13. marts 2021

Invitation til webinar om sanktioner

Sanktioner er et vigtigt værktøj i international politik. FN-pagten og Traktaten om den europæiske Unions Funktionsmåde tillader brugen af sanktioner, men virker sanktioner? Det vil professor, ph.d. Rebecca Adler-Nissen drøfte med generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, når Atlantsammenslutningen den 12. maj 2021 kl. 1000 gennemfører et webinar om netop sanktioner.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

International politik er et spørgsmål om relationer. Man kan være venner og allierede; man kan være neutrale; og man kan være fjender. Det er et forhold mellem suveræne stater, der kan organisere sig i fællesskaber som fx EU, hvor stater kan optræde som én samlet enhed over for andre fællesskaber eller over for suveræne stater. I det 3. årtusinde er krig ikke det almindeligt anvendte værktøj til at manifestere sin magtposition. Samarbejde søges, idet krig kun skal ses som den sidste løsning, hvis alle andre løsninger er udtømte. Et af de værktøjer, der kan anvendes for at undgå at skulle tage den sidste løsning i anvendelse, er sanktioner. I forhold til Danmark er sanktionspolitik en vigtig del af den danske udenrigspolitik, uanset om der er tale om dansk udenrigspolitik alene eller dansk udenrigspolitik i regi af EU. Sanktioner har i sin grundsætning til formål at ændre adfærd eller politik - typisk inden for folkeret og menneskeret og øvrige demokratiske principper, idet sanktioner i praksis kan rettes mod internationale organisationer, stater og enkeltpersoner. Det er ”lovmedholdelig” handlevis, som er hjemlet i FN-pagtens kapitel VII, idet det kort fortalt deraf følger, at FN’s Sikkerhedsråd kan vedtage ikke-militære sanktioner mod stater og enkeltpersoner ud fra at forhindre en konflikts fortsættelse og udvikling. FN-pagtens kapitel VII hjemler således forbud mod handel med våben; forbud mod handel med eksportvarer, som et regime eller en oprørsgruppe er afhængige af; forbud mod enkeltpersoners bevægelsesfrihed og rejseaktivitet; samt fx fastfrysning af statslederes o.a. indeståender i udenlandske banker. Hvis de diplomatiske sanktioner ikke er tilstrækkelige, vil FN kunne iværksætte den ultimative sanktion: Militær indgriben, jf. FN-pagtens artikel 42. I forhold til EU er der også mulighed for at anvende sanktioner, hvilket følger af Traktaten om den europæiske Unions Funktionsmåde (klik her for at læse mere om, hvordan og hvornår EU vedtager restriktive foranstaltninger).

Sanktioner er en del af dansk udenrigspolitisk ageren

Det er ikke længe siden, udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.dem.) kunne fortælle om anvendelsen af sanktionspolitik rettet mod Rusland begrundet i bl.a. fængslingen af den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj (klik her for se TV2’s dækning den 22. februar 2021 af udenrigsminister Jeppe Kofods afrejse til EU for at drøfte indførelsen af nye EU-sanktioner mod Rusland).


Udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.dem.) udtaler sig til TV om årsagen til anvendelsen af nye smarte og målrettede EU-sanktioner mod Rusland. Billedkreditering: Screendump fra TV2.

Sanktionspolitikken anvendes således aktivt - også af Danmark - som et værktøj i international politik; men det store spørgsmål er: Virker sanktionspolitik anno 2021 efter hensigten? - eller er der blot tale om floskler, fordi andre virkemidler ikke er mulige...henset til, at ingen ønsker krig?

En ekspert besøger Atlantsammenslutningens webinarstudie

Til at fortælle om sanktioner har Atlantsammenslutningen inviteret professor, ph.d. Rebecca Adler-Nissen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, til en snak med generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe. Det sker ved webinaret med den jordnære titel ”Sanktioner”. Webinaret gennemføres den 12. maj 2021 i tidsrummet kl. 1000-1045.

Professor, ph.d. Rebecca Adler-Nissen er en af Danmarks fremmeste forskere i international politik, diplomati, digitale teknologier og EU, hvor hun netop nu har særligt fokus på forholdet mellem fortrolige internationale forhandlinger, offentlighed og sociale medier.

Kommunikationsplatform

Atlantsammenslutningen gør i dag brug af den kommunikationsplatform, der udbydes af Cisco Webex.

Cisco Webex er et amerikansk selskab, der er eksperter ud i webbaserede konferenceløsninger. Det oprindelige selskab - WebEx - blev grundlagt i 1995, og i 2007 blev det overtaget af Cisco Systems.

Formular til brug for onlinetilmelding kan findes i kalenderopslaget (klik her).

Spørgsmål om webinaret og webinarets indhold

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er faglig ansvarlig for webinarets gennemførelse. Spørgsmål til det faglige indhold bedes derfor rettet til Atlantsammenslutningens daglige leder, hvilket kan ske via e-mail lars@atlant.dk.

Henvendelser fra pressen bedes ligeledes rettet direkte til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe via e-mail lars@atlant.dk, idet Atlantsammenslutningens daglige leder har mulighed for at koordinere en fælles presseseance.

Er der spørgsmål til den tekniske afvikling af webinaret, er man velkommen til at kontakte Atlantsammenslutningen via e-mail atlant@atlant.dk.

Den 13. marts 2021 kl. 1542/nom

 

Billedkreditering for "teaserbillede": Pete Linforth.