4. marts 2019
Flyvevåbnet skal som led i den internationale bekæmpelse af islamistisk terror i Sahel-regionen bidrage med to EH101 Merlin-helikoptere, der dog ikke skal deltage i løsningen af egentlige kampoperationer.
af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse
Den 28. februar 2019 kunne Forsvarsministeriet meddele, at regeringen har besluttet at udsende et militært bidrag til den fransk-ledede Opération Barkhane for at støtte den internationale indsats mod terrorisme i Sahel-regionen. Det militære bidrag vil bestå af to EH101 Merlin-helikoptere og op til 70 soldater. Udsendelsen er planlagt til at begynde ved udgangen af 2019. Umiddelbart forventes bidraget at være tilknyttet Opération Barkhane i hele 2020.
En ustabil region
Baggrunden for Opération Barkhane skal findes som en udløber af borgerkrigen i Libyen, der i 2011 førte til oberst Muammar Gaddifis fald.
Borgerkrigen i Libyen skabte uro i regionen - en uro, der bl.a. fandt vej til Mali, hvor islamistiske terrorister endte med at tilegne sig mere og mere kontrol med den nordlige del af Mali.
Eftersom Frankrig fortsat har tætte bånd med sine tidligere kolonier - herunder Mali, der frem til 1960 var en fransk koloni - var der intet unaturligt ved, at Malis regering i 2012/2013 anmodede Frankrig om hjælp til at bekæmpe islamisternes fremmarch, som kunne destabilisere hele regionen. Med hjemmel i FN-resolution 2085 efterkom Frankrig Malis ønske.
FN-resolution 2085, som autoriserer indsættelsen af militære styrker i det nordlige Mali med henblik på at bekæmpe de islamistiske terroristers fremmarch.
Den 11. januar 2013 blev Opération Serval iværksat.
FN-resolution 2085
FN-resolution 2085 blev vedtaget den 20. december 2012. Formålet dermed var, at en afrikansk-ledet international mission til støtte for bekæmpelsen af islamistiske terrorister i de nordlige områder af Mali (African-led International Support Mission to Mali (AFISMA)) under det økonomiske fællesskab af vestafrikanske stater (Economic Community of West African States (ECOWAS) skulle deployeres til Mali.
Landene i AFISMA-samarbejdet bestod af Benin, Burkina Faso, Burundi, Cape Verde, Elfenbenskysten, Gabon, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Liberia, Niger, Nigeria, Rwanda, Senegal, Sierra Leone, Sydafrika, Tanzania, Tchad, Togo og Uganda.
Opération Serval
Opération Serval var en multinational operation med over 5.000 soldater indsat i forskellige opgaver.
Foruden de involverede afrikanske lande (Burkina Faso, Mali, Nigeria, Senegal, Tchad og Togo samt oprørsbevægelsen National Movement for the Liberation of Azawad) deltog bl.a. Danmark og Sverige i operationen mod de forskellige islamistiske bevægelser.
Blandt de islamistiske bevægelser kan nævnes al-Qaeda; Ansar Dine; Ansaru; Boko Haram; og Movement for Oneness and Jihad in West Africa (MOJWA).
Danmark bidrog i 2013 med et C-130 Hercules-fly og 40 soldater.
Opération Serval var en militær succes; og den 15. juli 2014 var den nordlige del af Mali atter under regeringens kontrol.
Læren, som Frankrig kunne drage af Opération Serval, var erkendelsen af, at problemerne med islamistiske grupperinger ikke kun var et Mali-fænomen. I stedet måtte man erkende, at islamiske terrorister kunne få indflydelse på alle lande i Sahel-regionen. Derfor besluttedes det ved afslutningen af Opération Serval, at en fortsat militær indsats ville være nødvendig, hvis man skulle begrænse de islamiske terrorister bevægelsesfrihed, som til syvende og sidst kunne føre ny terrorisme til Europa. Resultatet af overvejelserne blev Opération Barkhane.
Fransk militær tilstedeværelse efter anmodning fra Mali
Opération Barkhane tog sin begyndelse i august 2014. Der er tale om en fransk ledet multinational operation rettet mod islamistiske terrorister i Sahel-regionen.
Operationsområdet er defineret som Sahel-regionen og landene Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad.
Sahel-regionen er dog mere end de førnævnte fem lande. Således er også Algeriet, Cameroun, Den centralafrikanske Republik, Eritrea, Ethiopien, Nigeria og Sudan en del af Sahel-regionen.
En international indsats mod islamistisk terrorisme
For tiden har Frankrig 3.000 soldater deployeret til Opération Barkhane, der har sit hovedkvarter i N’Djamena, Tchad. Af dem er 1.000 soldater deployeret i primært den nordlige del af Mali. 1.200 soldater er deployeret i Tchad, mens de resterende 800 soldater befinder sig i bl.a. Burkina Faso, Elfenbenskysten og Niger.
I 2016 besluttede Canada og Storbritannien at yde logistisk støtte til Opération Barkhane; og i 2018 besluttede Estland at deployere 50 soldater til Mali med henblik på løsning af sikkerhedsopgaver.
Nu er tiden så også kommet til Danmark, der for første gang skal bidrage til Opération Barkhane.
If. Forsvarskommandoen er der ikke tale om opgaveløsning, som omfatter direkte indsættelse i kampoperationer. De nærmere opgaver for helikopterbidraget er ikke meldt ud; men det må ikke ignoreres, at Opération Barkhane er en skarp mission, hvor der er set tab på bl.a. fransk side. Så sent som den 22. februar 2019 er det rapporteret, at franske enheder under Opération Barkhane gennemførte et koordineret angreb i Timbuktu-regionen, hvorved 11 militante islamister tilhørende al-Qaeda i Mali (Jama’a Nusrat ul-Islam wa al-Muslimin’) blev dræbt.
Begrundelsen for et dansk militært bidrag til Opération Barkhane
Begrundelsen for at deployere et dansk helikopterbidrag til Opération Barkhane er if. udenrigsminister Anders Samuelsen, at den danske indsats skal være medvirkende til at
»...bidrage til at stabilisere regionen og dermed forebygge irregulær migration mod Europa.«
Dette er således i tråd med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens udtalelser om, at regeringen anser
»...Sahel-regionen som en del af Europas sydlige nærområde, og det er vigtigt, at vi [Danmark] medvirker til at bekæmpe terrorisme og forebygge flygtningsstrømme.«
I forvejen bidrager Danmark - if. Forsvarsministeriet - med forskellige civile og militære indsatser i Sahel-regionen, herunder et langsigtet udviklingssamarbejde i Burkina Faso, Mali og Niger til en værdi af ca. kr. 550 mio. p.a. og humanitære indsatser til en værdi af ca. kr. 74 mio. kr. til Mali i 2018.
Det danske helikopterbidrag
Forsvarskommandoen oplyser den 28. februar 2019, at det forventes, at det danske helikopterbidrag deployeres til Gao, Mali, hvor bl.a. den estiske sikkerhedsstyrke er deployeret.
Er man historie- og kulturinteresseret, er det måske værd at bemærke sig, at man dér finder Askias Grav, som af UNESCO er optaget på verdensarvlisten.
For god ordens skyld skal bemærkes, at Opération Barkhane ikke må forveksles med FN-missionen Mission multidimensionelle intégrée des Nations unies pour la stabilisation au Mali (MINUSMA) i Mali, hvortil Danmark til november 2019 forventes at bidrage med et C-130 Hercules-fly. Dén mission arbejder alene under FN-flag.
Grundstammen i flyvevåbnets flåde af helikoptere
Det danske helikopterbidrag kommer til at bestå af to EH101 Merlin-helikoptere, der kom ind i flyvevåbnet som afløser for Sea King-helikopteren.
Produktionen af EH101 Merlin-helikopteren - også kendt som AgustaWestland AW101 - tog sin begyndelse i 1987, men først i 1999 kom den i operativ tjeneste. I 2007 tilgik de første EH101 Merlin-helikoptere flyvevåbnets Eskadrille 722, idet der dog ikke var tale om nyproducerede helikoptere. I stedet var der tale om helikoptere, der indtil da havde været i britisk tjeneste.
Antallet af EH101 Merlin-helikoptere i flyvevåbnet er 14. De har en besætning på op til fem medlemmer; og de kan medbringe op til 30 passager.