Er Iran skakmat?

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Iran presses kontinuerligt af fremmede stater. Det gælder især Saudi Arabien og USA. Samtidig er det iranske præstestyre presset af interne udfordringer - bl.a. folkelige demonstrationer, som har medført voldsomme repressalier fra myndighederne.

Geostrategisk placering og konflikten mellem Iran og Saudi Arabien

Iran og Saudi Arabien er de største magter i Mellemøsten. Begge ønsker de regional unipolaritet. Yemen er dog også en central brik i dette spil. En aftale mellem Iran og Yemen muliggør nemlig nedlukning af Saudi Arabiens adgang til Det arabiske Hav. Det er en handling, der kan få store konsekvenser i hele regionen. Det er således ikke utænkeligt, at der i fremtiden vil blive udført midlertidige tilbageholdelser af skibe, sådan som det er set udført i Hormuzstrædet.

Truslen fra Iran - missiler og terrorister

Iran råder over krydsermissiler og atomvåben. Det har medført flere sanktioner fra USA. Samtidig udvinder Iran mere og mere uran, hvilket giver et billede af iransk oprustning. En ny atomaftale må tage højde for iranske ønsker. Historisk viser erfaringen, at opgivelse af atomvåben fratager et lands magthavere magten, og den historiske kendsgerning kender iranerne sikkert kun alt for godt.

Præstestyret og magten - samling eller splittelse

Øget censur, prisstigning på benzin og generelt ringere forhold for under- og middelklassen kan medfører forskellige scenarier for udviklingen i Iran. Man kan forestille sig, at befolkningen vender sig mod omverdenen og dermed favner den iranske nationalistiske tankegang. Alternativet er, at den iranske befolkning vender sig mod præstestyret, som ad dén vej kan blive tvunget til at vurdere, om fredsaftaler er vejen frem.

"Er Iran skatmat" (klik her)

Tænketanken Atlantsammenslutningen, marts 2020

Lars Bangert Struwe (ansvarshavende redaktør), Anne Kathrine Blom Andersen, Karoline Bredmose Thomsen, Morten Hetmar Vestergaard og Sebastian Nørgaard Llambías