19. september 2021

Sikkerhedspagten AUKUS - muligheder og konsekvenser

Den 15. september 2021 så en ny sikkerhedspagt dagens lys. Dens navn er AUKUS. Sikkerhedspagten er et samarbejde mellem Australien, Storbritannien og USA, idet disse tre lande har fællesinteresser i det indopacifiske område - måske med direkte forbindelse til Kina og den kinesiske magtmanifestation i regionen. Lige nu koncentrerer AUKUS-præsentationen sig om atomdrevne ubåde, men der er formentlig meget mere i vente. Mange spørgsmål melder sig - og ét af disse spørgsmål er, hvorvidt en ny koldkrigsæra har taget sin begyndelse...og om den australske beslutning om at samarbejde med især USA på bekostning af Frankrig kan få betydning for samarbejdet i NATO...

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

I de australske aviser kan man netop nu læse, at premierminister Scott Morrison med indgåelsen af AUKUS om nogen er trådt i karakter. Endelig gør australierne klar til at stå imod den øgede kinesiske indflydelse, handlen og ageren i regionen; og samtidig gør man sig også parat til at imødegå russisk ekspansion, for man ved jo aldrig... I de europæiske medier synes det mest af alt at være overraskelsen over AUKUS, som hersker. Man var ikke forberedt derpå - hverken i EU eller NATO eller hos de nationale regeringer; og spørgsmålene stiller sig netop nu i kø: Hvad bliver forsvarsvinklen i Europa? Hvad bliver Storbritanniens og USA’s forsvarsrolle i Europa? Får Canada en særlig europæisk forsvarsrolle at spille? Er det nu, at EU skal gøre op med alle militære forbehold og reelt etablere en EU-militærstyrke til at udgøre et EU-forsvar? Disse spørgsmål og mange flere er rigeligt til at sysselsætte Atlantsammenslutningen de næste mange måneder - og sikkert er det, at man på Frederiksberg Slot følger udviklingen meget tæt.

Allerede den 16. september 2021 - dagen efter kommissionsformand Ursula von der Leyens State of the Union-tale - gjorde generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe sig tanker om fremtidsperspektiverne for et militært EU-samarbejde (klik her):

»Der er en række interessante punkter i talen, der har sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark.

EU-Kommissionen peger på, at den vil styrke sikkerhedspolitikken bl.a. via forsvarsunion. Samlet set vil det oplæg, som talen udgør, i løbet af få måneder presse dansk sikkerhedspolitik på bl.a forsvarsforbeholdet.«

Disse tanker kan snart vise sig endnu mere relevante som følge af triaden mellem Australien, Storbritannien og USA.

Formålet med AUKUS

Lige går snakken på Australiens afbrydelse af samarbejdet med Frankrig om køb af atomdrevne ubåde, men AUKUS er ikke kun atomdrevne ubåde. Der er meget mere i vente.

I øvrigt er det vigtigt at understrege, at der er tale om atomdrevne og ikke atomvåbenbærende ubåde - og for statistikkens skyld: Australien vil dermed blive den syvende nation i verden, der vil have atomdrevne ubåde. De øvrige nationer er Frankrig, Indien, Kina, Rusland, Storbritannien og USA; og snart kommer (vel) også Brasilien til.

If. en fælleserklæring fra triadens medlemmer (klik her) har AUKUS flg. formål:

»As leaders of Australia, the United Kingdom, and the United States, guided by our enduring ideals and shared commitment to the international rules-based order, we resolve to deepen diplomatic, security, and defense cooperation in the Indo-Pacific region, including by working with partners, to meet the challenges of the twenty-first century. As part of this effort, we are announcing the creation of an enhanced trilateral security partnership called “AUKUS” - Australia, the United Kingdom, and the United States.

Through AUKUS, our governments will strengthen the ability of each to support our security and defense interests, building on our longstanding and ongoing bilateral ties. We will promote deeper information and technology sharing. We will foster deeper integration of security and defense-related science, technology, industrial bases, and supply chains. And in particular, we will significantly deepen cooperation on a range of security and defense capabilities.«

Hvorfor så nu? Det siges ikke højt...og det kan ikke læses af officielle triadedokumenter...men årsagen kan kun være: At standse den kinesiske fremmarch og magtbefæstelse i regionen. Hvorvidt dette også betyder, at Republikken Kina - eller Taiwan, som man nok bedre kender øen som - skal være en del af triadens sikkerhedsplaner, det er endnu for tidligt at vurdere...hvis man tør... Taiwans vicepræsident Lai Ching-te har dog allerede omtalt AUKUS som en gevinst for Taiwan og dermed Taiwans sikkerhed (klik her). Så enkelt er det dog næppe, hvis man spørger omverdenen...

Er der ikke allerede et formaliseret vestligt forsvarssamarbejde i regionen?

I 1951 indgik Australien, New Zealand og USA et ikke-bindende sikkerhedssamarbejde i regionen. Samarbejdet blev kendt som ANZUS-traktaten, idet der dog ikke var så meget traktat over samarbejdet - og reelt gik ANZUS-samarbejdet i 1986 i opløsning, da New Zealand blev suspenderet fra samarbejdet. Årsagen: New Zealand gjorde sit territorialfarvand til en atomvåbenfri zone - og netop derfor er New Zealand netop nu ikke en samarbejdspartner for landene i AUKUS, idet New Zealand - if. premierminister Jacinda Ardern - nu heller ikke var blevet kontaktet af triaden (klik her).

Hvad går AUKUS nærmere ud på?

Umiddelbart må AUKUS anses at spænde over så forskellige områder som udnyttelse af undervandskapabiliteter, udnyttelse af logistik, nukleare forsvarsforanstaltninger, cyberkrig, kunstig intelligens samt efterretningssamarbejde. Sidstnævnte er interessant, idet der allerede i dag eksisterer det såkaldte Five Eyes-efterretningssamarbejde mellem AUKUS-landene samt Canada og New Zealand. Intet tyder på, at Five Eyes-efterretningssamarbejdet ikke skulle kunne fortsætte, men omvendt kan man sikkert stille spørgsmålstegn ved, om det ene og det andet samarbejde bliver så integreret, at enkeltlande falder fra - fx New Zealand. Hér-og-nu fastholder New Zealands premierminister Jacinda Ardern dog klart og tydeligt, at Five Eyes-efterretningssamarbejde ikke står foran ændringer (klik her).

Dolkestødet i den franske selvopfattelse

Frankrig har taget den australske beslutning om et forsvarssamarbejde med Storbritannien og USA ilde op og især annulleringen af den australske ordre hos Naval Group om levering af 12 ubåde til Royal Australian Navy. Det fyger med ukvemsord, og samarbejdsrelationerne synes på nulpunktet.

I ærlighedens navn skal det dog haves for øje, at samarbejdet mellem Australien og Frankrig ikke var uden problemer frem til det endelige brud. Således får man indtrykket af, at troen på Naval Groups (tidligere kendt som DCNS) kapaciteter til at kunne levere til den australske flåde kunne ligge på et meget lille sted kort før bruddet mellem Australien og Frankrig (klik her). Forsinkelser og prisstigninger er en del af årsagen.

Hvorvidt Frankrig vil gøre den amerikanske støtte til Australien til et NATO-problem, kan kun tiden vise, men uroen ulmer. Det tyske magasin ”Stern” kunne i sin søndagsudgave (den 19. september 2021 - klik her) citere Frankrigs udenrigsminister Jean-Yves Le Drian for at se det amerikanske-australske samarbejde som et problem for NATO-samarbejdet:

»Der Streit um den geplatzten U-Boot-Deal zwischen Frankreich und Australien belastet nach den Worten des französischen Außenministers Jean-Yves Le Drian die Zukunft der Nato. Der Vorfall habe Auswirkungen auf die Festlegung des neuen strategischen Konzepts der Verteidigungsallianz, sagte Le Drian am Samstag dem Sender France 2. Frankreichs Verbündeten USA und Australien warf er ”Lüge” und ”Doppelzüngigkeit” sowie einen schweren Vertrauensbruch und ”Missachtung” vor, die eine ”ernste Krise” ausgelöst hätten.«

Måske er det et eller andet sted logisk nok...når man tager geografien i betragtning...for Frankrig har fortsat en mængde oversøiske besiddelser i det indofacifiske område, og derfor ser Frankrig på de sikkerhedspolitiske problemstillinger med meget nationale øjne (klik her). De oversøiske besiddelser tilhørende Frankrig kan dog ikke være et NATO-problem, jf. NATO-traktatens artikel 5 og 6 (klik her), men det er jo ikke det samme som, at man i NATO-kredse ikke kommer til at drøfte den franske position - ikke mindst, hvis Frankrig vil tale loyalitet mellem allierede.

Fremtidens australske ubådsvåben

I dag har Royal Australian Navy seks diesel-elektriske ubåde af Collins-klassen - ubåde, som indgik i den australske flåde i 2000, og som efter planen skal udfases i 2025.

HMAS Rankin af Collins-klassen, der står for udfasning i 2025...som planen er netop nu...

Hvis 2025-planen skal overholdes, vil der næppe være tid til nyudvikling af ubåde, hvorfor Australien kan være nødsaget til at se på allerede eksisterende ubåds-programmer i Storbritannien og USA. Her kunne den amerikanske Los Angeles-klasse og den britiske Dreadnought- eller Astute-klasse være et bud. Begge klasser har fortsat mange år i sig, men fremtiden er der ikke tale om.

Skal fremtiden sikres, kunne alternativer være den amerikanske Virginia-klasse, medmindre man inden for AUKUS-forsvarssamarbejde vil bygge nyt...måske i Australien...med direkte gavn for den australske beskæftigelse... Dét er heller ikke uden betydning.

Overhales den nye verdensorden af den vanskelige 2’er?

If. generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er det anden gang på kort tid, at præsident Joe Biden ikke fortæller sine (europæiske) allierede om store beslutninger med konsekvenser. Første gang var beslutningen om tilbagetrækningen fra Afghanistan. Anden gang etableringen af AUKUS.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe gæstede den 17. september 2021 DR2-programmet "Deadline" for at give sine betragtninger om betydningen af AUKUS. Det blev bl.a. til en snak om troværdighed mellem NATO-allierede. Fotocredit: Screendump fra Danmarks Radio.

I anledning af etableringen af AUKUS gæstede Atlantsammenslutningens daglige leder ”Deadline” på DR2 (klik her), hvor spørgsmålet om forholdet mellem USA og Europa, EU og NATO blev bragt på banen:

»Kan vi stole på amerikanerne?; og det er jo altså et kæmpeproblem, som Joe Biden og hans administrationen smækker sig ud i...«

Således var ordene fra generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, som frygter for, at USA på denne måde kan tabe sine allierede - ikke mindst, fordi timingen er uheldig.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe er af den klare overbevisning, at der er grund til at være bekymret for fremtiden. To gange har USA holdt sine beslutninger tæt til kroppen. Første gang var tilbagetrækningen fra Afghanistan. Anden gang var etableringen af AUKUS. Kommer der flere udspil, som ingen umiddelbart kan forudse? Fotocredit: Screendump fra Danmarks Radio.

Da præsident Donald Trump annoncerede sin kampagne under sloganet ”America First”, blev der stillet spørgsmålstegn ved, om dét ville svække forholdet mellem USA og USA’s allierede. Forholdet blev i alle tilfælde udfordret. Nu er præsident Donald Trump historie, men hvad med ”America First”-princippet?

»I’ve come here to express the United States’ steadfast commitment to that Alliance, which has been the cornerstone of peace, prosperity, stability for the transatlantic community for more than 70 years. And I’ve come to Brussels because the United States wants to rebuild our partnerships. First and foremost, with our NATO Allies. We want to revitalize the Alliance, to make sure it's as strong and effective against the threats of today as it has been in the past.«

Således udtalte udenrigsminister Antony Blinken under sit første besøg ved NATO-hovedkvarteret (klik her). Det skete den 23. marts 2021. Intet i det sagte peger i dag i en anden retning, men derfor er det dog bemærkelsesværdigt at notere sig, at Storbritannien og USA nu strækker en hånd frem til Australien om et formaliseret sikkerhedssamarbejde langt fra NATO’s ansvars- og operationsområde, idet premierminister Boris Johnson på intet tidspunkt har underdrevet de britiske tanker om atter at være særdeles synlige på verdenshavene, om end fordums imperieaktiviteter næppe genopstår, men mindre kan vel også gøre det.

Samtidig må man ikke ignorere den kinesiske reaktion på dannelsen af AUKUS. Man er i Kina alt andet end begejstret for det nye sikkerhedssamarbejde, som i den kinesiske optik har fået en aggressiv fremtoning; og if. BBC har den kinesiske ambassade i Washington sat flg. ord på AUKUS: ”Cold War mentality and ideological prejudice” (klik her).

Konsekvensen? If. den kinesiske tabloidavis Global Times kan det kun betyde, at australske soldater på sigt som de første kommer til at lade livet i Det sydkinesiske Hav...underforstået, hvis den vestlige verden anført af USA fortsætter med at blande sig i, hvad Kina anser for at være interne (eller indenrigspolitiske) forhold (klik her). Andre konsekvenser kan komme i spil, men spørgsmålet er, hvordan samspillet eller manglen på sammen mellem stormagterne, EU og NATO kommer til at udvikle sig.

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe ser med bekymring på udviklingen, som kræver opmærksomhed, for tidshorisonten behøver ikke være år eller måneder. Derfor vedbliver det indopacifiske område med forstærket fokus på Kina at være ét af Atlantsammenslutningens arbejdsområder over den kommende tid - bl.a. som opfølger til generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes tanker om Kina fremsat i ”Kinas renæssance - den kinesiske drøm om at være stormagt igen”. Måske den vanskelige 2’er slet ikke bliver så vanskelig endda...

Den 19. september 2021 kl. 1609/nom

Særligt for pressen

Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe står til rådighed for pressen - bl.a. for at kunne besvare spørgsmål om AUKUS og Kinas handlen og ageren i fx Det sydkinesiske Hav, Kinas forhold til Indien m.m. Atlantsammenslutningens daglige leder kan kontaktes direkte via e-mail lars@atlant.dk eller via telefonnummer 3059 1944.