18. marts 2020

Det er sikkert at besøge Atlantsammenslutningens hjemmeside

I dag kan man ikke forestille sig en hverdag, hvor der ikke gøres brug af internettet. Hjemmesider besøges - for at få viden eller for at gennemføre køb. Samtidig med den øgede anvendelse af internettet, øges også truslen mod internettet og ikke mindst sikkerheden omkring internettet og sikkerheden omkring brugeren. Derfor er det vigtigt med sikkerhed - også, når man besøger atlant.dk.

af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup

Som it-sikkerhed anvendes en standardsikkerhedsteknologi ved navn SSL. SSL står for Secure Sockets Layer, der i sin enkelthed går ud på, at der etableres en krypteret forbindelse mellem en server og en klient - typisk en hjemmeside og en browser, men det kan også være en mailserver og en mailklient (fx Outlook). SSL-krypteringen gør, at følsomme oplysninger sikres mod at blive videregivet; og i alle tilfælde gøres det vanskeligt for hackere at kunne anvende oplysninger.

At besøge Atlantsammenslutningens hjemmeside sker i et sikret miljø, hvilket kan ses af hængelåsen til venstre for navnet atlant.dk, ligesom der er tale om en https-forbindelse og ikke en http-forbindelse.

Måske det hele lyder en smule teknisk, og det kan egentlig siges meget enkelt: Det er sikkert at besøge Atlantsammenslutningens hjemmeside.

Hvis man har spørgsmål til Atlantsammenslutningens it-sikkerhed m.m., kan man med fordel sende en e-mail til atlant@atlant.dk, hvorefter spørgsmålet hurtigst muligt vil blive besvaret.