Tanker om det israelske valg til den 21. parlamentsforsamling i Knesset (opdateret den 10. april 2019)

Den 9. april 2019 afholder Israel valg til den 21. parlamentsforsamling i Knesset. Som altid, når det gælder valg i Israel, er der tale om et kludetæppe af partier og fraktioner - og det er også tilfældet ved dette valg.

af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse

Valg til Knesset er et kludetæppe af partier og fraktioner; og udefra kan kludetæppet virke mere end blot almindeligt uoverskueligt - og det gælder også for valget til den 21. parlamentsforsamling i Knesset. 13 partier og én ”løsgænger” optog sæderne i det 120-pladser-store Knesset. Ved valget til den 21. parlamentsforsamling i Knesset er der 14 såkaldte ”store” partier og 30 såkaldte ”mindre” partier. Alt tyder på, at vi atter står over for en valggyser...


Det israelske parlament Knesset.

Det israelske valgsystem

Der er tale om et forholdstalsvalg (som i Danmark), og spærregrænsen er p.t. 3,25%. Dette forhold vidner om, er der i praksis ikke er nogen rød tråd i israelsk politik; og med Israels strategiske og politiske betydning for Europa og Mellemøsten samt USA giver det god mening, at ustabiliteten hersker, selv om det ingenlunde er ønskeligt.

If. den israelske valglov skulle der senest have været udskrevet valg til den 21. parlamentsforsamling i Knesset med valg i november 2019 (nærmere betegnet en tirsdag i den jødiske måned benævnt Cheshvan, som løber fra september til november i forhold til det senest fire år tidligere afviklede valg til Knesset).

Valgperioden er på maksimalt fire år, men det er muligt at udskrive valg til Knesset i utide; og det var tilfældet i år, hvor der bl.a. ikke kunne opnås enighed om en lov om aftjening af værnepligt for den ultra-ortodokse jødiske befolkningsgruppen. Forsvarsminister Avigdor Lieberman havde således foreslået, at fuldtids-Torah-studerende kunne blive fritaget for den 32-måneder-lange-værnepligt, som gælder for både mænd og kvinder; og derudover har korruptionsanklagerne mod premierminister Benjamin Netanyahu utvivlsomt også haft indflydelse på beslutningen om udskrivelse af valg.


Som udgangspunkt skal alle israelske mænd og kvinder aftjene 32-måneder-lang-værnepligt. Fritagelsesmuligheder er dog til stede, selv om det er vanskeligt at blive fritaget for værnepligt.

De over 10.000 valgsteder lukker ned kl. 2100 dansk tid (kl. 2200 israelsk tid); og et valgresultat forventes i løbet af morgenstunden den 10. april 2019.

Valgretsalderen er - som i Danmark - 18 år.

Mange partier finder vej til Knesset

Trods de mange partier og relative få sæder i Knesset lykkes det ofte for mange partier at opnå repræsentation i Knesset. Typisk vil dette give fire sæder, men eftersom der arbejdes med valgforbund, som det kendes fra den danske kommunevalgkamp, kan mindre partier opnå repræsentation i Knesset med færre end fire mandater.


Det israelske parlament Knesset. Foto: Berlingske.

Hvad kan forventes henset til sammensætningen af den 21. parlamentsforsamling i Knesset?

Mediedækningen har også betydning i relation til valget til den 21. parlamentsforsamling i Knesset - og valgkampen er ud fra en principiel betragtning ikke et spørgsmål om premierminister Benjamin Netanyahu og Benny Gantz, selv om man kunne få dén opfattelse. Således har de fire største repræsentationer i den 20. parlamentsforsamling i Knesset tilsammen 70 mandater, og derfor burde valget ikke være et spørgsmål om den ene eller den anden leder - om det national-konservative-liberalistiske centrum-højre-parti Likud (p.t. med 30 mandater i Knesset) eller center-partiet Den blå-hvide Alliance* (p.t. med 11 mandater i Knesset), der anser sig selv som en populistisk alliance repræsenterende hele det israelske folk uanset grundlæggende politisk og religiøs observans, hvilket - objektivt set - er lidt af en tilsnigelse, for med det politiske landskab anno 2019 kan ingen næppe politisk repræsentere hele den israelske befolkning. Derudover findes centrum-venstre-partiet Arbejderpartiet (p.t. med 19 mandater i Knesset), som efter danske forhold bedst kan sammenlignes med Socialdemokratiet; og centrum/centrum-højre-partiet Kulanu.

Det palæstinensiske spørgsmål

Et af de sprængende punkter i den politiske debat i Israel er forholdet mellem Israel og Palæstina, hvor Likud støtter op omkring den israelske bosættelsespolitik. Arbejderpartiet og Kulanu er for en to-stats-løsning, mens Den blå-hvide Alliance er åben for en to-stats-løsning med en stærk israelsk indflydelse/position (herunder, at israelsk forsvar kan operere i Palæstina til fordel for forsvaret af Israel) samt Jordandalen og Jerusalem under fuld israelsk kontrol.


Israel med våbenhvilelinien fra 1949.

Netop forholdet mellem Israel og Palæstina - eller det palæstinensiske spørgsmål - gør, at valg til Knesset er interessant for bl.a. Europa, Mellemøsten og USA.

Derudover skal det haves for øje, at den såkaldte jødiske lobby i USA står stærkt i forhold til påvirkningen af valget af USA’s præsident (i 2020) - og i forhold til USA fremstår præsident Donald Trump som særlig allieret til Israel, hvilket ikke mindst blev beseglet, da USA, jf. præsident Donald Trumps beslutning af 6. december 2017, flyttede sin ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. Efterfølgende har Australien og Rusland i øvrigt valgt at anerkende Vestjerusalem som Israels hovedstad, hvilket åbner op for, at Østjerusalem kan anerkendes som hovedstaden i Palæstina.

Præsident Donald Trump har senest pustet til den israelsk-arabiske ild, da han den 21. marts 2019 via twitter gjorde gældende, at det efter 52-års-besættelse af Golanhøjderne

»…is time for the United States to fully recognise Israel’s Sovereignty over the Golan Heights, which is of critical strategic and security importance to the State of Israel and Regional Stability!«

At Israel overordnet set anser sig som værende omgivet af fjender er indiskutabelt, men især forholdet til Iran er af destabiliserende karakter - og indtil videre kan det ikke afvises, at en militærkonflikt mellem Israel og Iran kunne blive en realitet, hvis ikke der kommer praktiske løsninger på bordet. I alle tilfælde er premierminister Benjamin Netanyahus anti-iranske position evident; og dertil kommer, at premierminister Benjamin Netanyahus forhold til Kina også er betændt. Dermed kan der trækkes klare politiske tråde til USA’s præsident Donald Trump, hvilket ikke kan have negativ betydning for den amerikanske præsident.


Benjamin Netanyahu, Israels nuværende premierminister.

Hvis man betragter Benny Gantz fra Den blå-hvide Alliance som den siddende premierministers direkte modstander i valgkampen, så bliver man faktisk ikke specielt klog på, hvad der vil ske med Israel, hvis han bliver Israels næste premierminister. Bl.a. ønsker han ikke at opgive den israelske besættelse af Golanhøjderne og Jordandalen samt Jerusalem som Israels hovedstad; men omvendt ser han muligheden for en særlig to-stats-løsning med Palæstina. Spørgsmålet er med andre ord, om der vil blive forskel på den nuværende israelske politik og den kommende israelske politik, hvis Den blå-hvide Alliance står til at sejre...i alle tilfælde i forhold til omverdenen; og det kan synes tvivlsomt. Til gengæld synes Benny Gantz’ retorik at pege i retning af ændringer i den israelske indenrigspolitik, hvilken han kan blive udfordret i, hvis det politiske kludetæppe også denne gang bliver en realitet.


Benny Gantz - her som stabschef med rang af generalløjtnant (den højeste militære rang i det israelske forsvar).

Arbejderpartiets leder Avi Gabbay har ikke - modsat premierminister Benjamin Netanyahu og Benny Gantz - rod i det israelske forsvar. Avi Gabbay har i stedet rod i det israelske erhvervsliv, som har gjort ham ganske velhavende (han forsøgte på et tidspunkt at købe sig til kontrollen over det israelske flyselskab El Al), hvilket kan virke misvisende henset til, at han er leder af Arbejderpartiet. I forhold til Palæstina støtter Avi Gabbay en to-stats-løsning med Palæstina som en demilitariseret zone og med anerkendelse af de israelske bosættelser og Jordandalen under fortsat israelsk kontrol.


Avi Gabbay.

Den sidste politiske leder for ét af de fire store partier er Moshe Kahlon, som har været politisk aktiv det meste af sit liv. Moshe Kahlon har en bachelor i statskundskab og jura, og han har ikke rod i det israelske forsvar; og hvad er det så, at Moshe Kahlon vil, hvis han bliver Israels næste premierminister? Sandsynligheden for, at Moshe Kahlon bliver premierminister i Israel kan ikke vurderes som værende stor, og overordnet skal han nok mest af alt ses som en mere indenrigspolitisk-orienteret politiker (ikke mindst baseret på hans hidtidige karriere som minister, hvilket han har været ad flere omgange), idet Kulanu læner sig op ad Arbejderpartiet.


Moshe Kahlon.

Hvad kan man forvente sig af det israelske valg til den 21. parlamentsforsamling i Knesset?

Godt spørgsmål...idet der dog synes at være enighed om, at de arabiske stemmer ikke kommer til at afgøre valget. Hvorvidt der bliver tale om en egentlig arabisk boykot af valget, er måske for meget sagt, men den arabiske forhåbning om en ændret israelsk politik til fordel for den arabiske befolkningsgruppe i Israel er nok ikke-eksisterende. Dette kan derfor resultere i, at den arabiske repræsentation i Knesset kan blive særdeles begrænset...hvis overhovedet repræsenteret...og det er naturligvis relevant i forholdet til det palæstinensiske spørgsmål.

Blandt de ikke-arabiske vælgere kan sofavælgerne komme til at spille en betydende rolle. Der er ingen klare tilkendegivelser pegende i retning af størrelsen af gruppen af sofavælgere, men sofavælgere er der. Det kan ikke være anderledes - og til hvem vil sofavælgerstemmerne så gå til? Et oplagt bud kunne være Den blå-hvide Alliance - især, hvis sofavælgerstemmerne ikke skal gå tabt ved at stemme på et af det mindre partier.

Skal man fortsætte tankegangen om, at valgets vinder enten bliver premierminister Benjamin Netanyahu eller Benny Gantz, så bliver det et spørgsmål om valgsejr til enten Likud eller Den blå-hvide Alliance.

Står Likud tilbage som det største parti, vurdere analytikere det ikke som værende umuligt, at premierminister Benjamin Netanyahu genvinder posten som regeringsleder med muligheden for at danne en flertalsregering støttet af de mindre partier.

Står Den blå-hvide Alliance tilbage som det største parti, vurderer samme analytikere, at det ikke er umuligt for Benny Gantz at danne en flertalsregering støttet af de mindre partier.

Dermed bliver spørgsmålet, hvad der sker, hvis ikke der er en klar vinder af valget.

Kunne en koalitionsregering mellem Likud og fx Den blå-hvide Alliance være en mulighed? Ja - men så bliver det uden Benny Gantz, som under ingen omstændigheder vil samarbejde med premierminister Benjamin Netanyahu...har han udtalt; og så er det, at valgresultatet for de mindre partier bliver af stor betydning - og det jo set tidligere, at de mindre partier i Israel har haft afgørende stemmer trods partiernes størrelse.

Præsidentens vilje kan få afgørende betydning for udpegelsen af en forhandlingsleder

Går regeringsdannelsen i hårdknude, idet ingen opnår et ”anvendeligt” resultat (alene eller i form af en koalition), får præsident Reuven Rivlin stor betydning for den videre regeringsdannelsesproces.


Reuven Rivlin, Israel 10. præsident med en fortid som aktiv politiker i Likud.

If. israelsk lov er det præsidenten, som formelt skal anmode en partileder om at søge at danne en regering baseret på valgresultatet, men ikke alene baseret på valgresultatet, idet præsidenten også skal se på brugbare regeringskonstellationer. D.v.s., at præsidenten ikke behøver at udpege valgets stemmemæssige sejrherre som forhandlingsleder med henblik på at danne en ny israelsk regering. Netop på denne vis var det, at premierminister Benjamin Netanyahu vandt regeringsledelsen ved valget i 2009, selv om Kadima havde vundet flere sæder i Knesset end Likud; men vil præsident Reuven Rivlin føle sig presset til at give Benny Gantz chancen, hvis der er en ”betragtelig” forskel på valgresultatet for Den blå-hvide Alliance og Likud - fx på flere end nogle få mandater?

Den 9. april 2019 er der ingen klare svar

Spørgsmålene er mange; men den 10. april 2019 er alle meget klogere...i alle tilfælde på de afgivne stemmer... Dette er dog ikke det samme som, at man bliver klogere på, hvem der bliver Israels regeringsleder i den 21. parlamentsforsamling i Knesset, idet der kan gå tid, før en ny israelsk regering ser dagens lys...

 

Opdatering den 10. april 2019

Fra Israel rapporteres det, at optællingen at stemmer er ved at være tilendebragt; og resultatet af valget 2019 ser ud til at blive lige så tæt (og mudret), som man kunne have forventet det. Endnu er der ingen klar udmelding om, hvem der kommer til at stå som forhandlingsleder, men meget tyder på, at premierminister Benjamin Netanyahu qua sine støttepartier har bragt sig i en fordelagtig position. Forhandlingerne om en ny israelsk regering kan forventes at tage sin begyndelse i slutningen af ugen, når forhandlingslederen udpeges af præsident Reuven Rivlin.

 

*) Den blå og hvide farve refererer til den blå og hvide farve i det israelske flag.

  • 27. juni 2019
    Ny udenrigs- og forsvarsminister
  • 27. juni 2019
    Nyt Atlant Brief: "USA-Iran-krisen 2019 - mulige udviklingsscenarier og danske muligheder"
  • 26. juni 2019
    NATO-forsvarsministermøde
  • 20. juni 2019
    Droner er andet end en fotodrone til privatbrug købt i Elgiganten
  • 17. juni 2019
    Tænketanken Atlantsammenslutningens generalsekretær i TV2/NEWS’ specialprogram ”Verden ifølge Trump”
  • 15. juni 2019
    Vi søger praktikanter til 2. halvår 2019
  • 14. juni 2019
    Skal Danmark have et cyberhjemmeværn? Ingeniørforeningen i Danmark forsøger at finde et svar...
  • 13. juni 2019
    Amerikansk lov kan nu give danske virksomheder store problemer i tilfælde af Nord Stream 2-samarbejde
  • 13. juni 2019
    Nord Stream 2-samarbejde kan nu give danske virksomheder store problemer
  • 13. juni 2019
    Skærpelse af konflikten i Den persiske Golf
  • 13. juni 2019
    Generalsekretæren i TV2/NEWS for at tale om konflikten i Den persiske Golf
  • 12. juni 2019
    Seminaret "Missilforsvar - den danske vinkel" gav indblik og viden, og fostrede tanker...
  • 7. juni 2019
    Vi søger praktikanter til efterårssemesteret 2019
  • 7. juni 2019
    Folkemødet 2019 - opdatering af aktiviteter
  • 3. juni 2019
    Seminar den 4. juni 2019: "Missilforsvar - den danske vinkel"
  • 29. maj 2019
    International Day of United Nations Peacekeepers
  • 28. maj 2019
    Seminar den 4. juni 2019: ”Missilforsvar - den danske vinkel”
  • 28. maj 2019
    Hvad anser forsvarsordførerne for at være den største sikkerhedspolitiske trussel mod Danmark?
  • 25. maj 2019
    Star Wars på sanskrit - Indien melder sig ind i våbenkapløbet i rummet
  • 18. maj 2019
    Seminar- og konferencekalender 2019-II
  • 15. maj 2019
    Mandagsparanoia (025) den 13. maj 2019
  • 15. maj 2019
    Politikerinterviews om bl.a. den sikkerehedspolitiske trussel mod Danmark
  • 14. maj 2019
    Kort analyse og anbefalinger om den tilspidsede krise imellem Iran og USA efter dagens droneangreb på saudiarabiske olieinstallationer
  • 10. maj 2019
    Seminar om missilforsvar set ud fra den danske vinkel
  • 9. maj 2019
    Derfor flages der med Europa-flaget i dag
  • 5. maj 2019
    Politikerinterview med fhv. minister Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiet
  • 4. maj 2019
    Danmark befries fra Det tredie Riges besættelse
  • 4. maj 2019
    Politikerinterview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, Venstre
  • 1. maj 2019
    Forårsseminar 2019
  • 1. maj 2019
    Folkemødet 2019
  • 30. april 2019
    SIPRI's årsrapport 2018
  • 29. april 2019
    Valg til den lovgivende forsamling i Spanien
  • 29. april 2019
    Politikerinterview med Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti
  • 24. april 2019
    Seminar om kongeligt diplomati og forholdet mellem Rumænien og EU set i lyset af det rumænske EU-formandskab
  • 24. april 2019
    Politikerinterview med Holger K. Nielsen
  • 18. april 2019
    Mueller-rapporten fremlægges for Kongressen - del I
  • 18. april 2019
    Mueller-rapporten fremlægges for Kongressen - del II
  • 18. april 2019
    Mueller-rapporten i censureret form
  • 16. april 2019
    Hendes Majestæt Dronningen fylder 79 år
  • 16. april 2019
    Politikerinterview med Martin Lidegaard
  • 10. april 2019
    Særudstillingen "Hjemmeværnet på plads" bidrager til forståelsen for dansk sikkerhedspolitik og hjemmeværnet
  • 10. april 2019
    Tanker om det israelske valg til den 21. parlamentsforsamling i Knesset
  • 9. april 2019
    Vi mindes besættelsen af Danmark 1940
  • 9. april 2019
    NATO's 70-års-jubilæum - politikerinterviews
  • 9. april 2019
    NATO's 70-års-jubilæum - interview med John Dyrby Paulsen, formand for Tænketanken Atlantsammenslutningen
  • 8. april 2019
    Fejringen af NATO's 70-års-jubilæum den 4. april 2019
  • 8. april 2019
    Nyt Atlant Brief: Danmarks indsats i Mali - stabilitet og stormagtspolitik i Sahel
  • 2. april 2019
    NATO - 70 år som fredens garant
  • 30. marts 2019
    Hviderusland - det næste Ukraine?
  • 25. marts 2019
    NATO 70 år med royal deltagelse
  • 21. marts 2019
    NATO 70 år (I) - fra passivt forsvar til aktiv fredsskabende handling
  • 21. marts 2019
    NATO 70 år (II) - NATO og Danmark i aktion for fred og frihed
  • 21. marts 2019
    NATO 70 år (III) - prisen for fred og frihed vil altid blive husket
  • 13. marts 2019
    Man skal stå tidligt op for at vide noget om spioner
  • 11. marts 2019
    Rusland: Massedemonstrationer mod internetcensur
  • 8. marts 2019
    Nyt brief: Det er meget svært at afsætte en præsident
  • 6. marts 2019
    NATO som fredens garant i 70 år
  • 4. marts 2019
    Danske EH101 Merlin-helikoptere til Sahel-regionen
  • 1. marts 2019
    Hvad nu hvis...? Endnu et spørgsmål om skotsk selvstændighed...
  • 1. marts 2019
    Får offentligheden nogensinde kendskab til indholdet af Mueller-rapporten?
  • 26. februar 2019
    Nyt brief: Huawei i Danmark - er 5G en femte kolonne?
  • 20. februar 2019
    Fregatten F363 Niels Juel tilgår Groupe Aéronaval
  • 19. februar 2019
    Atlantic Council udsender rapport om det dansk-amerikanske forsvars- og sikkehedspolitiske forhold
  • 16. februar 2019
    En moderne dansk hær i takt med tiden og dens kommende ledere (II)
  • 16. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (V)
  • 15. februar 2019
    Ender USA i national undtagelsestilstand?
  • 14. februar 2019
    En moderne dansk hær i takt med tiden og dens kommende ledere (I)
  • 14. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (IV)
  • 13. februar 2019
    NATO's 70-års-jubilæum
  • 13. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (III)
  • 12. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (II)
  • 12. februar 2019
    Venezuelas og det danske forsvars fremtid - to uafhængige seminarer på én dag
  • 12. februar 2019
    Personalenyt den 12. februar 2019
  • 11. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (I)
  • 11. februar 2019
    Danish Atlantic Youth Seminar 2019
  • 6. februar 2019
    Krigsudredningen
  • 5. februar 2019
    State of the Union 2019
  • 4. februar 2019
    Nyt Atlantbrief: Forsvarsforliget genåbnet - mulige prioriteringer
  • 1. februar 2019
    Diktatur eller demokrati? Status på situationen i Venezuela
  • 1. februar 2019
    Seminar den 7. februar 2019 i anledning af genåbningen af forsvarsforliget 2018-2023
  • 31. januar 2019
    Underviserdag om Sikkerhedspolitik 2019
  • 31. januar 2019
    Kommer en dansk general atter i spidsen for en fredsbevarende FN-mission?
  • 30. januar 2019
    Underviserdag om Sikkerhedspolitik 2019 - LUKKET FOR TILMELDING
  • 30. januar 2019
    "United States Intelligence Community" udgiver rapport om USA's syn på trusler i verden
  • 30. januar 2019
    Kina testaffyrer ’hangarskibsdræberen’, det ballistiske mellemdistancemissil DF-26, og viser billeder af affyringen på statsejet TV mens konfrontationen med USA i Det Sydkinesiske Hav optrappes.
  • 29. januar 2019
    Mandagsparanoia 14: Forsvarsforliget genåbnes
  • 29. januar 2019
    Atlant Brief - USA's frygt for Kina
  • 28. januar 2019
    Underviserdag om Sikkerhedspolitik 2019 - deadline for tilmelding
  • 28. januar 2019
    Underviserdag om Sikkerhedspolitik 2019 - det endelige program
  • 24. januar 2019
    Afvikling af seminar om kritisk infrastruktur og cybersikkerhed
  • 23. januar 2019
    Lukning for tilmelding til seminar
  • 17. januar 2019
    Topchef i Kinas hangarskibsprogram risikerer dødsstraf for spionage
  • 16. januar 2019
    Seminar om kritisk infrastruktur og cybersikkerhed den 24. januar 2019
  • 14. januar 2019
    Personalenyt
  • 10. januar 2019
    Seminar om kritisk infrastruktur og cybersikkerhed
  • 3. januar 2019
    Personalenyt m.m.
  • 18. december 2018
    Her er fem bøger til juleferien
  • 17. december 2018
    Mandagsparanoia - klar igen
  • 28. november 2018
    Atlantsammenslutningens underviserdag om sikkerhedspolitik
  • 25. november 2018
    Gibraltar, Brexit og det transatlantiske samarbejde
  • 14. november 2018
    Det Østasiatiske Topmøde 2018
  • 12. november 2018
    Mandagsparanoia (1)
  • 9. november 2018
    Våbenstilstanden efter 1. verdenskrig
  • 5. november 2018
    Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del I: Valget til Kongressen
  • 5. november 2018
    Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del II: Ender det med rigsretssag mod præsident Donald Trump?
  • 5. november 2018
    Mandagsparanoia - 05-11-2018
  • 30. oktober 2018
    NATO og Rusland skal afvikle militærøvelser i samme område - en tilfældighed eller gennemført planlægning?
  • 29. oktober 2018
    Mandagsparanoia den 29. oktober
  • 24. oktober 2018
    FN-dagen den 24. oktober 2018 markerer grundlæggelsen af De forenede Nationer
  • 24. oktober 2018
    Den mest omfattende NATO-øvelse i 16 år
  • 22. oktober 2018
    Mandagsparanoia
  • 22. oktober 2018
    INF-traktaten - og hvorfor USA trækker sig
  • 11. oktober 2018
    Trusler mod Danmark og Danmarks alliancepartnere er nærværende, og derfor er handling nødvendig
  • 3. oktober 2018
    Hvilke trusler findes der mod Danmarks kritiske infrastruktur?
  • 3. oktober 2018
    Cyber og Afskrækkelse
  • 28. september 2018
    Amerikanske enheder indsætter for første gang Joint Strike Fighter i kamp
  • 27. september 2018
    Risk Intelligence sponserer trusselskonference
  • 18. september 2018
    Night Hawk 2018
  • 17. september 2018
    Ruslands pensionsreformer
  • 11. september 2018
    Sådan skriver russiske medier om militærøvelsen Vostok-18
  • 6. september 2018
    Forsvarschefen besøger Atlantsammenslutningen
  • 28. august 2018
    Aktiviteter og arrangementer for efteråret
  • 23. august 2018
    International Trusselskonference 2018
  • 14. august 2018
    Atlant oplever problemer med at sende og modtage mails
  • 13. juli 2018
    Atlantsammenslutningen går på sommerferie – og anbefaler en bunke bøger, du kan læse i varmen
  • 9. juli 2018
    NATO-topmødet i Bruxelles den 11. til 12. juli
  • 18. juni 2018
    House of Commons Defence Committee - A preliminary report on the Modernising Defence Programme
  • 17. juni 2018
    Russisk frygt for terror fra krigere, der kommer hjem fra Syrien
  • 12. juni 2018
    Pyrrhussejr sejr til Trump – kæmpe sejr til Kim Jong-un
  • 4. juni 2018
    Kritisk infrastruktur: Hvor godt rustede er vi til en krise?
  • 24. maj 2018
    Praktikopslag efterår 2018: Drømmer du om at arbejde med dansk og international sikkerhedspolitik dette efterår?
  • 8. maj 2018
    Hvad mener Iran om atomaftalens forhandlinger?
  • 7. maj 2018
    Seminar: Kritisk infrastruktur
  • 29. april 2018
    “Den økonomiske og geopolitiske situation i Rusland” Onsdag den 9. maj kl. 8.30 – 9.30
  • 13. april 2018
    Kommentar: Sådan beskriver russiske medier det forventede angreb i Syrien
  • 11. april 2018
    Donald Trumps muligheder i Syrien efter giftgasangreb
  • 9. april 2018
    Energi, Religion og Våbenkapløb - Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 28. marts 2018
    Tre perspektiver på cyberkrig og cybersikkerhed
  • 23. marts 2018
    Ny udenrigspolitisk høg i Det Hvide Hus
  • 15. marts 2018
    Russisk valg: Et Rusland uden Putin ved magten?
  • 13. marts 2018
    FOKUS 2018: Norsk efterretningsvæsen opridser aktuelt trusselsbillede
  • 28. februar 2018
    Er Rusland egentlig en militær trussel?
  • 23. februar 2018
    Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 21. februar 2018
    DAYS 2018
  • 15. februar 2018
    Sikkerhedskonference i München: Er den frie verdensorden gået af led?
  • 13. februar 2018
    Bogomtale: Har den danske krigsindsats nyttet?
  • 12. februar 2018
    USA: Den største trussel kommer ikke længere fra terrorister, men fra andre stater
  • 16. januar 2018
    Putin’s Asymmetric Assault on Democracy in Russia and Europe: Implications for U.S. National Security
  • 16. januar 2018
    Danmark, NATO og USA - Samme Kurs?
  • 15. januar 2018
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    Begrænset antal pladser til vores seminar "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 8. januar 2018
    Motståndskraft - Inriktningen av totalförsvaret och utformningen av det civila försvaret 2021-2025
  • 22. december 2017
    Missilforsvar – et strategisk valg og et signal til NATO
  • 20. december 2017
    Ny dansk risikovurdering 2017 fra FE
  • 20. december 2017
    Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik: "America First" i internationale anliggender
  • 19. december 2017
    Ny "National Security Strategy" i USA
  • 11. december 2017
    NU med video og podcast
  • 8. december 2017
    Seminarrække om Moderne Efterretningsvirksomhed
  • 6. december 2017
    Offentliggørelse af lokale til seminaret Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 5. december 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler"
  • 30. november 2017
    Seminar: Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 23. november 2017
    FE's historie
  • 15. november 2017
    Gerasimov beskriver Ruslands militære tilstand
  • 2. november 2017
    Ny rapport kommer med 34 anbefalinger til at bekæmpe misinformation
  • 1. november 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret Trump og dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 15. oktober 2017
    Trump og det dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 12. oktober 2017
    Danmarks strategiske udfordringer: Prioriteringer i forhold til trusler
  • 11. oktober 2017
    Forsvarsforlig
  • 6. oktober 2017
    Spørgsmål og svar om NATO's 2% målsætning
  • 27. september 2017
    Nordkoreas nukleare våben - Nok er nok?
  • 13. september 2017
    Danmark skal bekæmpe misinformation
  • 13. september 2017
    Zapad 2017
  • 13. september 2017
    Problemer med mail
  • 5. september 2017
    Konference om cybersikkerhed
  • 27. august 2017
    Forsvarsforlig og megatrends kan ses på VTC
  • 24. august 2017
    Seminar: Trumps udenrigspolitik
  • 17. august 2017
    NATOs krav til dansk forsvars
  • 1. august 2017
    De autonome droner er her
  • 7. juli 2017
    Konference: Forsvarsforlig og megatrends
  • 14. juni 2017
    Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi
  • 6. juni 2017
    Anskaffelser til forsvaret
  • 30. maj 2017
    NATO, Trump og Merkel - bryder NATO sammen?
  • 23. maj 2017
    Forsvarsministeren har udpeget nye chefer i Forsvaret
  • 19. maj 2017
    Iran går til valg i dag
  • 17. maj 2017
    Den voksende mistillid til vores institutioner er den største sikkerhedstrussel
  • 16. maj 2017
    Ukraine er sin egen værste fjende
  • 10. maj 2017
    Danmark fik besøg af USA's forsvarsminister
  • 9. maj 2017
    Rusland fejrer Sejrsdagen
  • 8. maj 2017
    Emmanuel Macron er ny fransk præsident
  • 3. maj 2017
    Tænd et lys d. 4. maj
  • 2. maj 2017
    Et amerikansk bud på fremtidens krigsførelse
  • 24. april 2017
    En russisk hackergruppe har i over 2 år hacket det danske forsvar
  • 18. april 2017
    Tyrkerne har stemt ja til at give Erdogan mere magt
  • 12. april 2017
    Lidegaard: Der er brug for en plan i Syrien
  • 7. april 2017
    Trump laver game changer med aktionen imod Syrien
  • 7. april 2017
    Putin er vred, men ikke rasende over Trumps missilangreb i Syrien
  • 6. april 2017
    Regeringen åbner for øget militært bidrag i Syrien
  • 4. april 2017
    Nordkoreas diktator er klar til at gøre alt
  • 31. marts 2017
    En optøning i Arktis-forum?
  • 30. marts 2017
    Løkke møder Trump i dag
  • 27. marts 2017
    After new wars – new strategy?
  • 20. marts 2017
    Enighed om forøgelse af forsvarsbudget
  • 17. marts 2017
    NATO’s generalsekretær mødtes med forsvarsministeren
  • 17. marts 2017
    Stoltenbergs besøg i Danmark
  • 16. marts 2017
    Danmark køber fransk artilleri
  • 7. marts 2017
    Politiet og forsvaret i samarbejde
  • 2. marts 2017
    Sverige genindfører værnepligten
  • 2. marts 2017
    Beskyttelsen af Danmark kræver flere penge
  • 20. februar 2017
    Ballistisk missilforsvar og områdeluftforsvar
  • 15. februar 2017
    Listen over forsvarsmateriel, som Danmark bør købe
  • 13. februar 2017
    NATO fordømmer Nordkoreas affyring af ballistisk missil
  • 13. februar 2017
    Det Udenrigspolitiske Selskab afholder arrangement
  • 8. februar 2017
    Trump kloden rundt
  • 7. februar 2017
    Ugens analyse fra Den Norske Atlanterhavskomité
  • 7. februar 2017
    DAYS Copenhagen: March 9-12
  • 7. februar 2017
    PET - ny terrorvurdering