9. april 2019

Vi mindes besættelsen af Danmark 1940

For fem dage siden fejredes NATO’s 70-års-jubilæum - fejringen af den forsvarsalliance, der skulle forhindre gentagelsen af den 9. april 1940. I dag er det 79 år siden, at Danmark blev besat; og selv om krigshandlinger på dansk grund i 70 år har været forhindret, må besættelsen ikke glemmes, for besættelsen var mere end blot en fysisk invasion.

af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse

79 år...en tid med historier og myter og sandheder...en tid, der til stadighed giver anledning til interesse og bevågenhed...en tid, der ikke glemmes... I dag er det 79 år siden, at Danmark blev invaderet af Det tredie Rige, hvilket skete som led i Weserübung Nord - angrebet mod Norge. Den 9. april 1940 blev således indledningen til en fem-år-lang besættelse af Danmark.

Danmark ønskede ikke at vælge side...eller?

Danmark var ikke interesseret i at blive en del af stormagternes rivalisering, men neutralitetsbalancegangen var ikke nem - ikke mindst på gr. af Danmarks strategiske placering, som måtte have både britisk og tysk interesse. Det kunne ikke være anderledes. Som en konsekvens deraf - set i lyset af besættelsen af Sudeterlandet - samt efter dialog mellem USA’s præsident Franklin D. Roosevelt og den tyske fører Adolf Hitler indgik Danmark og Det tredie Rige den 31. maj 1939 en ti-år-lang ikke-angrebspagt, som dog ikke skulle ændre på den danske neutralitetspolitik.

Presset lå dog på Danmark, og stormagtspolitikken blev gennemført lige uden for den danske hoveddør. Således var der i 1939 udlagt tyske miner i internationalt farvand ved indgangen til Østersøen - og presset på Danmark blev senere samme år så stort, at også Danmark måtte udlægge miner. Dét skete i Øresund, Storebælt og Lillebælt med det formål at forhindre britiske ubåde i at passere ind i Østersøen gennem dansk territorialfarvand.

Ikke-angrebspagt eller ej... Den 9. april 1940 krydsede tropper fra Wehrmacht den dansk-tyske grænse under påskud af, at Det tredie Rige ville beskytte Danmark mod et forestående britisk angreb mod Danmark. Samtidig lagde Hansestadt Danzig til ved Langelinie - medbringende en forstærket bataljon af soldater fra Infanterieregiment 308, der snart skulle begive sig mod Kastellet.

Kong Christian X med sin regering var samlet for at træffe en tung beslutning, men en forsvarskamp mod en overmagt gav ingen mening - trods kampvilje i forsvarets enheder. Kl. 0600 faldt klokken i slag, og for at undgå scenerne fra felttoget i Polen (tyske bombefly var parat til at bombe mål i Danmark) året forinden beordredes alle danske militære enheder at indstille forsvarskampen og i stedet samarbejde med de tyske enheder.

Kunne det danske forsvar have modstået invasionen?

Den danske neutralitetspolitik og mellemkrigsårene havde lagt en dæmper på forsvarets kapacitet og kapabilitet - og alt for sent blev det fra politisk hold erkendt, at forandringer var nødvendige, hvis man skulle imødegå fjendtlige hensigter.

I 1937 blev det således besluttet, at hæren skulle have to divisioner; og for Hærens Flyvetroppers vedkommende skulle der finde omorganisering sted, således at fly kunne anvendes aktivt i forsvaret af Danmark. Det skulle dog vise sig, at forsvaret så bedre ud på papiret end i virkeligheden. To divisioner med syv infanteriregimenter, to kavaleriregimenter, tre feltartilleriregimenter samt Den kgl. Livgarde lød af meget, men i virkeligheden var der mere administration over regimenterne end soldater; og samlet set bestod hæren den 9. april 1940 af blot 15.000 mand, hvilket svarer til det antal (kamp-) soldater, som hjemmeværnet i dag kan indsætte.

Søværnet bestod af 58 orlogsfartøjer og en personelstyrke på ca. 1.500 mand - og taget i betragtning, at Danmark var en søfartsnation, så var søværnet mere eller mindre betydningsløst i forhold til et søforsvar.

Det landbaserede søforsvar - kystdefensionen - med sine forter var ved invasionen ikke krigsbemandede.

Danmark havde ikke noget flyvevåben, idet flykapaciteten var underlagt hæren i form af Hærens Flyvetropper. Flykapaciteten var - i sammenligning med fx Luftwaffes flykapacitet - underlegen og utidssvarende, idet Hærens Flyvetropper bl.a. blev udgjort af dobbeltdækkere.

Idealistisk havde forsvaret taget kampen op for at imødegå invasionen og dermed besættelsen, men i virkelighedens lys havde forsvarskampen været nytteløs.

De faldt for Danmark

Under den kortvarige forsvarskamp faldt tretten danske soldater og tre danske grænsegendamer:

  • Løjtnant V.Godtfredsen.
  • Sekondløjtnant G.F.Brodersen.
  • Sergent C.H.Vous.
  • Kornet F.Vesterby.
  • Menig N.M.Schmidt.
  • Menig B.C.Poulsen.
  • Menig F.Nielsen.
  • Menig P.J.Andersen.
  • Menig P.Søgaard.
  • Menig C.Jørgensen.
  • Menig O.A.Hansen.
  • Menig H.C.Hansen.
  • Menig J.Jørgensen.
  • Overgendarm J.P.Birk.
  • Overgendarm A.A.Hansen.
  • Overgendarm A.S.Albertsen.

De tyske tabstal er ikke nøjagtige, idet de angives som værende mellem 20 og ca. 200.

Regler for flagning den 9. april

Til minde om besættelsen af Danmark flages der på halv stang til kl. 1200, hvorefter der flages på hel. I tilfælde af ”stilhed”, flages der på halv frem til det tidspunkt, hvor ”stilheden” ophører.