29. august 2019
Under den største del af den tyske besættelse af Danmark blev der ført en dansk-tysk samarbejdspolitik, som utvivlsomt medførte, at Danmark slap nemmere igennem II Verdenskrig sammenlignet med andre besatte lande. Samarbejdspolitikken varede dog ikke ved, og den 29. august 1943 havde samarbejdspolitikken nået sin afslutning - en afslutning, der medførte, at den danske flåde blev sænket, og et af de mere mørke kapitler i søværnets historie var dermed en realitet.
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Trods den tyske besættelse var Danmarks forsvar fortsat eksisterende; og der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved, at Tyskland må have betragtet forsvaret som en mulig trussel for fortsat håndhævelse af besættelsen og i alle tilfælde, hvis Danmark skulle blive invaderet af fx Storbritannien. Derfor besluttedes det - med Operation Safari - at hæren og flåden skulle afvæbnes. Som følge af operationen faldt 25 danskere - heraf 23 fra forsvaret - og også på tysk side var der tab.
Den danske regering ønskede ikke, at forsvaret kom i kamp med den tyske besættelsesmagt
Forsvaret var ikke ganske uforberedt på et muligt tysk afvæbningskrav; og den 19. marts 1943 var der til forsvarets enheder udsendt en forholdsordre:
"Stilles fra tysk militær side krav om våbenaflevering, overlevering af beholdninger, kaserner eller andet, uden at der fra egen foresatte myndighed er tilgået ordre i så henseende, henvises til, at forholdsordre først må indhentes, hvilket vil kunne ske i nærværelse af en officer fra vedkommende tyske kommando eller myndighed, hvis dette ønskes. Fastholdes kravet med fordring om øjeblikkelig effektuering må forholdene afgøre, hvilken holdning der skal indtages: er vedkommende tyske officer kendt som kompetent myndighed på stedet eller som udsendt fra denne, eller er man øjeblikkelig stillet overfor et regulært kommando, gives efter under protest, idet melding snarest afgives til nærmeste foresatte myndighed; - er vedkommende tyske officer ikke den pågældende danske chef bekendt, og er han ikke støttet på et kommando af en sådan form, af dette giver indtryk af at forlene henvendelsen med autoritativt præg, afslås opfordringen, og eventuelle trusler om magtanvendelse besvares med henvisning til egen ordre om at møde magt med magt. Et Köpenick-forløb må under ingen forhold forekomme."
Forholdsordren af den 19. marts 1943 kom ikke til at stå alene, idet der den 2. juli 1943 blev udstedt endnu en forholdsordre rettende sig direkte mod et tysk kupforsøg:
"Angreb eller forsøg på indtrængen i kaserner eller belagte bygninger, forsøg på at tilegne sig hærens våben eller ammunition såvel som direkte angreb eller afvæbningsforsøg rettet mod danske militære styrker skal øjeblikkelig imødegås med alle til rådighed værende midler. Anvendelse af militære styrker på rekvisition fra civiløvrigheden til bevogtningstjeneste eller til indgriben mod sammenstimling o. lign. udenfor kaserne, militært etablissement eller belagt bygning såvel som forlæggelse af styrker til anden lokalitet (by) end garnisonsbyen må kun ske med generalkommandoens bemyndigelse. Vedkommende tyske division (pladskommandant) underrettes da ved pågældende danske divisions (garnisonskommandants) foranstaltning om foretagne foranstaltninger af denne art."
Den danske regering ønskede ikke, at danske militære enheder skulle komme i kamp mod besættelsesmagten; men både hærens og søværnets chefer gjorde gældende, at der også var grænser for, hvad man kunne forhindre. I søværnet blev regeringens opfordring til ikke at gøre modstand fulgt op med beskeden om, at orlogsfartøjerne godt måtte sænkes...hvilket de så også blev...eller i alle tilfælde langt de fleste...
Den tyske besættelsesmagt rykker ind på danske militærinstallationer
Den 29. august 1943 - kl. 0400 - rykke de tyske besættelsesenheder ind på kaserner m.fl., hvilket afsted kampe på Den kgl. Livgardes Kaserne, Flådestation Holmen, Flådestation Korsør, Gardehusarkasernen i Næstved, Gernersgades Kaserne, Jægersborg Kaserne, Middelgrundsfortet og Odense Kaserne samt Amalienborg Slot. Endvidere blev også Niels Iuel angrebet, mens det befandt sig i Isefjorden.
Flåden sænkes, og mandskab interneres
Trods det ”afslappede” forhold i Danmark var den tyske besættelse effektiv, og det var umuligt at redde flåden ved at forlade danske farvande. Således lykkedes det kun for fire orlogsfartøjer at nå svensk havn. 32 orlogsfartøjer blev sænket, mens 14 blev erobret intakte af den tyske besættelsesmagt. Af de 32 sænkede orlogsfartøjer blev langt de fleste efterfølgende hævet på tysk foranstaltning; og af dem kom 15 orlogsfartøjer efterfølgende i tysk krigstjeneste.
Som følge af Operation Safari blev over 4.000 danske officerer, befalingsmænd og værnepligtige interneret. Dem, der lykkedes at flygte, havde primært Storbritannien og Sverige som mål, idet de flygtede danskere i Sverige kom til at udgøre Den danske Brigade.
Den 29. august 2019 kl. 0800/nom