6. februar 2019

Krigsudredningen

Hovedkonklusionen efter en hurtig gennemlæsning af de centrale afsnit er: Alliancen med USA – NATO • Dansk udenrigspolitik fastlægges i forhold til danske interesser over for USA som vores hovedallierede. Danmark er ikke længere allieret med forbehold, men forstår vores klare interesse i at være en nær allieret med USA.

Snævert beslutningsrum

  • Vigtige beslutninger under en krise besluttes i et meget snævert miljø. Der er typisk ikke plads eller tid til at inddrage mange personer. Ligeledes er der heller ikke den nødvendige sikkerhed, hvis man udbreder den politiske beslutningsproces. Derfor kan man ikke – i modsætning til anbefalingen i rapporten – involvere særligt mange personer i de centrale dele af beslutningsprocessen.
  • Udredningens anbefalinger om processer og involvering af f.eks. Udenrigspolitisk Nævn er idealistiske, men mangler forståelsen af behovet for at kunne improvisere og foretage ledelse. I en krisesituation viser historien, at det er fortrolige uformelle fora, hvor man stoler på hinanden, der giver beslutningsrummet.
  • Det er meget overraskende, at udrederne ikke på forhånd havde en forståelse af, hvor snævert et beslutnngsrum, der er, når man er i krise eller på vej i krig.
  • Hør ”Krisecast” udivet af Ræson for at høre mere om beslutningsrum.

 

Udenrigspolitikken er flyttet fra Udenrigsministeriet til Statsministeriet

  • Det fremgår meget klart, at der de seneste 30 år er sket en bevægelse af udenrigspolitikken fra Udenrigsministeriet til Statsministeriet.
  • Det er både positivt og negativt. Det er positivt ved, at det viser prioriteringen – det er negativt ved, at man mister dele af den meget store faglige viden, der er i Udenrigsministeriet.

 

Der er ingen garanti for sejr!

  • Der er ingen garanti for militær sejr, og der er slet ingen garanti for, at man kan vinde freden bagefter.
  • Enhver brug af militære magtmidler betyder, at man kan risikere at fejle og i værste fald at tabe.

 

Historien skrives igen baglæns

  • Havde vi vundet i Irak, ville alle juble.
  • Helt centralt står det nu, at vi ikke vandt, og derfor lægges vægten i undersøgelsen, som den gør. Havde vi vundet i Irak, ville alle have jublet over beslutningerne.

 

Lars Bangert Struwe

Generalsekretær, ph.d.