Atlant Brief

Atlant Brief er en publikation, der på en nem og overskuelig måde går i dybden med udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiske emner.

Atlant Brief er baseret på en forskningsmæssig tilgang og gennemgår en validering - et såkaldt peer review. 

 

2023  

Hvordan bruger man milliarder på materiel?

Materielanskaffelser er centrale i forsvarsforliget. Man bør overjeg følgende:

 

  1. Materielanskaffelser skal sikre, at danske styrker kan kæmpe i nærområdet imod en ligeværdig modstander.
  2. Når der anskaffes nyt materiel bør det ske i form af hele kapabiliteter og ikke kun kapaciteter.
  3. Det tager tid at anskaffe nyt materiel og er kostbart. Der er mange led i en anskaffelsesproces, og disse bør gentænkes.
  4. Samtidigt med, at Forsvaret skal anskaffe nyt materiel skal man også udrulle en ny It- platform og en ny datakommando.
  5. Der bør ske en klar adskillelse af de faglige vurderinger, økonomiske prioriteringer og politiske beslutninger.
  6. Materielanskaffelserne skal ske, så Forsvaret kan leve op til NATO’s krav både i form af styrkemål og specifikationskrav.
  7. Danmark bør her gentænke materialeanskaffelser og se på f.eks. behovet for at kunne agere under havets overflade og brugen af droner og andet udstyr til såvel kamp som efterretning og opklaring. Samtidigt bør man se på det eksisterende materiel, og om det er en skrivebordsbeslutning, at det fortsat kan anvendes.

 

Hvad kan vi lære af krigen i Ukraine? Og hvad vil afgøre den?

 

Dette brief viser, at fem myter bør afløses af følgende fem lærere:

  1. Putin agerede relativt rationelt
  2. Droner og missiler er ikke gamechangere, men vigtige komponenter på kamppladsen.
  3. Reserver er afgørende for at skabe masse, dybde og robusthed.
  4. Der er brug for lagre, og når krisen kommer, kan man ikke nå at opbygge lagre og kapaciteter.
  5. Verden er mere splittet end det vi måske troede

2022

 

Den internationale sikkerhedspolitiske situation er i hastig for­andring. Der er krig på det europæiske kontinent, og stormagts­konkurrencen mellem USA og Folkerepublikken Kina præger den internationale dagsorden.

I håbet om at imødegå det foranderlige sikkerhedspolitiske miljø udgav EU i marts 2022 et nyt strategisk kompas. Strategien sætter retningen for EU’s for­svars- og sikkerhedspolitik, og det skal sikre, at EU kan imødegå det nye trusselsbillede.

På NATO-topmødet i Madrid i juni 2022 fulgte NATO trop og præsenterede sit nye strategiske koncept. Meget lig EU’s Strate­giske Kompas tegner NATO’s Strategiske Koncept et nyt trusselsbil­lede, der er farvet af stormagtsrivalisering; Ruslands invasion af Ukraine; hybridtrusler; terrorbekæmpelse; og udfordringer som følge af klimaforandringer. Det nye trusselsbillede taget i betragt­ning gør de respektive strategier det klart, at en 360° opgradering af de militære forsvar og et øget fokus på intern modstandsdygtig­hed - også kendt som resiliens - mod angreb og kriser er bydende nødvendigt.

Resiliensopbygning og troværdig afskrækkelse gennem et stærkt forsvar er gennemgående temaer i begge strategier, og det vil derfor fungere som et centralt holdepunkt i dette Atlant Brief.

NATO har de militære muskler! EU har de økonomiske midler og lovgivning! Så kort kan man karakterisere NATO og EU og ikke mindst det samarbejde, som i stigende grad er blevet skabt i løbet af de seneste 20 år. Tilløbet til samarbejdet mellem NATO og EU har udviklet sig fra skåltaler over møder til stabsarbejde og øvelser; og under coronapandemien samt senest i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine er det blevet til reelt samarbejde.

Der sker lige nu en opgavefordeling mellem NATO og EU. NATO tager sig af truslen fra øst i form af Ruslands militære trussel mod de enkelte NATO-medlemslande. EU tager sig af etablering af infrastruktur, der kan bringe styrker frem, og skabelsen af nødvendige militære kapaciteter, hvilket sker ved at udvikle forskningsprogrammer; understøtte innovation; afdække mangler i EU-landenes kapaciteter, som NATO skal bruge m.m. Endelig fokuserer EU på truslerne fra syd i form af f.eks. flygtningestrømme og uro i dele af Europa - bl.a. Bosnien-Hercegovina.

Netop nu er der stort fokus på NATO og EU og samarbejdsrelationerne mellem NATO og EU. Mange ser ukrainekrisen som katalysator for samarbejdet, men samarbejdet er ikke af nyere dato. Faktisk går samarbejdet flere end 20 år tilbage i tiden. Dét beskriver Atlantsammenslutningen i Atlant Briefet ”Udviklingen i EU-NATO-samarbejdet”, som er blevet til med økonomisk støtte fra Europanævnet.

Klimadebatten rammer sikkerhedspolitik på tre forskellige måder:

Dette Atlant Brief viser, at der bør tænkes i flere forskellige dimensioner i debatten om grønt forsvar, og at ambitionerne bør være langt større end blot brugen af el-biler og sparepærer. Det danske forsvar skal igennem en grøn omstillingsproces. Forandret klima medfører nye årsager til kriser, der skabes et nyt operationsmiljø, og forsvaret må tænke langt mere klimavenligt.

2021

 

Det taiwanske Problem har en trefoldig betydning omfattende Kinas suverænitet og nationale følelse; Taiwans autonomi og selvstændiggørelse; og relationen mellem Kina og USA. Derfor vil især danske politikere inden for de kommende år skulle forberede sig på en eskalering af konflikten i Taiwanstrædet. Derfor anbefales det, at Danmark arbejder aktivt for, at der skabes en dansk og en europæisk position i forhold til Taiwan - en position, der afspejler den øgede spænding mellem de involverede parter; og som afspejler danske og europæiske værdier. Dertil kommer, at dansk politik og erhvervsliv bør tilrettelægges ud fra en erkendelse af, at tilvalg det ene sted af samarbejdspartnere et andet sted vil medføre fravalg af samarbejdspartnere.

Hvorfor er det lige, at NATO - og Danmark - ser kritisk på Kina i en storpolitisk og sikkerhedspolitisk kontekst? Kina er så langt væk, som man næsten kan komme det... Det skyldes, at Kina faktisk er ganske nærværende - ikke mindst via cyber og cyberoperationer, som skal sættes i sammenhæng med den offensive kinesiske udenrigspolitik, hvor landet ikke sætter sit lys under en skæppe. Dette Atlant Brief ser nærmere på Kina som den nye strategiske trussel mod NATO, idet der samtidig ses på de muligheder, som Danmark har og kan gøre brug af for at sikre sig selv mod kinesisk påvirkning.

2020

 

Konsekvenserne af den kinesiske-indiske konfrontation

Skuepladsen er Asien! Problemstillingen: Hvem skal dominere Asien? I dag er det overordnet set en kamp for diplomatiet, men frygten for krigslignende handlinger kan ikke udelukkes, hvilket kræver, at også Danmark gør op med sine asiatiske relationer. Netop dét ser Atlantsammenslutningen i sit Atlant Brief ”Konsekvenserne af den kinesiske-indiske konfrontation” nærmere på.”Konsekvenserne af den kinesiske-indiske konfrontation” behandler de potentielle, bagvedliggende og geopolitiske rationaler ved den kinesiske-indiske konfrontation. Endvidere analyseres risikoen for, hvorvidt konfrontationen kan udvikle sig til en alliancekrig mellem flere nationer med hver deres agendaer og nationale interesser.

If. publikationens forfattere, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, og stud.scient.pol. Julie Ranneries, er der grund til bekymring - en bekymring, der bør nå Folketinget og de danske politikere...

Grænsestriden i Aksai Chin imellem Indien og Kina

En gammel grænsestrid mellem de to stormagter Indien og Kina er blusset op og eskaleret kulminerende med konfrontationerne mellem Indien og Kina i det omstridte Aksai Chin-område, som førte til det dødeligste sammenstød i 45 år. Kina og Indien søger at bibeholde konflikten som en konflikt mellem de to stater uden at involvere det internationale samfund. Der er dog tale om en konfrontation, der risikerer at accelerere som følge af den permanente internationale krise. 

Den nye amerikanske præsident Joe Biden har i flere år talt klart for en demokratiernes alliance, hvori han inkluderer Indien. Konflikten mellem Kina og Indien kan meget vel blive en del af præsident Joe Bidens kamp for demokratierne, og derved få en større dimension, end blot en grænsekonflikt.

Med denne serie om Indien har Atlantsammenslutningen for alvor sat Indien på dagsordenen.

Hvad betyder den amerikanske tilbagetrækning fra Tyskland for NATO?

Siden II Verdenskrig har USA haft militære styrker udstationeret i Tyskland. Først var det som besættelsesmagt. Siden som nær allieret; men er alliancen mellem USA og Tyskland - og mellem USA og NATO - ved at smuldre? - eller er der blot tale om redeployering begrundet i egentlige militære forhold, som ikke har noget med politik at gøre? Når USA redeployerer militære styrker i Europa, har det direkte og indirekte konsekvenser for USA's allierede; og netop dét ser dette Atlant Brief nærmere på, idet der tillige fremsættes forslag om, hvad Danmark skal være opmærksom på.

Et nyt rumkapløb? Indsigt i det russiske rumprogram i det 21. århundrede

Sovjetunionens sammenbrud satte en ende på rumkapløbet og den kolde krig. Dog har der i de senere år været røster fremme om en ny koldkrigsstemning, og set i lyset af NATO’s erklæring om det ydre rum som det nye ”operationelle domæne” samt den nylige tilføjelse af rumtropper som selvstændigt værn i det amerikanske forsvar kan man spørge sig selv, om vi i dag har med et rumkapløb version 2.0 at gøre. I så fald er spørgsmålet, hvorledes Rusland forholder sig til denne udvikling; og hvad er landets nuværende kapaciteter og intentioner i det nye operationelle domæne.

Kritisk infrastruktur sektorer

I Danmark har vi ikke fælles en definition af kritisk infrastruktur, der bruges af alle myndigheder. Det er der behov for, så man har en fælles forståelse og mål på alle niveauer. Atlantsammenslutningen foreslår følgende definition:

Kritisk infrastruktur beskriver de fysiske og virtuelle systemer og kapaciteter, der er så centrale for Danmark, at deres manglende evne eller ødelæggelse vil have en ødelæggende virkning på folkesundheden eller vores sikkerhed – den være sig fysisk eller økonomisk.

 

 

Russian Information Warfare

NATO's tilgang til informationsaktiviteter er typisk afgrænset geografisk og i tid - underlagt regulering og baseret på et demokratisk værdigrundlag. Det gælder sjældent for de aktiviteter, som NATO samlet og NATO-medlemslandene hver for sig møder i informationsmiljøet.

Udfordringerne er ikke altid synlige eller erkendte. Påvirkningerne kan antage mange former, og de har været anvendt langt før, der var nogen, som tænkte på internettet. Derfor er det væsentligt at tænke ud over Twitter og Facebook - og ud over påvirkning af et enkelt valg. Kampen i informationsmiljøet pågår kontinuerligt; og uanset vi deltager aktivt eller ej, indgår vi passivt. Derfor er det også vigtigt at have kendskab til de udfordringer og muligheder, informationsmiljøet bringer.

Undtagelsestilstand og statslig nødret findes ikke i dansk ret.

I et forsøg på at komme covid-19-krisen til livs er der i Danmark indført ny lovgivning (kendt som hastelovene), men ikke nødlove. Ifølge dansk statsforfatningsret er der ikke hjemmel til indførelse af undtagelsestilstand; og derudover er der ikke tradition for indførelse af indgreb à la undtagelsestilstand.

 

Beredskab - beredskabstankegang og strategi efter covid-19-krisen

Statsminister Mette Frederiksen sagde under Folketingets spørgetid den 21. april 2020, at man bør se nærmere på kritisk infrastruktur. Covid-19-krisen har generelt bragt beredskab på dagsordenen.

Dette Atlant Brief forklarer beredskabets opbygning, og det viser, at man bør diskutere sektoransvar, kritisk infrastruktur og strategi for at sikre et mere effektivt og robust beredskab. Debatten bør tages nu, inden den næste krise rammer os.

Læs Atlant Briefet her.

Læs vores beredskabsfolder her.

Er Iran skakmat?

Iran bliver kontinuerligt presset af ydre magter, navnlig Saudi Arabien og USA. Samtidig presser indre faktorer det iranske regime, hvor folkelige demonstrationer i landet har medført voldsomme repressalier fra myndighederne. Yderligere uroligheder kan forventes i kølvandet på covid-19-krisen. Hvad sker der i Iran netop nu? - og kan den fremtidige udvikling forudses?

 

Ctrl + Alt = Dilemma? De autonome våbensystemer er her

Danmark har længe haft kikkerten for det blinde øje, når det kommer til autonome våbensystemer, selvom udviklingen synes uundgåelig. I takt med, at krigens værktøjskasse indeholder mere og mere sofistikerede instrumenter, reduceres reaktionstiden drastisk. Defensive autonome systemer bliver en nødvendighed, og man vil blive nødt til at uddelegere ansvar og beslutninger på områder, hvor man helst så det anderledes.

2019

 

 

Grønland er af fundamental strategisk betydning for Danmark og USA

Arktis er igen rammen for et stormagtspil. USA ser Grønland som sit sikkerhedspolitiske nærområde, og ønsker derfor at vide , hvad der sker i luften over Grønland samt i og på havet omkring Grønland. Danmark skal have kontrol over området, og det har vi reelt set ikke i dag , hvilket er et alvorligt problem for Danmark. Faktisk er det kerneproblemet i dansk sikkerhedspolitik i Grønland – og det er også udfordringen for Grønland. Derved er det samlet et problem for Rigsfællesskabet.

 Tyskland - en troværdig sikkerhedspolitisk aktør?

I takt med at internationale strukturer og traditionelle alliancer udvikler sig i en stadig mere uforudsigelig retning, er flere og flere lande begyndt at kigge mod Tyskland som et holdepunkt i en foranderlig verden. Især efter Brexit-afstemningen i 2016, og valget af Donald Trump i 2017, blev Tyskland udråbt som en potentiel leder af den frie verden. For at indtage den rolle må et land dog påtage sig et vist ansvar og lederskab politisk og økonomisk såvel som militært.

Magtkamp i Mellemøsten - konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien

Analyser af det iransk-saudiarabiske forhold reduceres ofte til to positioner: Enten et rent lokalt stormagtsopgør eller en fortælling om konfrontation imellem to religiøse overbevisninger. Vi har i dette brief søgt at vise, at konfrontationen imellem Iran og Saudi-Arabien bygger på begge komponenter, og at man ikke kun kan reducere konflikten til en sekterisk konflikt.

 

Star Wars på sanskrit - Indien melder sig ind våbenkapløbet i rummet

27 marts 2019 gennemførte Indiens Defence and Research Development Organisation (DRDO) Mission Shakti, der på sanskrit betyder noget i retning ’guddommelig energi. DRDO afsendte et missil, der ramte og ødelagde en indisk Microsat-R satellit. Indien blev dermed det kun fjerde land i verden, efter USA, Rusland og Kina, der har bevist, at man råder over et antisatellitvåben (ASAT).

 

Huawei i Danmark -er 5G femte kolonne?

Huawei er verdensførende i 5G-teknologi, men adskillige lande er blevet nervøse for, at lade et firma med tråde til det kinesiske styre udvikle og drive kritisk infrastruktur på IT-området. Efterretningstjenester i den vestlige verden frygter også, at den kinesiske stat kan bruge Huawei til at spionere eller udføre cyberangreb.

Huawei er blevet en brik i stormagtsspillet mellem USA og Kina. Beijing lader til at straffe lande, der forsøger at lukke Huawei ude af deres markeder, og Washington advarer sine allierede mod at bruge Huawei-udstyr, hvis man fortsat sikkert skal kunne samarbejde og dele information.

 

Forsvarsforliget genåbnet - mulige prioriteringer

Hvis man ville forøge budgettet fra nu, og ikke som skitseret fra 2023, så ville man fra dag 1. kunne investeres midler i materiel og mandskab. Forsvarets enheder har rigeligt med indkøbssedler til at det kan lade sig gøre meget hurtigt at komme i gang. Udfordringen bliver at få ansat det fornødne mandskab og uddanne det. Men der er en ganske stor reserve at trække på. Personer, der indtil for nyligt har gjort tjeneste i forsvaret kan meget vel tænkes at søge tilbage til et forsvar i fremgang.

USA's frygte for Kina

USA og Kina er på hård konfrontationskurs. Spørgsmålet er om handelskrigen blot er et
forvarsel om noget langt værre? Lige nu er Kina en voksende stormagt, som supermagten USA ser på med bekymring. Dette vil påvirke international politik de næste 20 år. Dette brief ser nærmere på amerikanernes syn på Kina.

En krise, der reelt er en konfrontation, der vil fortsætte i meget lang tid, og som vil påvirke ikke blot det kinesisk-amerikanske forhold, men også dansk politik og erhvervsliv.

 

 2018

 

 Kristisk Infrastruktur

Den kritiske infrastruktur er afgørende for, at vores samfund kan fungere. Derfor er det vigtigt, at vi både forstår, hvad der dækker over begerebet kristisk infrastruktur, men også hvilke trusler der kan udgøre en fare mod den kritiske infrastruktur.

Det er også afgørende, at vi er forberedte på fremtidens trusler. Eksempelvis terror rettet mod vandværker, strømforsyninger og andre kritiske områder af vores samfund. Vi må være bevidste om, hvilke områder der kræver forebyggelse, og hvilke områder der hurtigt skal kunne beskyttes mod en akut trussel. Derfor må vi være opmærksomme på vores parathed over for trusler mod den kritiske infrastruktur og have klarlagt, hvilke aktører der har ansvaret på de forskellige områder.

Den 15. december 2022 kl. 0738/nom