10. februar 2021

Webinar den 11. februar 2021 om pirateri piratbekæmpelse

I dag er det sidste dag, hvor man kan tilmelde sig webinaret om pirateri og piratbekæmpelse. Det er der mange, der har allerede har gjort, men der er stadig ledige pladser. Læs mere om dette spændende og højaktuelle emne, hvor Danmark er parat til - igen - at gå forrest i kamp for sikkerhed samt lov og ret.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Danske Rederier, Risk Intelligence og Atlantsammenslutningen stiller skarpt på, hvad pirateri og piratbekæmpelse er for en størrelse. Det sker i en tid, hvor forsvarsminister Trine Bramsen (soc.dem.) undersøger mulighederne for at styrke den danske militære indsats mod pirateri i Guineabugten (klik her) - bl.a. set i lyset af, at Torm Alexandra i november 2020 blev angrebet af pirater (klik her). Regeringens overvejelser har siden medført oprettelse af en ny stilling som særlig repræsentant for maritim sikkerhed, som ambassadør Jens-Otto Horslund (klik her) er udpeget til at varetage. Deltagelse i webinaret er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding foregår online (klik her).

Der er intet romantisk ved moderne pirateri

For den uskyldsrene er alting rent. Det gælder ikke mindst i børnehøjde, hvor det onde på sin egen måde bliver acceptabelt for den lykkelige afslutning på eventyret, hvor ingen dør. Hvad ville eventyret om Peter Pan ikke være, hvis ikke han blev udfordret af kaptajn Klo; og hvordan ville filmhistorien ikke have været uden kaptajn Peter Blood (”Captain Blood”) og kaperkaptajn Geoffrey Thorpe (”The Sea Hawk”) - begge spillet af Erroll Flynn - for slet ikke at tale om Gilbert & Sullivan-operaen ”The Pirates of Penzance”? Kampen mellem det gode og det onde hører sammen som aktion-og-reaktion, men til forskel fra eventyrernes verden er der ingen sikkerhed for, at de gode altid overlever, når nutidens pirater går til angreb...

Definitionen på en pirat og historien bag

Ordet pirat kommer af det latinske ord pirata og det græske ord πειρατής (peiratēs), som tilsammen betyder den, der forsøger eller gennemfører et angreb på et skib. I praksis betyder det en person, der på søen står uden for lov og ret - også den uskrevne lov og ret - som lever af tyveri. Det gør en kaperkaptajn også, men til forskel for den ”almindelige” pirat er en kaper i form af et kaperbrev (på fransk lettre de marque) - udstedt af en krigsførende stat - berettiget til at deltage i fjendtligheder til søs og navnlig til at kapre fjendtlige handelsskibe.

Pirateri har sikkert eksisteret lige så længe, som skibe har været anvendt; men måden pirateri gennem tiden har været udført, har ændret sig. Således har pirateri i det 3. årtusinde udviklet sig til dødelig alvor, hvor enhver form for eventyrernes og filmenes romantisering af piratbegrebet med sikkerhed er faldet bort.

Dansk indsats mod nutidens pirateri

Nutidens pirateri udøves i bl.a. Adenbugten og Guineabugten; og idet Danmark er en søfartsnation, og idet Danmark har indgået internationale forpligtelser i form af bl.a. NATO-samarbejdet, har søværnet siden 2008 taget aktiv del i pirateribekæmpelse. Flyvevåbnet har dog også deltaget i opgaveløsningen, ligesom der er - eller har været - udsendt stabsofficerer samt enheder fra Jægerkorpset og Frømandskorpset til regionen (klik her).

Den måske mest kendte opgaveløsning i NATO-regi fandt sted i form af Operation Ocean Shield, der i perioden fra den 17. august 2009 til den 24. november 2016 var operativt henlagt til Det indiske Ocean, Adenbugten, Det arabiske Hav, og Det røde Hav (klik her for at se forsvaret dækning af søværnets og flyvevåbnets indsats mod pirateri i Adenbugten).

En direkte trussel mod den civile skibstrafik samt sikkerheden på verdenshavene og i kyststaterne

At udføre pirateri er en særdeles farlig beskæftigelse - ikke mindst, fordi piraterne reelt sætter deres eget liv på spil - ikke kun, når de boarder et civilt fragtskib, men lige fra det tidspunkt de går ombord på deres sørøverskib. Et moderne sørøverskib kan nemlig ikke sammenlignes med fx kaptajn Sortskægs flagskib Queen Anne’s Revenge, som oprindeligt var et orlogsfartøj af fregatklassen medbringende op til 60 kanoner fordelt på to batteridæk. Nutidens sørøverskibe kan fx være gummibåde, hvor piraterne er bevæbnet alene med håndvåben. Gummibådenes manøvredygtighed og piraternes dødsforagt samt mangel på menneskelig empati gør, at de er en stor trussel mod de civile skibe og de civile skibes besætninger.

Nutidens pirateri kan derudover ende med reel gidseltagning langt inde i fx Somalia, hvor indsættelse af specialoperationsstyrker med det formål at gennemføre befrielsesoperationer i bedste fald er særdeles vanskeligt - men nok snarere umuligt...og skal man se på filmens beskrivelser af, hvor håbløst en befrielsesaktion dybt ind i Somalia kan ende, er det blot at henvise til ”Black Hawk Down" (klik her for at se den officielle trailer) af Ridley Scott.

Atlantsammenslutningen har særlig viden om pirateri

I Atlantsammenslutningen har man gennem længere tid haft fokus på pirateri og bekæmpelse af pirateri - bl.a., fordi indsatsen mod pirateri også er forankret i det transatlantiske samarbejde i regi af NATO.

Samtidig er Atlantsammenslutningens daglige leder, generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe en af Danmarks førende eksperter udi pirateri og bekæmpelse af pirateri. Det er således ikke mindst på gr. af hans interesse og viden, Atlantsammenslutningens webinar den 11. februar 2021 er blevet en realitet.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe har tidligere udtalt sig om pirateri og pirateribekæmpelse. Han har således medvirket i ”Berlingske” i artiklen ”Hey, det her er en sjov business, det vil jeg prøve” (klik her), og ”Piratstrategien - er den en succes?” (klik her) samt i artiklen ”Piratjægerne vender hjem” (klik her), der blev offentliggjort i ”Information”.

Webinarer som ekstra forum for formidling

Atlantsammenslutningen tager sin rolle som folkeoplysningsorganisation meget seriøs; og dialogen betyder meget for den fortsatte udvikling og behandling af sikkerhedspolitiske emner. Derfor er gennemførelsen af konferencer og seminarer et vigtigt formidlingsforum for Atlantsammenslutningen. Covid-19-krisen har dog begrænset muligheden derfor, og det har gjort, at det lige nu er webinarer, der et kernen som formidlingsforum.

Atlantsammenslutningen har oplevet stor succes med webinarer, hvor én af de faktuelle fordele er, at man kan nå ud til et stort publikum. Mens den smukke riddersal i hovedbygningen på Frederiksberg Slot kan rumme knap 100 gæster, har flere tusinder gæstet Atlantsammenslutningens webinarer. If. generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er dette en kæmpe gevinst,

»...men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig til, at jeg en dag igen kan byde velkommen til et fysisk arrangement på Frederiksberg Slot med mulighed for direkte interaktion både før, under og efter et seminar eller konference. Det kan hverken Teams-møder, Zoom-møder el.lign. erstatte. I Atlantsammenslutningen har vi troen på, at tiltagene til bekæmpelsen af covid-19 vil virke, og at en snarlig genåbning af Danmark er mulig. Derfor planlægger vi for fysiske arrangementer på Frederiksberg Slot allerede i dette forår [maj 2021, red.], idet man kan læse mere om disse arrangementer på bl.a. vores hjemmeside...«.

Ny webinarplatform

Hidtil har Atlantsammenslutningen primært gjort brug af sin profil på Facebook til at transmittere webinarer, men som noget nyt vil der denne gang blive gjort brug af en platform, som udbydes af Cisco Webex.

Skiftet i webinarplatform har medført, at tilmelding til webinaret er nødvendig, således at Atlantsammenslutningen efter tilmelding kan fremsende et webinarlink.

Tilmelding sker online via en særlig tilmeldingsformular, som tilgås via Atlantsammenslutningens kalender på atlant.dk (klik her).

Der vil blive lukket for tilmelding den 10. februar 2021 kl. 1400. Webinaret vil dog uden tilmelding kunne følges via Atlantsammenslutningens profil på Facebook.

Oplægsholderne

Hans Tino Hansen, Risk Intelligence


Hans Tino Hansen er stifter og CEO for Risk Intelligence. Han er cand.polit fra Københavns Universitet, og han interesserer sig for international politik og økonomi, sikkerheds- og forsvarspolitik, krigshistorie, den kolde krig, kultur, rejser samt diverse sport herunder specielt fodbold, hvor han ofte, når der ikke er pandemi, kan findes i Parken på sin faste plads på Nedre C og med mellemrum på Stamford Bridge i London.

Risk Intelligence er et dansk børsnoteret efterretningsanalysefirma med hovedkontor i Hellerup, der beskæftiger sig med trussels- og risikovurderinger primært for den maritime sektor, men også for statslige kunder og forsvar i NATO-lande og lande, der kan opfattes som allierede med Danmark. Risk Intelligences maritime kunder opererer 14,7% af den globale handelsflåde. Risk Intelligence opdaterer situationsbilledet 24/7/365 gennem ansatte analytikere i Singapore, i Europa og i Nordamerika, og får sine oplysninger fra en meget bred vifte af kilder, herunder Risk Intelligences kunder.

Jens-Otto Horslund


Man skal vare sig for at anvende betegnelsen vidunderdreng, men når man kan blive ansat som fuldmægtig i et ministerium inden færdiggørelsen af sit speciale, så er der nogen, som har spottet et talent af en vis kaliber. I første omgang gik turen i 1987 til Finansministeriet, men allerede året efter gik turen til Udenrigsministeriet. Første udstationering kom i 1991, hvor Jens-Otto Horslund var 1. sekretær og souschef på den danske ambassade i Saudi Arabien. Efter turen til Saudi Arabien kom der i den grad til at stå sikkerhedspolitik på dagsordenen. Arbejdet med NATO kom til at fylde meget - og det i en tid med terrorangrebet på World Trade Centre, hvor Jens-Otto Horslund befandt sig på tjenesterejse i Washington, D.C. med Det udenrigspolitiske Nævn, hvormed han på nærmeste hold oplevede terrorangrebet, som også omfattede et anslag mod Pentagon. NATO-hovedkvarteret i Belgien var i 2003-2005 Jens-Otto Horslunds arbejdsplads. Inden ambassadørposterne i Finland og Holland skulle bære Jens-Otto Horslunds navn, vendte han for en kort stund tilbage til Saudi Arabien som ambassadør med særligt arbejdsområde som følge af Muhammed-krisen. Siden 2017 har Jens-Otto Horslund været Danmarks ambassadør til Holland, idet han i 2018 tillige blev vicepræsident for Den internationale Straffedomstols (International Criminal Court) administrative og lovgivende forsamling, Assembly of States Parties, hvis opgave det bl.a. er at udpege dommere og anklagere. Den 18. januar 2021 kunne udenrigsminister Jeppe Kofod så præsentere Jens-Otto Horslund som særlig repræsentant for maritim sikkerhed - en stilling, der er forankret i Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, hvor opgaven bliver af fokusere på de aktuelle udfordringer i Guineabugten samt understøtte regeringens bestræbelser på at samle flere lande til en øget militær indsats i regionen. Hvorvidt Jens-Otto Horslund, der er cand.scient.pol., i dag kan se tilbage på tiden som håndboldspiller i Gjellerup KFUM som fundamentet til sin nuværende karriere, skal være usagt, men Jens-Otto Horslund kan om nogen magte at have flere bold i luften. På Dronning Margrethes 70-års-fødselsdag blev Jens-Otto Horslund ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, som han bærer sammen med flere udenlandske kommandørkors.

Morten Glamsø, Danske Rederier


Siden 2008 har Morten Glamsø været en del af Danske Rederier - nu i stillingen som sikringschef. Han er ansvarlig for varetagelse af danske skibsfartsinteresser vedrørende security, herunder bekæmpelse af pirateri både ved Somalia og i Guineabugten. Han er også ansvarlig for andre emner som bl.a. sejladssikkerhed og arktiske forhold. Fx er han Danske Rederiers repræsentant i Arctic Economic Council. Han er oprindelig uddannet officer og skibsfører i søværnet. Senest har han afsluttet en Executive MBA-uddannelse i Shipping og Logistik (også kendt som ”den blå MBA”) ved CBS. I sit arbejde har han tæt kontakt med medlemsvirksomheder, myndigheder og beslutningstagere.

Danske Rederier er en branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, som er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv. Af medlemmerne, der tæller rederier med deres skibe fra over 90 rederier og offshore-selskaber, har halvdelen skibe under dansk flag, mens den anden halvdel, de associerede medlemsrederier, driver deres aktiviteter fra Danmark uden at have skibe under dansk flag. Danmark er i øjeblikket verdens 12. største søfartsnation, hvis man måler på opereret tonnage under dansk flag, og verdens femtestørste søfartsnation, hvis man ser på de danske rederiers samlede opererede tonnage. Danske Rederier blev stiftet i 1884 og har siden været samlingspunkt for det danske rederierhverv.

Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen


Lars Bangert Struwe er ph.d. i historie (og inden da cand.mag. i historie og statskundskab). Gennem sin tid i Atlantsammenslutningen, hvor han blev ansat i 2016, har han forstået at sætte dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik på dagsordenen. Det gælder i forhold til ministerier og organisationer samt medier. Derudover har udlandet for alvor fået øjnene op for Lars Bangert Struwe, idet han bl.a. i marts 2019 har været indkaldt af det skotske parlament som ekspert inden for områder, der kan have betydning for eventuel skotsk selvstændighed og behovet for etablering af et nationalt forsvar samt blive en del af det internationale samfund. Foruden de professionelle fora har Lars Bangert Struwe formået at nå ud til den brede befolkning. Han har således formået at skabe forståelse for, at udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik godt kan mødes i øjenhøjde af ikke-professionelle. Tilgangen hertil har været at skabe forståelige veje til et komplekst arbejdsområde, og det er lykkedes. Det er bl.a. lykkedes via videopodcasten Mandagsparanoia, men også via ikke-akademiske artikler på atlant.dk, akademiske fremstillinger i form af Atlant Brief og mange flere tiltag er udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik bragt ind i hjemmene, skolerne, arbejdspladserne m.fl. på en nem og forståelig måde. Lars Bangert Struwe har i sin karriere være tilknyttet Udenrigsministeriet (2011) som konsulent på Danmarks antipiratstrategi og Søværnets Officersskole (2012-2014) som konsulent i krigsteori (strategi).

Efterskrift

Ønsker man at danne sig et realistisk billede af, hvad pirateri er, er filmene ”Kapringen”  (klik her for at se den officielle trailer) af Tobias Lindholm og ”Captain Phillips” (klik her for den officielle trailer) af Paul Greengrass gode bud. Det er fiktion (om end ”Captain Phillips” er baseret på den virkelige hændelse, hvor Maersk Alabama blev boardet af somaliske pirater), men der skal ikke meget til for at føle virkelighedens rædsler...ombord på et skib i rum sø...langt fra sikkerhed...langt fra alt...

Spørgsmål eller bemærkninger

Har man spørgsmål til webinarets faglige indhold, er man velkommen til at sende en e-mail til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe - der er faglig ansvarlig for webinaret - via lars@atlant.dk.

Har man spørgsmål til den tekniske afvikling af webinaret, er man velkommen til at sende en e-mail til Atlantsammenslutningens myndighedspostkasse, atlant@atlant.dk.

Den 10. februar 2021 kl. 0929/nom