24. oktober 2019
Atlantsammenslutningen markerer FN-dagen - den 24. oktober 2019
I Danmark har vi noget med mærkedage. Det kan være jubilæer; det kan være fødselsdage; det kan være begravelser; og det kan bare være en god anledning. Når vi har noget at fejre, er det ofte, at Dannebrog vejrer fra en flagstang, eller også kommer Dannebrog frem på en bordstand. Mærkedage er vigtige, for de giver os mulighed for at se alting i et større perspektiv og i en større forståelse. Vi kan se tilbage; vi kan se på nutiden; og vi kan se frem - og én mærkedag, der virkelig giver anledning til at se tilbage og frem i respekt af nutiden er den 24. oktober - FN-dagen, som markeres af alle nationerne, der udgør De forenede Nationer...
af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup
Den store Krig...som siden skulle omdøbes til I Verdenskrig...havde på mange fronter skabt frygten for, at verdenen ville være i stand til at ødelægge sig selv...og med god grund... Dette skulle forhindres, selv om man var realistisk nok til at indse, at kriser nationer imellem ikke kunne undgås. I et forsøg på at skabe et forum, hvor uenigheder mellem nationer kunne behandles, fremlagde præsident Woodrow Wilson i 1918 en fredsplan indeholdende etableringen af Folkeforbundet. Ét år senere blev Folkeforbundet en realitet, idet USA dog var blandt de nationer, som aldrig blev medlem af Folkeforbundet. Folkeforbundet bestod frem til 1946, hvor forbundet af nationer nedlagde sig selv. Verdensomspændende krige kunne ikke forhindres, og verdenen måtte igennem II Verdenskrig med endnu større ødelæggelsesvirkning end I Verdenskrig. Endnu en gentagelse skulle forhindres; og selv om tanken om Folkeforbundet gav mening, skulle der en endnu stærkere organisation til, hvis verdensomspændende død og ødelæggelse skulle undgås. Resultatet blev De forenede Nationer...måske bedre kendt som FN...
Fundamentet til FN lægges under II Verdenskrig
Allerede under II Verdenskrig gjorde USA sig tanker om etableringen af afløseren for Folkeforbundet. Dette førte til, at Det hvide Hus den 29. december 1941 kunne fremlægge en tekst forfattet af præsident Franklin D. Roosevelt og premierminister Winston Churchill. Teksten blev fundamentet til tanken om, at de allierede lande senere skulle udgøre stammen i organisationen af forenede nationer.
Nytårsdag 1942 kunne præsident Franklin D. Roosevelt, premierminister Winston Churchill, USSR’s ambassadør til USA Maxim Litvinov og Chiang Kai-shek-Kinas udenrigsminister T.V.Soong fremlægge det dokument, der i dag kendes som deklarationen af De forenede Nationer, hvor man så på tiden efter Det tredie Rige og de uhyrligheder, der deraf var skabt.
FN-organisationen var dog langt fra på plads, og først efter afslutningen af II Verdenskrig blev De forenede Nationer formelt grundlagt; og begrebet FN skulle blive til en hverdagsbetegnelse også i det danske sprog.
FN-organisationen bliver en realitet
Efter et omfattende juridisk, politisk og organisatorisk arbejde kunne 51 nationer den 24. oktober 1945 formelt stifte FN-organisationen. Danmark var blandt de 51 nationer, som i dag er blevet til 193 nationer, hvortil kommer to FN-medlemmer med observatørstatus, nemlig Palæstina og Vatikanstaten.
FN-organisationen er bygget op omkring seks søjler, hvoraf den ene p.t. er suspenderet. Disse seks søjler er:
- FN’s generalforsamling.
- FN’s sikkerhedsråd.
- FN’s økonomiske og sociale råd.
- FN-sekretariatet.
- Den internationale Domstol.
FN’s forvaltningsråd er den sjette søjle, men siden 1994 har rådet været suspenderet.
Arbejdsopgaverne for FN kan synes ubegrænsede, men nogle arbejdsopgaver er mere kendte end andre
Overordnet synes arbejdsopgaverne for FN at være at undgå, at krig mellem nationer opstår. Historien viser dog ganske tydeligt, at krig ikke kan undgås, og derfor er det i FN-pagten bestemt, hvorledes verdenssamfundet kan reagere. Eftersom krig i forhold til fredelig sameksistens er en altoverskyggende faktor, forbindes FN og FN-organisationen ofte med krig samt fredsskabende og fredsbevarende initiativer. Man må dog ikke glemmer alle de FN-organer, der også er en del af FN-familien, og som til hverdag udfører særdeles vigtige arbejdsopgaver. Det drejer sig bl.a. om FN’s udviklingsprogram (UNDP), Den internationale Arbejdsorganisation (ILO), FN’s børnefond (UNICEF), Det internationale Atomagentur (IAEA), FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR), den internationale straffedomstol (ICC), FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO), FN’s miljøprogram (UNEP), FN’s AIDS-program (UNAIDS), Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Verdensfødevareprogrammet (WFP) og mange flere. FN er således i dag ikke kun et spørgsmål om krig og fred, men lige så meget et spørgsmål om imødegåelse af naturens kræfter, humanitære katastrofer, rets- og levevilkår, sundhed m.m.
Danmark har været med fra begyndelsen
Danmark var med til at grundlægge FN, og siden første færd har danskere været med til at forsøge at løse de opgaver, som FN har påtaget sig. Det drejer sig om embedsmænd på de bonede gulve, og det drejer sig om praktikere ude ved den yderste grænse. Det drejer sig om civile, og det drejer sig om bidrag fra forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen. Alle arbejder under FN-flaget, der så dagens lys den 20. oktober 1947.
At have været en del af FN-systemet vil altid være et særligt minde
Har man arbejdet for FN under FN-flaget, vil tiden, man var tilknyttet FN, altid udgøre et særligt minde. Der er tale om en verdensorganisation, der arbejder ud fra én devise, nemlig at fred og fordragelig sameksistens er mulig, og at de svageste skal hjælpes...sagt meget forenklet, for FN er ikke nogen enkel organisation.
Som udsendt af FN arbejder man sjældent sammen med mange fra egen nation (medmindre der er tale om et større militærkontingent). Det gør, at der stilles store krav til samarbejde, forståelse og ikke mindst tålmodighed, for alle skal være med til at kunne løfte i flok.
Danmark har bidraget talstærkt til FN, og det gør Danmark fortsat. Mens de civile FN-medarbejdere måske ikke er så synlige, så har den danske militære indsats været synlig. Det første danske militære styrkebidrag indgik i UNEF I, som var et kombineret dansk/norsk FN-kontingent indsat i Egypten.
FN-dagen er dagen, hvor verdens forenede nationer fejrer sig selv og mindes sine ofre
FN’s ønske er, at FN-dagen er en national helligdag i alle medlemslande, men sådan er det ikke blevet. Alligevel anvendes dagen til at markere FN og FN’s indsatsområder, ligesom man mindes dem, der har ofret deres liv i fredens tjeneste.
I Danmark markerer veteranorganisationer som bl.a. Danmarks Veteraner FN-dagen. For dem, der var med, er der tale om en dag, hvor minder kommer frem. Politisk er der dog ingen tvivl om, at denne dag også er en dag, hvor man kan stille spørgsmålet, om FN i dag er, hvad FN var ment at skulle være, og om FN har en fremtid - ikke mindst, når man på det fredsskabende og fredsbevarende område ser, at bl.a. NATO har måttet træde til. Diskussionen om FN’s berettigelse er interessant, og for at udvikle er man nødsaget til at drøfte status set i forhold til fortid, nutid og fremtid. Det skal ikke afvises, at FN-systemet kan forbedres, ligesom det ikke kan afvises, at FN-systemet også har sine udfordringer i form af mislykkede missioner og handlinger af enkeltpersoner, som ikke er i overensstemmelse med FN-tanken. Dette er noget af det, som Atlantsammenslutningen ser på i forbindelse med sin FN-konference 2019…