6. november 2019

Betydningen af INF-traktatens fald

Den 8. december 1987 underskrev præsident Ronald Reagan og generalsekretær Mikhail Gorbatjov den aftale, der skulle medføre destruering af mellemdistanceraketter samt medføre indsigt i landenes atomvåbenprogrammer. Aftalen kendes som INF-traktaten - Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty - der blev ratificeret den 1. juni 1988. Godt 30 år senere har både USA og Rusland trukket sig ud af aftalen; og lige nu hersker der usikkerhed om, hvorvidt et nyt våbenkapløb er skabt. Dette ser Det krigsvidenskabelige Selskab nærmere på den 11. november 2019, når der afholdes et særarrangement på Svanemøllens Kaserne.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Den kolde krig og især USA’s og Sovjetunionens våbenproduktion gik i 1970’erne og 1980’erne hånd-i-hånd. Nogle så det som en stabiliserende faktor, mens andre så frygten for en altødelæggende III Verdenskrig i øjnene. Efter flere tiltag lykkedes det i 1987/1988 USA og Rusland at indgå en traktat, der skulle begrænse våbenkapløbet landede imellem - og traktaten virkede, idet små 3.000 mellemdistanceraketter inden for INF-traktatens første tre leveår blev destrueret. Det skulle dog vise sig, at USA’s og Sovjetunionens monopollignende våbenproduktion skulle udfordres; og dette var én af årsagerne til, at USA den 1. februar 2019 trak sig ud af INF-traktaten. Seks måneder senere trak Rusland, der var trådt ind i INF-aftalen som arvtager til Sovjetunionen, sig også ud af INF-traktaten.

Situationen er uafklaret

Frygten for et nyt våbenkapløb er til stede; og udtalelser fra bl.a. Ukraines udenrigsminister kan bestemt ikke udelukke, at frygten kan blive til mere end blot en mareridtstanke (klik her).

Samtidig har generalsekretær Jens Stoltenberg, NATO, givet udtryk for, at det er tid til at se på en ny INF-traktat, hvor lande som Indien, Kina, Pakistan o.a. lande sammen med USA og Rusland kunne være med (klik her).

Overordnet synes situationen ganske uafklaret og måske tillige uoverskuelig; og for at skabe indblik og overblik inviterer Det krigsvidenskabelige Selskab til et særarrangement om betydningen af INF-traktatens fald. Særarrangementet finder sted kl. 1630-1800 den 11. november 2019 (101-året for afslutningen på I Verdenskrig) på

Svanemøllens Kaserne, bygning 118 (auditoriet)
Ryvangs Allé
2100 København Ø.

Oplægsholdere er dekan, ph.d. Jens Ringsmose, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU, og major Karsten Marrup, Institut for militære Operationer, Forsvarsakademiet.

Tilmelding til særarrangementet skal ske direkte til Det krigsvidenskabelige Selskab via e-mail sh@krigsvidenskab.dk ved at anføre ”Arrangement: INFTraktatens fald” i emnefeltet.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at Atlantsammenslutningen ikke er medarrangør af særarrangement om INF-traktaten eller på anden vis medvirker ved særarrangementet.

Vil man vide mere om INF-traktaten og årsagen til, at USA trak sig ud af INF-traktaten, kan man med fordel læse Atlantsammenslutningens baggrundsbrief ved generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe (klik her).