Valg til den lovgivende forsamling i Spanien

I lørdags kunne FC Barcelona, Cataloniens stolthed, for 26. gang kalde sig spansk mester i fodbold. Mens det nok ikke kom som den store overraskelse, at FC Barcelona skulle vinde La Liga, er det nok langt mere spændende, hvordan udfaldet af valget til Spaniens lovgivende forsamling, Cortes Generales, ender.

af Niels-Ole Mannerup, militær og juridisk analyse

Den 26. juni 2016 blev det seneste valg til den lovgivende forsamling i Spanien, Cortes Generales, gennemført; og d.v.s., at valgperioden for medlemmerne af Cortes Generales stod til at udløbe den 26. juni 2020. Dette følger af den spanske valglov. Den siddende regering kunne således være fortsat i over et år endnu, hvis det da ikke var fordi, den siddende regerings liv i praksis var gået i hårdknude - ikke mindst som følge af en finanslov, der ikke blev vedtaget.


Den lovgivende forsamling i Spanien.

Den spanske valghandling

Den spanske premierminister har retten til når som helst at kunne udskrive valg i utide.

Det er ikke et krav, at der i tilfælde af udskrivelse af valg i utide skal være valg til både Kongressen og Senatet, jf. den spanske forfatnings artikel 115, men historisk har der været nyvalg til begge kamre i Cortes Generales på samme tid.

Årsagen til 2019-valget skal finds i, at man ikke kunne opnå enighed om statsbudgettet 2019, hvorfor premierminister Pedro Sánchez den 15. februar 2019 annoncerede, at nyvalg var en realitet.


Pedro Sánchez, Spaniens afgående - og måske kommende - premierminister.

Når valgstederne lukker, vil stemmeoptællingen begynde. Stemmeoptællingen vil dog tage sin tid, idet stemmer afgivet uden for Spanien først vil blive optalt fra den 1. maj 2019. Det er den spanske valgkommission, som står for stemmeoptællingen; og valgkommissionen har hér frem til den 13. maj 2019 til at annoncere, hvem der er blevet valgt til Cortes Generales, således at Cortes Generales senest den 23. maj 2019 kan mødes for en ny embedsperiode.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at vælgere uden for Spanien skal ansøge om retten til at afgive stemme.

Det spanske underhus - Kongressen

Det følger af den spanske forfatnings artikel 68.1, at det spanske underhus, Kongressen - eller, som det også benævnes, Deputerkammeret - skal bestå af mindst 300 og maksimalt 400 deputerede. If. den spanske valglov fra 1985 er antallet af deputerede sat til 350.

Set i lyset af Spaniens størrelse repræsenterer en deputeret således mange vælgere - ikke mindst sammenlignet med fx Danmarks størrelse, hvor Folketinget består af 179 medlemmer.

Medlemmer til Deputerkammerat skal findes i valgkredsene, som udgøres af Spaniens 50 provinser samt de to afrikanske besiddelser Ceuta og Melilla.

Valgloven foreskriver, at der skal vælges mindst to deputerede til Deputerkammeret fra de 51 valgkredse, hvilket giver 102 deputerede. De 248 resterende sæder i Deputerkammeret vil fra valg-til-valg være at fordele i forhold til vælger-indbyggertallet.

Der er tale om et forholdstalsvalg efter D’Hondt-metoden (navngivet efter den belgiske matematiker Victor D’Hondt), som det kendes fra valg i fx Danmark.

Spærregrænsen til Deputerkammeret er officielt sat til 3%, hvilket dog faktuelt kun gælder de to valgkredse, som vælger flere end 30 medlemmer til Deputerkammeret. Det drejer sig om Madrid og Barcelona. I andre valgkredse opleves det, at spærregrænsen reelt når op på 25%. Dette system ses ofte kritiseret, idet en så høj spærregrænse favoriserer de store partier - og ser man på de tre største partier i Deputerkammeret, har de tilsammen 76,4% af de deputerede:

Folkets Parti

Pablo Casado

32,6%

135 deputerede

Det spanske socialistiske Arbejderparti

Pedro Sánchez

22,6%

85 deputerede

Unidas Podemos

Pablo Iglesias

21,2%

71 deputerede

Parlamentariske grupperinger og ønsket om politisk stabilitet

Når man er valgt som deputeret, vil man søge medlemskab af en parlamentarisk gruppering, hvilket skal være med til at skabe stabilitet.

En parlamentarisk gruppering skal bestå af mindst 15 deputerede, men der er dog undtagelser. En undtagelse kan være, at en parlamentarisk gruppering udgøres af kun fem deputerede, hvis deres respektive partier opnåede mindst 5% af de på nationalt niveau afgivne stemmer, eller mindst 15% i den enkelte valgkreds. Hvis man som deputeret ikke kan opnå medlemskab af en parlamentarisk gruppering, vil man blive medlem af en blandet parlamentarisk gruppering.

Samspillet mellem Cortes Generales’ to kamre

I denne artikel skal det ikke gås i detaljer med samspillet mellem Deputerkammeret og Senatet. Årsagen hertil er, at der i visse sammenhænge kræves samspil mellem Deputerkammeret og Senatet, men i særlige tilfælde kan Deputerkammeret alligevel gennemføre lovgivning, hvis der er et særligt stemmeflertal. Dette er Feinsmecker’ei for dem, der har en særlig juridisk interesse i spansk statsforfatningsret. Dog kan det bemærkes, at ændringer til den spanske forfatning alene hører under Senatet.

Det spanske overhus - Senatet

Senatet er det spanske overhus; og det består af 266 senatorer. 208 senatorer er valgt direkte af vælgerne, mens 58 senatorer er udpeget som følge af regional lovgivning. Mens de folkevalgte senatorer sidder for en fire-årig valgperiode, kan senatorer udpeget som følge af regional lovgivning når som helst miste deres mandat under den fire-årige valgperiode.

Som nævnt ovenfor er det Senatet, der gennemfører ændringer til den spanske forfatning, men der er flere opgaver, som hører hjemme under Senatet. Dette gælder bl.a. udnævnelsen af dommere til forfatningsdomstolen, og det er altid et meget tungtvejende ansvar med betydning for fremtidens Spanien. Derudover er det Senatet, der er overmyndighed for de regionale lokalpræsidenter og lokalregeringer samt regionale myndigheder. Med hjemmel i den spanske forfatnings artikel 155 kan Senatet suspendere lokalregeringer. Det er et stort og på sin vis voldsomt statsforfatningsinstrument at gøre brug af, men det skal ses som centralregeringens mulighed for at holde sammen på Spanien, hvis fx regionale kræfter arbejder imod et ”forenet” Spanien. Det var således den spanske forfatnings artikel 155, som blev bragt i anvendelse, da catalanske kræfter arbejdede for catalansk løsrivelse fra Spanien. Den 26. oktober 2017 bemyndigede Senatet premierminister Mariano Rajoy Brey til at fjerne catalanske løsrivelsespolitikere, herunder Carlos Puigdemont, hvorved Catalonien blev sat under administration af centralregeringen i Madrid. Dagen efter - den 27. oktober 2017 - erklærede Cataloniens parlament Catalonien for at være en selvstændig republik er dermed uafhængig af Spanien. Denne uafhængighedserklæring suspenderedes den 31. oktober 2017 af den spanske forfatningsdomstol.

Parlamentariske grupperinger og ønsket om politisk stabilitet

Ligesom det gælder for Kongressens medlemmer, opererer også Senatet med parlamentariske grupperinger for at øge den politiske stabilitet, idet der kræves 10 senatorer for at formere en parlamentarisk gruppering. Kommer man som parlamentarisk gruppering under 10 senatorer, vil man blive optaget i en blandet parlamentarisk gruppering.

Valgkredsene til Senatet er anderledes fordelt sammenlignet med valget til Deputerkammeret. 47 senatorprovinser, som ikke er en ø, vælger fire senatorer. De baleariske Øer og De kanariske Øer vælger tre senatorer hver. De øvrige mindre øer vælger hver én senator. Endelig har de afrikanske besiddelser Ceuta og Melilla hver to senatorer. Dertil kommer nogle særlige bestemmelser for enkeltområder og indbyggertal, hvilket ændrer sig fra valgperiode til valgperiode.

Dette valgsystem favoriserer de mindre provinser i forhold til de store provinser.

Senatorerne, som udpeges qua regional lovgivning, jf. den spanske forfatnings artikel 69.5, udpeges i forhold til antallet af indbyggere i de enkelte områder, idet der udpeges senatorer fra flg. regioner:

  • Andalusien.
  • Aragonien.
  • Asturien.
  • Baskerlandet.
  • Castilla y León
  • Castilla-La Mancha
  • De baleariske Øer
  • De kanariske Øer.
  • Extremadura
  • Galicien
  • Kantabrien.
  • Katalonien.
  • La Rioja
  • Madrid
  • Murcia
  • Navarra
  • Valencia

Farvel til den 12. Cortes Generales

Resultatet af valget 2016 førte til, at premierminister Mariano Rajoy Brey fra Folkets Parti, PP (Partido Popular), som er et kristent-liberalt-konservativt parti, genvandt regeringsmagten. En korruptionsskandale førte imidlertid til, at ministerpræsident Mariano Rajoy Brey - efter krisen med Cataloniens beslutning om selvstændighed - i juni 2018 måtte træde tilbage og overlade ledelsen af regeringen til premierminister Pedro Sánchez fra Det spanske socialistiske Arbejderparti, PSOE (Partido Socialista Obrero Español).

På gr. af måden, Deputerkammeret med parlamentariske grupper er organiseret, blev premierminister Pedro Sánchez’ mindretalsregering baseret på kun 84 deputerede (svarende til 22,6%); og det har jo næsten været en umulighed at få en funktionel mindretalsregering til at fungere på et sådant grundlag. Samtidig har premierminister Pedro Sánchez’ mindretalsregering som følge af tabet af lokalregeringsmagten i Andalusien fået stor modstand af det nye højrefløjsparti Vox, som siden da er trådt ind på den spanske politiske nationalscene. Det store nederlag for premierminister Pedro Sánchez kom dog i forbindelse med finansloven, som ikke kunne stemmes igennem, og derfor blev der udskrevet nyvalg til den 29. april 2019 - én måned for det såkaldte super-søndags-valg den 26. maj 2019, hvor der er lokal-, regional- og EU-valg.

Hvordan kommer Spanien til at se ud efter det spanske valg?

Der synes ikke at være nogen tvivl om, at den spanske højrefløj - repræsenteret ved Vox - kommer til at sætte sit præg på valget - og sker det, er det i tråd med de valgresultater, der er set i Europa igennem de senere år; og spørgsmålet er, om afstanden fra den nuværende venstrefløjsregering til den nye højrefløj bliver så stor, at Folkets Parti igen kan komme til at spille en afgørende rolle i spansk politik. Meget tyder dog på - især, hvis man lægger vægt på opinionsmålingerne op til valget - at premierminister Pedro Sánchez står så stærkt, at han kommer til at genvinde regeringsledelsen; og så bliver spørgsmålet, om premierminister Pedro Sánchez vil handle, som det er sædvane i Spanien - hvor en koalitionsregering endnu ikke har set dagens lys - eller om en koalitionsregering - måske med venstrefløjsalliancen Unidos Podemos - bliver resultatet af dagens valg. I værste fald kan man ende op med, at der ikke er nogen egentlig politisk vinder af valget, hvilket vil gøre Spanien politisk udfordret i handling både nationalt og internationalt.

Fremtidens udfordringer for den 13. Cortes Generales

Man fristes til at sige, at den største udfordring for en ny spansk regering udgøres af det catalanske problem, for intet tyder på, at ønsket om catalansk uafhængighed er lagt i mølpose; men mens det catalanske problem i princippet kan gå i den ene eller den anden retning, så er betydningen af Vox’ fremgang ikke helt til at gennemskue.

Ser man på Vox’ partiprogram, så er der tale om et ideologisk og populistisk parti, der går imod fri abort og ægteskaber mellem personer af samme køn (idet registrerede partnerskaber synes at kunne (for-) blive anerkendt). Dertil kommer ønsket om at begrænse immigration fra muslimske lande på bekostning af ønsket om øget immigration fra bl.a. Latinamerika for ad den vej øge den spanske befolkningstilvækst. Indenrigspolitisk skal den lokale selvstændighed afskaffes, hvilket kun kan føre til et yderligere anspændt forhold til bl.a. Catalonien. I forhold til EU ser man p.t. en skeptisk holdning, som man dog ikke skal kimse af, idet Vox overordnet set ikke stiller spørgsmålstegn ved spansk suverænitet medlemskab/ikke-medlemskab af EU. Når dét så er sagt, ønsker Vox ikke at afgive magt til EU, hvilket tyder på, at Vox vil trække Spanien i en mere ikke-EU-orienteret retning. Endelig ønsker Vox, at Gibraltar vender tilbage til den spanske krone, hvilket i givet fald kun kan pege i retning af, at en mulig konflikt med Storbritannien vil blive resultatet, idet Storbritannien - ikke mindst i forbindelse med Brexit - har erklæret, at Gibraltar forbliver under den britiske krone.

Spørgsmålet om Gibraltars fremtid uden for EU, qua Brexit, er fortsat uløst, hvilket ikke mindst skyldes det uløste Brexit - og igen kender ingen p.t. svaret på, hvad resultatet af Gribraltar-problemet bliver.

Den største udfordring for den 13. Cortes Generales kan dog vise sig at finde et stabilt fundament for et fremtidig politisk virke. Frygten er i alle tilfælde, at Spanien ender i en situation, for en ny lille mindretalsregering skal føre Spanien videre - og hvem siger, at en ny (mindretals-) regering kan blive dannet inden for en overskuelig fremtid? I alle tilfælde er der i de forgangne år set talrige eksempler på, at parlamentsvalg i Europa ikke har ført de nemmeste valgresultater med sig henset til dannelsen af en ny funktionel regering, idet vi i Danmark blot behøver at kikke over Øresund og syd for den dansk-tyske grænse for at se et glimrende eksempel på de udfordringer, det nye politiske miljø i alle EU-lande påvirker valgresultaterne på nationalt plan - og hvem siger, at en ny (mindretals-) regering vil få nogen lang levetid medførende nyvalg til i det mindste Deputerkammeret, hvis da ikke til begge den lovgivende forsamlings kamre. Dertil kommer, at det skal have i erindre, at super-valg-søndagen den 26. maj 2019 også kan vise sig at få ikke uvæsentlig betydning for den nye spanske regering og dens evne/mulighed for på sigt at overleve især med sigte på lokal- og regionalvalgene.

Valentin Ludwig Fey - også kendt som Karl Valentin - er kendt for udsagnet:

»Prognosen sind schwierig - vor allem, wenn sie die Zukunft betreffen.«

Prognoser er taknemmelige - ikke mindst, hvis man fx baserer dem på exitpolls, for mange ”sikre” prognoser har i løbet af timer vist sig at kunne ende med et ganske andet udfald end det, man spåede muligt. Meget peger p.t. på et fornyet mandat til premierminister Pedro Sánchez som spansk premierminister, men måske det ender med, at han må gøre sig den erfaring, at der kan være koldt og ensomt på toppen...hvis det vel at mærke bliver muligt at bestige bjerget, den nye spanske premierminister skal bestige...

Får resultatet af det spanske valg betydning for Danmark og for EU?

Umiddelbart kan man mene, at udfaldet af det spanske valg ikke hér-og-nu får en direkte betydning for Danmark, idet mange af de spanske udfordringer - alt andet lige - er indenrigspolitiske. Når dét så er sagt, vil den spanske immigrationspolitik - og derigennem den spanske holdning til EU’s politik på samme område - kunne få betydning for Danmark...enten direkte eller via EU.

Skulle Catalonien - med tiden - ende med at blive en selvstændig nation, vil dette naturligvis få indflydelse på dansk udenrigspolitik og udenrigshandel, om end dansk udenrigshandel næppe står og falder med et Spanien med eller uden Catalonien. Spørgsmålet er dog, om et selvstændigt Catalonien kan få andre separatistbevægelser inden for EU’s geografiske område til at sætte handling bag ønsker og ord - og bliver dét tilfældet, vil EU stå over for en stor prøvelse for at undgå yderligere løsrivelsesproblemstillinger...set ud fra et EU-perspektiv.

Samtidig vil en given konflikt over Gibraltar mellem Storbritannien og Spanien kunne få uhensigtsmæssige følger - ikke blot i forholdet mellem Storbritannien og Spanien, men også inden for både EU og NATO, idet Brexit ikke ændrer ved Storbritanniens medlemskab af NATO. Det skal således erindres, at der i lande som Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Storbritannien, Tjekkiet og Tyskland er bevægelser, som i et eller andet omfang ønsker løsrivelse fra den nationalstat, de p.t. er en del af; og gennemfører Catalonien sit ønske om løsrivelse fra Spanien, da vil denne handling utvivlsomt medføre, at der atter pustes til ilden med selvstændighedstanker.


Felipe VI, Spaniens konge, som formelt udnævner premierministeren.

Hvorom alting er, så synes den værste følge af et uklart spansk valgresultat at være ustabilitet - en spansk ustabilitet, der kan brede sig til andre egne af EU og Europa. Det skal derfor blive interessant at følge den kommende proces førende til en ny spansk regering.

  • 27. juni 2019
    Ny udenrigs- og forsvarsminister
  • 27. juni 2019
    Nyt Atlant Brief: "USA-Iran-krisen 2019 - mulige udviklingsscenarier og danske muligheder"
  • 26. juni 2019
    NATO-forsvarsministermøde
  • 20. juni 2019
    Droner er andet end en fotodrone til privatbrug købt i Elgiganten
  • 17. juni 2019
    Tænketanken Atlantsammenslutningens generalsekretær i TV2/NEWS’ specialprogram ”Verden ifølge Trump”
  • 15. juni 2019
    Vi søger praktikanter til 2. halvår 2019
  • 14. juni 2019
    Skal Danmark have et cyberhjemmeværn? Ingeniørforeningen i Danmark forsøger at finde et svar...
  • 13. juni 2019
    Amerikansk lov kan nu give danske virksomheder store problemer i tilfælde af Nord Stream 2-samarbejde
  • 13. juni 2019
    Nord Stream 2-samarbejde kan nu give danske virksomheder store problemer
  • 13. juni 2019
    Skærpelse af konflikten i Den persiske Golf
  • 13. juni 2019
    Generalsekretæren i TV2/NEWS for at tale om konflikten i Den persiske Golf
  • 12. juni 2019
    Seminaret "Missilforsvar - den danske vinkel" gav indblik og viden, og fostrede tanker...
  • 7. juni 2019
    Vi søger praktikanter til efterårssemesteret 2019
  • 7. juni 2019
    Folkemødet 2019 - opdatering af aktiviteter
  • 3. juni 2019
    Seminar den 4. juni 2019: "Missilforsvar - den danske vinkel"
  • 29. maj 2019
    International Day of United Nations Peacekeepers
  • 28. maj 2019
    Seminar den 4. juni 2019: ”Missilforsvar - den danske vinkel”
  • 28. maj 2019
    Hvad anser forsvarsordførerne for at være den største sikkerhedspolitiske trussel mod Danmark?
  • 25. maj 2019
    Star Wars på sanskrit - Indien melder sig ind i våbenkapløbet i rummet
  • 18. maj 2019
    Seminar- og konferencekalender 2019-II
  • 15. maj 2019
    Mandagsparanoia (025) den 13. maj 2019
  • 15. maj 2019
    Politikerinterviews om bl.a. den sikkerehedspolitiske trussel mod Danmark
  • 14. maj 2019
    Kort analyse og anbefalinger om den tilspidsede krise imellem Iran og USA efter dagens droneangreb på saudiarabiske olieinstallationer
  • 10. maj 2019
    Seminar om missilforsvar set ud fra den danske vinkel
  • 9. maj 2019
    Derfor flages der med Europa-flaget i dag
  • 5. maj 2019
    Politikerinterview med fhv. minister Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiet
  • 4. maj 2019
    Danmark befries fra Det tredie Riges besættelse
  • 4. maj 2019
    Politikerinterview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, Venstre
  • 1. maj 2019
    Forårsseminar 2019
  • 1. maj 2019
    Folkemødet 2019
  • 30. april 2019
    SIPRI's årsrapport 2018
  • 29. april 2019
    Valg til den lovgivende forsamling i Spanien
  • 29. april 2019
    Politikerinterview med Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti
  • 24. april 2019
    Seminar om kongeligt diplomati og forholdet mellem Rumænien og EU set i lyset af det rumænske EU-formandskab
  • 24. april 2019
    Politikerinterview med Holger K. Nielsen
  • 18. april 2019
    Mueller-rapporten fremlægges for Kongressen - del I
  • 18. april 2019
    Mueller-rapporten fremlægges for Kongressen - del II
  • 18. april 2019
    Mueller-rapporten i censureret form
  • 16. april 2019
    Hendes Majestæt Dronningen fylder 79 år
  • 16. april 2019
    Politikerinterview med Martin Lidegaard
  • 10. april 2019
    Særudstillingen "Hjemmeværnet på plads" bidrager til forståelsen for dansk sikkerhedspolitik og hjemmeværnet
  • 10. april 2019
    Tanker om det israelske valg til den 21. parlamentsforsamling i Knesset
  • 9. april 2019
    Vi mindes besættelsen af Danmark 1940
  • 9. april 2019
    NATO's 70-års-jubilæum - politikerinterviews
  • 9. april 2019
    NATO's 70-års-jubilæum - interview med John Dyrby Paulsen, formand for Tænketanken Atlantsammenslutningen
  • 8. april 2019
    Fejringen af NATO's 70-års-jubilæum den 4. april 2019
  • 8. april 2019
    Nyt Atlant Brief: Danmarks indsats i Mali - stabilitet og stormagtspolitik i Sahel
  • 2. april 2019
    NATO - 70 år som fredens garant
  • 30. marts 2019
    Hviderusland - det næste Ukraine?
  • 25. marts 2019
    NATO 70 år med royal deltagelse
  • 21. marts 2019
    NATO 70 år (I) - fra passivt forsvar til aktiv fredsskabende handling
  • 21. marts 2019
    NATO 70 år (II) - NATO og Danmark i aktion for fred og frihed
  • 21. marts 2019
    NATO 70 år (III) - prisen for fred og frihed vil altid blive husket
  • 13. marts 2019
    Man skal stå tidligt op for at vide noget om spioner
  • 11. marts 2019
    Rusland: Massedemonstrationer mod internetcensur
  • 8. marts 2019
    Nyt brief: Det er meget svært at afsætte en præsident
  • 6. marts 2019
    NATO som fredens garant i 70 år
  • 4. marts 2019
    Danske EH101 Merlin-helikoptere til Sahel-regionen
  • 1. marts 2019
    Hvad nu hvis...? Endnu et spørgsmål om skotsk selvstændighed...
  • 1. marts 2019
    Får offentligheden nogensinde kendskab til indholdet af Mueller-rapporten?
  • 26. februar 2019
    Nyt brief: Huawei i Danmark - er 5G en femte kolonne?
  • 20. februar 2019
    Fregatten F363 Niels Juel tilgår Groupe Aéronaval
  • 19. februar 2019
    Atlantic Council udsender rapport om det dansk-amerikanske forsvars- og sikkehedspolitiske forhold
  • 16. februar 2019
    En moderne dansk hær i takt med tiden og dens kommende ledere (II)
  • 16. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (V)
  • 15. februar 2019
    Ender USA i national undtagelsestilstand?
  • 14. februar 2019
    En moderne dansk hær i takt med tiden og dens kommende ledere (I)
  • 14. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (IV)
  • 13. februar 2019
    NATO's 70-års-jubilæum
  • 13. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (III)
  • 12. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (II)
  • 12. februar 2019
    Venezuelas og det danske forsvars fremtid - to uafhængige seminarer på én dag
  • 12. februar 2019
    Personalenyt den 12. februar 2019
  • 11. februar 2019
    Input til vinterferiens aktivitetsplan (I)
  • 11. februar 2019
    Danish Atlantic Youth Seminar 2019
  • 6. februar 2019
    Krigsudredningen
  • 5. februar 2019
    State of the Union 2019
  • 4. februar 2019
    Nyt Atlantbrief: Forsvarsforliget genåbnet - mulige prioriteringer
  • 1. februar 2019
    Diktatur eller demokrati? Status på situationen i Venezuela
  • 1. februar 2019
    Seminar den 7. februar 2019 i anledning af genåbningen af forsvarsforliget 2018-2023
  • 31. januar 2019
    Underviserdag om Sikkerhedspolitik 2019
  • 31. januar 2019
    Kommer en dansk general atter i spidsen for en fredsbevarende FN-mission?
  • 30. januar 2019
    Underviserdag om Sikkerhedspolitik 2019 - LUKKET FOR TILMELDING
  • 30. januar 2019
    "United States Intelligence Community" udgiver rapport om USA's syn på trusler i verden
  • 30. januar 2019
    Kina testaffyrer ’hangarskibsdræberen’, det ballistiske mellemdistancemissil DF-26, og viser billeder af affyringen på statsejet TV mens konfrontationen med USA i Det Sydkinesiske Hav optrappes.
  • 29. januar 2019
    Mandagsparanoia 14: Forsvarsforliget genåbnes
  • 29. januar 2019
    Atlant Brief - USA's frygt for Kina
  • 28. januar 2019
    Underviserdag om Sikkerhedspolitik 2019 - deadline for tilmelding
  • 28. januar 2019
    Underviserdag om Sikkerhedspolitik 2019 - det endelige program
  • 24. januar 2019
    Afvikling af seminar om kritisk infrastruktur og cybersikkerhed
  • 23. januar 2019
    Lukning for tilmelding til seminar
  • 17. januar 2019
    Topchef i Kinas hangarskibsprogram risikerer dødsstraf for spionage
  • 16. januar 2019
    Seminar om kritisk infrastruktur og cybersikkerhed den 24. januar 2019
  • 14. januar 2019
    Personalenyt
  • 10. januar 2019
    Seminar om kritisk infrastruktur og cybersikkerhed
  • 3. januar 2019
    Personalenyt m.m.
  • 18. december 2018
    Her er fem bøger til juleferien
  • 17. december 2018
    Mandagsparanoia - klar igen
  • 28. november 2018
    Atlantsammenslutningens underviserdag om sikkerhedspolitik
  • 25. november 2018
    Gibraltar, Brexit og det transatlantiske samarbejde
  • 14. november 2018
    Det Østasiatiske Topmøde 2018
  • 12. november 2018
    Mandagsparanoia (1)
  • 9. november 2018
    Våbenstilstanden efter 1. verdenskrig
  • 5. november 2018
    Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del I: Valget til Kongressen
  • 5. november 2018
    Det amerikanske midtvejsvalg 2018 - Del II: Ender det med rigsretssag mod præsident Donald Trump?
  • 5. november 2018
    Mandagsparanoia - 05-11-2018
  • 30. oktober 2018
    NATO og Rusland skal afvikle militærøvelser i samme område - en tilfældighed eller gennemført planlægning?
  • 29. oktober 2018
    Mandagsparanoia den 29. oktober
  • 24. oktober 2018
    FN-dagen den 24. oktober 2018 markerer grundlæggelsen af De forenede Nationer
  • 24. oktober 2018
    Den mest omfattende NATO-øvelse i 16 år
  • 22. oktober 2018
    Mandagsparanoia
  • 22. oktober 2018
    INF-traktaten - og hvorfor USA trækker sig
  • 11. oktober 2018
    Trusler mod Danmark og Danmarks alliancepartnere er nærværende, og derfor er handling nødvendig
  • 3. oktober 2018
    Hvilke trusler findes der mod Danmarks kritiske infrastruktur?
  • 3. oktober 2018
    Cyber og Afskrækkelse
  • 28. september 2018
    Amerikanske enheder indsætter for første gang Joint Strike Fighter i kamp
  • 27. september 2018
    Risk Intelligence sponserer trusselskonference
  • 18. september 2018
    Night Hawk 2018
  • 17. september 2018
    Ruslands pensionsreformer
  • 11. september 2018
    Sådan skriver russiske medier om militærøvelsen Vostok-18
  • 6. september 2018
    Forsvarschefen besøger Atlantsammenslutningen
  • 28. august 2018
    Aktiviteter og arrangementer for efteråret
  • 23. august 2018
    International Trusselskonference 2018
  • 14. august 2018
    Atlant oplever problemer med at sende og modtage mails
  • 13. juli 2018
    Atlantsammenslutningen går på sommerferie – og anbefaler en bunke bøger, du kan læse i varmen
  • 9. juli 2018
    NATO-topmødet i Bruxelles den 11. til 12. juli
  • 18. juni 2018
    House of Commons Defence Committee - A preliminary report on the Modernising Defence Programme
  • 17. juni 2018
    Russisk frygt for terror fra krigere, der kommer hjem fra Syrien
  • 12. juni 2018
    Pyrrhussejr sejr til Trump – kæmpe sejr til Kim Jong-un
  • 4. juni 2018
    Kritisk infrastruktur: Hvor godt rustede er vi til en krise?
  • 24. maj 2018
    Praktikopslag efterår 2018: Drømmer du om at arbejde med dansk og international sikkerhedspolitik dette efterår?
  • 8. maj 2018
    Hvad mener Iran om atomaftalens forhandlinger?
  • 7. maj 2018
    Seminar: Kritisk infrastruktur
  • 29. april 2018
    “Den økonomiske og geopolitiske situation i Rusland” Onsdag den 9. maj kl. 8.30 – 9.30
  • 13. april 2018
    Kommentar: Sådan beskriver russiske medier det forventede angreb i Syrien
  • 11. april 2018
    Donald Trumps muligheder i Syrien efter giftgasangreb
  • 9. april 2018
    Energi, Religion og Våbenkapløb - Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 28. marts 2018
    Tre perspektiver på cyberkrig og cybersikkerhed
  • 23. marts 2018
    Ny udenrigspolitisk høg i Det Hvide Hus
  • 15. marts 2018
    Russisk valg: Et Rusland uden Putin ved magten?
  • 13. marts 2018
    FOKUS 2018: Norsk efterretningsvæsen opridser aktuelt trusselsbillede
  • 28. februar 2018
    Er Rusland egentlig en militær trussel?
  • 23. februar 2018
    Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 21. februar 2018
    DAYS 2018
  • 15. februar 2018
    Sikkerhedskonference i München: Er den frie verdensorden gået af led?
  • 13. februar 2018
    Bogomtale: Har den danske krigsindsats nyttet?
  • 12. februar 2018
    USA: Den største trussel kommer ikke længere fra terrorister, men fra andre stater
  • 16. januar 2018
    Putin’s Asymmetric Assault on Democracy in Russia and Europe: Implications for U.S. National Security
  • 16. januar 2018
    Danmark, NATO og USA - Samme Kurs?
  • 15. januar 2018
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    Begrænset antal pladser til vores seminar "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 8. januar 2018
    Motståndskraft - Inriktningen av totalförsvaret och utformningen av det civila försvaret 2021-2025
  • 22. december 2017
    Missilforsvar – et strategisk valg og et signal til NATO
  • 20. december 2017
    Ny dansk risikovurdering 2017 fra FE
  • 20. december 2017
    Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik: "America First" i internationale anliggender
  • 19. december 2017
    Ny "National Security Strategy" i USA
  • 11. december 2017
    NU med video og podcast
  • 8. december 2017
    Seminarrække om Moderne Efterretningsvirksomhed
  • 6. december 2017
    Offentliggørelse af lokale til seminaret Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 5. december 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler"
  • 30. november 2017
    Seminar: Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 23. november 2017
    FE's historie
  • 15. november 2017
    Gerasimov beskriver Ruslands militære tilstand
  • 2. november 2017
    Ny rapport kommer med 34 anbefalinger til at bekæmpe misinformation
  • 1. november 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret Trump og dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 15. oktober 2017
    Trump og det dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 12. oktober 2017
    Danmarks strategiske udfordringer: Prioriteringer i forhold til trusler
  • 11. oktober 2017
    Forsvarsforlig
  • 6. oktober 2017
    Spørgsmål og svar om NATO's 2% målsætning
  • 27. september 2017
    Nordkoreas nukleare våben - Nok er nok?
  • 13. september 2017
    Danmark skal bekæmpe misinformation
  • 13. september 2017
    Zapad 2017
  • 13. september 2017
    Problemer med mail
  • 5. september 2017
    Konference om cybersikkerhed
  • 27. august 2017
    Forsvarsforlig og megatrends kan ses på VTC
  • 24. august 2017
    Seminar: Trumps udenrigspolitik
  • 17. august 2017
    NATOs krav til dansk forsvars
  • 1. august 2017
    De autonome droner er her
  • 7. juli 2017
    Konference: Forsvarsforlig og megatrends
  • 14. juni 2017
    Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi
  • 6. juni 2017
    Anskaffelser til forsvaret
  • 30. maj 2017
    NATO, Trump og Merkel - bryder NATO sammen?
  • 23. maj 2017
    Forsvarsministeren har udpeget nye chefer i Forsvaret
  • 19. maj 2017
    Iran går til valg i dag
  • 17. maj 2017
    Den voksende mistillid til vores institutioner er den største sikkerhedstrussel
  • 16. maj 2017
    Ukraine er sin egen værste fjende
  • 10. maj 2017
    Danmark fik besøg af USA's forsvarsminister
  • 9. maj 2017
    Rusland fejrer Sejrsdagen
  • 8. maj 2017
    Emmanuel Macron er ny fransk præsident
  • 3. maj 2017
    Tænd et lys d. 4. maj
  • 2. maj 2017
    Et amerikansk bud på fremtidens krigsførelse
  • 24. april 2017
    En russisk hackergruppe har i over 2 år hacket det danske forsvar
  • 18. april 2017
    Tyrkerne har stemt ja til at give Erdogan mere magt
  • 12. april 2017
    Lidegaard: Der er brug for en plan i Syrien
  • 7. april 2017
    Trump laver game changer med aktionen imod Syrien
  • 7. april 2017
    Putin er vred, men ikke rasende over Trumps missilangreb i Syrien
  • 6. april 2017
    Regeringen åbner for øget militært bidrag i Syrien
  • 4. april 2017
    Nordkoreas diktator er klar til at gøre alt
  • 31. marts 2017
    En optøning i Arktis-forum?
  • 30. marts 2017
    Løkke møder Trump i dag
  • 27. marts 2017
    After new wars – new strategy?
  • 20. marts 2017
    Enighed om forøgelse af forsvarsbudget
  • 17. marts 2017
    NATO’s generalsekretær mødtes med forsvarsministeren
  • 17. marts 2017
    Stoltenbergs besøg i Danmark
  • 16. marts 2017
    Danmark køber fransk artilleri
  • 7. marts 2017
    Politiet og forsvaret i samarbejde
  • 2. marts 2017
    Sverige genindfører værnepligten
  • 2. marts 2017
    Beskyttelsen af Danmark kræver flere penge
  • 20. februar 2017
    Ballistisk missilforsvar og områdeluftforsvar
  • 15. februar 2017
    Listen over forsvarsmateriel, som Danmark bør købe
  • 13. februar 2017
    NATO fordømmer Nordkoreas affyring af ballistisk missil
  • 13. februar 2017
    Det Udenrigspolitiske Selskab afholder arrangement
  • 8. februar 2017
    Trump kloden rundt
  • 7. februar 2017
    Ugens analyse fra Den Norske Atlanterhavskomité
  • 7. februar 2017
    DAYS Copenhagen: March 9-12
  • 7. februar 2017
    PET - ny terrorvurdering