8. Sikkerhedspolitisk videopodcast med Rasmus Nordquist, Alternativet

Alternativets forsvarsordfører, Rasmus Nordquist, er næste person i rækken af forsvarsordførere, der deltager i Tænketanken Atlantsammenslutningens videopodcastserie om den sikkerhedspolitiske virkelighed som Danmark befinder sig i. Når verdens stærke mænd i stigende grad ”leger med musklerne” som Rasmus Nordquist fra Alternativet formulerer det, så bør der i langt højere grad arbejdes fredsskabende og konfliktløsende. Han vurderer at Nato er udfordret grundet USA’s opførsel, og derfor bør Danmark afskaffe sit forsvarsforbehold for i højere grad at kunne orientere sig mod forsvarssamarbejdet i EU.

af Linnea Kjølstad Larsen og Martin Olsen, sekretariatet

Ifølge Rasmus Nordquist fra Alternativet bør der i langt højere grad arbejdes fredsskabende og konfliktløsende for at komme de geopolitiske spændinger til livs, som opstår når verdens stærke mænd skal ”lege med musklerne”. Ifølge Rasmus Nordquist udfordrer USA’s ageren Nato-fællesskabet, og derfor bør Danmark engagere sig mere i EU’s forsvarssamarbejde, hvorfor forsvarsforbeholdet bør ophæves.

Ifølge Alternativets freds- og forsvarsordfører er det en forkert prioritering at øge Danmarks forsvarsbudget som det er tilfældet med forsvarsforliget. Ifølge ham er det den forkerte vej at gå når man investerer i forsvaret, men samtidig skærer ned i udviklingsbistanden, som skaber fred i det lange løb.