 1.000 km væk fra Danmark. D.v.s., at Danmark de facto kommer til at bidrage med det, man vil benævne en Crisis Response Operations Army, hvis tidsmæssige reaktionsmønster i forhold til den geografiske og logistiske udfordring bliver sat på prøve - ikke mindst, hvis det skal ske inden for rammerne af en brigadestruktur. Hér skal det erindres, at hæren alene har bidraget med ca. 200 soldater til NATO’s fremskudte styrke i Baltikum (i.e. enhanced Forward Presence), hvor den danske enhed siden januar 2018 og frem til nu har været en del af den britiske kampgruppe. Det er således ikke en dansk brigadestruktur, som har været øvet indsat i Baltikum.

Dansk forsvar kan det, der er fysisk muligt

Historikken godtgør, at det danske forsvar igennem tiden altid har påtaget sig realistiske opgaver, når eksempelvis NATO og FN samt koalitioner har forespurgt regeringen om danske bidrag til løsningen af internationale konflikter. Netop det, at et dansk bidrag har skullet være realistisk, har gjort, at danske styrkebidrag har kunnet løse deres opgaver og til alle fulde tilfredshed. Således gav det ingen mening, da Danmark i forbindelse med Irak-operationerne blev forespurgt om muligheden for at drive Multi-National Division Centre South under Multi-National Forces Iraq, hvorefter Polen påtog sig denne opgave - måske, fordi Polen ønskede at vise sin kapacitet og sine kompetencer frem set i lyset af sit relative unge medlemskab af NATO og i loyalitet over for USA (divisionen blev i daglig tale benævnt den polske division). Qua forsvarsforliget 2018-2023 er det imidlertid besluttet, at Danmark i tilfælde af en ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation med et givent varsel skal kunne indsætte en brigade på 4.000 soldater i en NATO-ramme, idet brigadens enheder dog også skal kunne udsendes selvstændigt i andre internationale operationer, ligesom også en let infanteribataljon på op til 500 soldater skal kunne udsendes i internationale operationer (d.v.s. 4.500 soldater i alt).

Netop det, at brigadestrukturen bliver fundamentet i en given dansk indsættelse, kan til en vis grad skabe udfordringer for Danmarks kommende militære ledere, idet erfaringen med netop en selvstændig brigadestruktur og især føringen deraf i et operativt miljø (fx fra internationale missioner) p.t. er begrænset. Alt andet lige har ingen dansk brigadefører operativ føringserfaring på brigadeniveauet - det brigadeniveau, som der vil blive gjort brug af i tilfælde af operativ indsættelse i NATO-regi. D.v.s., at det fortsat er på bataljonsniveau, at den operative ledelseserfaring findes - og for den sags skyld øves, som det blev set under bl.a. NATO-øvelsen Trident Juncture 2018, hvor Danmark bidrog med en bataljonskampgruppe på ca. 850 soldater. Bataljonskampgruppen indgik under NATO-øvelsen Trident Juncture 2018 i den engelske 4th Brigade.

Mellem oplæggene benyttede kadetter muligheden for at stille bl.a. general Knud Bartels spørgsmål. Nogle gange kunne man ønske, at pauserne havde varet lidt længere...

Er det så ikke opportunt, at hæren øver netop føring af en brigade, når nu det er fremtiden i NATO-regi? Ifølge chefen for Hærens Officersskole, oberst Nicolas Veicherts, er man meget bevidst om, hvad bl.a. forsvarsforliget 2018-2023 kræver af de kommende militære ledere. Frem til nu har Hærens Officersskole haft ansvaret for gennemførelse af såvel et bataljonskursus som et brigadekursus, som kvalificerede yngre officerer til netop at kunne føre en brigade; og det er mere eller mindre indlysende, at den praktiske erfaring med føringen af en brigade er begrænset, når man i det danske forsvar alene har tre brigader, hvoraf ingen endnu har været indsat i et operativt miljø. Uddannelsesstrukturen står dog for at blive forandret, idet ovennævnte bataljons- og brigadekursus fra sommeren 2019 slås sammen til ét kursusforløb, hvilket benævnes føringskursus, idet føringskursus overgår til Forsvarsakademiets Center for Landoperationer. Derfor gennemfører Hærens Officersskole i perioden februar-juni 2019 et sidste brigadekursus, hvorved eleverne på bataljonskurset ikke kommer i klemme i forbindelse med overgangen fra den ene uddannelsesstruktur til den anden. Beslutningen om at lade føringskurset overgå til Forsvarsakademiet er isoleret set ikke unaturlig. På den anden side vil der sikkert være dem, som er af den opfattelse, at føringskurset hører hjemme på Hærens Officersskole på gr. af synergieffekten i forhold til kadetterne og uddannelsesstrukturen i øvrigt; og eftersom Hærens Officersskole - trods sin tilknytning til Forsvarsakademiet - befinder sig på Frederiksberg Slot, burde det måske med fordel overvejes, om Frederiksberg Slot også i fremtiden kunne danne rammen for det fremtidige føringskursus.

Truslen fra syd

Spørger man helt generelt, hvorfra Danmark skal regne med, at den største trussel mod dansk suverænitet kommer, vil de fleste angiveligt svare: Fra øst...og nærmere betegnet Rusland... Danmark kan dog ikke ignorere, at der også er en trussel mod Danmark fra syd...langt mod syd...nærmere betegnet det afrikanske kontinent. Årsagen hertil skal findes i, at der er tale om et kontinent, hvor terrorisme og ustabilitet - trods ihærdige forsøg på det modsatte - fortsat hersker. Truslen er - ganske vist - et afrikansk anliggende, men hvis ikke der kan findes en løsning på de sikkerhedspolitiske udfordringer på det afrikanske kontinent, kan det europæiske kontinent blive et mål - både direkte og indirekte! Sagt med andre ord: Kan der ikke opnås stabilitet på det afrikanske kontinent, kan ustabiliteten sprede sig til andre kontinenter. Derfor kan der argumenteres for, at det er ønskeligt, at Danmark ud fra et organisatorisk perspektiv fortsat engagerer sig militært i de konflikter, der p.t. pågår i Afrika; og eftersom Danmark har de bedste erfaringsmæssige og strukturmæssige forudsætninger for at skabe fundamentet for stabilitet, er danske militære bidrag - også i samvirke med civile strukturer - fortsat ønsket af det internationale samfunds forskellige aktører.

Truslen på det afrikanske kontinent kan udgøres af islamiske fundamentalister, som bl.a. kan begrænse danske firmaers muligheder for at virke (fx med tanke på havne- og lufthavnsfaciliteter), men flygtninge- og migrationsstrømme kan også have og få betydning for forholdene i Europa, idet dette ikke alene behøver at skyldes krig eller krigslinende tilstande, mens mindst lige så meget naturens luner med regn, tørke o.s.v.

Militæranalytiker, major Torben Toftgaard Engen, Center for militære Studier ved Københavns Universitet, gav en overordnet indsigt i de muligheder, der byder sig for et fortsat dansk militært engagement på det afrikanske kontinent. Skulle Danmark vælge selvstændigt at operere på det afrikanske kontinent, vil det - som erfaringerne allerede har vist med indsatserne i Mali og Sudan - medføre logistiske udfordringer, men er man parat til at betale ikke mindst den økonomiske pris derfor, er en selvstændig dansk militærindsats ikke umulig. Det er dog også muligt, at Danmark kan arbejde inden for rammerne af koalitioner, EU (under forudsætning af fjernelsen af EU-forsvarsforbeholdet), NATO, FN o.s.v.

Derudover skal det erindres, at en fredsbevarende mission i dag langt fra er ufarlig, hvilket kan ses med FN’s stabiliseringsmission i Mali, Mission multidimensionnelle intégrée des Nations unies pour la stabilisation au Mali (MINUSMA). Siden sin deployering til Mali har MINUSMA mistet snart 200 fredsbevarende soldater. Dette indikerer, at MINUSMA tenderer at være en mission, hvor kamphandlinger må/kan forventes, hvilket dog er i overensstemmelse med, at MINUSMA er deployeret på baggrund af et kapitel VII-mandat, jf. FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 2100.

Major Torben Toftgaard Engen, der selv har praktisk erfaring fra udsendelse til FN-missionen i Sudan, gav som dagens anden oplægsholder ikke udtryk for, at nye missionsområder med danske deltagelse på det afrikanske kontinent er under opsejling. Dette kan der altid spekuleres i, hvilket skal ses i lyset af, at skiftende danske udenrigs-, forsvars- og udviklingsministre m.fl. ofte har givet udtryk for, at Danmark skal have Afrika som interesseområde uden at glemme de gamle FN-dyder med mulighed for deltagelse i fredsbevarende operationer. Hér skal det dog bemærkes, at det forventes, at Danmark i perioden november 2019 til maj 2020 påtænker at genudsende et C-130J-transportfly til Mali som en del af MINUSMA.

Artiklen fortsættes i del II