Forsvarschefen besøger Atlantsammenslutningen på Frederiksberg Slot

Forsvarschefen, general Bjørn Bisserup, besøgte den 4. september 2018 Atlantsammenslutningen for ved et seminar at give et øjebliksbillede af det danske forsvar set i lyset af vedtagelsen af den nye forsvarsforlig. Samtidig havde det fremmødte publikum mulighed for at stille spørgsmål til forsvarschefen. Det var en interessant gennemgang af forsvarets øjeblikkelige situation og den forventelige fremtid; og spørgelysten fra de fremmødte var stor.

af cand.jur. Niels-Ole Mannerup

Den 4. september 2018 kunne Atlantsammenslutningens generalsekretær, Ph.D. Lars Bangert Struwe byde over 75 tilmeldte velkommen til sammenslutningens første seminar efter sin udflytning fra Svanemøllens Kaserne til Hærens Officersskoles lokaler på Frederiksberg Slot. Flytningen blev gennemført den 30. august 2018.

Generalsekretæren benyttede samtidig lejligheden til at takke skolechefen, oberst Nikolas Veicherts for den velvilje, Hærens Officersskole har vist Atlantsammenslutningen i forbindelse med indflytningen. Alt peger i retning af et frugtbart samarbejde, der kan udvikle sig i mange forskellige retninger.

Lars Bangert Struwe er Atlantsammenslutningens generalsekretær, og det er med ham som foregangsmand, at sammenslutningen har udviklet sig til at være en moderne tænketank med sigte på formidling af sikkerhedspolitikkens betydning for det danske samfund og formidling af betydningen af NATO og udviklingen i NATO’s betydning for dansk sikkerhed og sikkerhedspolitiske muligheder. Lars Bangert Struwe har en lang karriere bag sig inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik; og han har tidligere været ansat i Forsvarsministeriet, Center for militære Studier, Dansk Institut for militære Studier, Rigsarkivet og Forsvarskommandoen. Lars Bangert Struwe er MA i historie og statskundskab, og han har en Ph.D. i historie.

Lars Bangert Struwe er Atlantsammenslutningens generalsekretær, og det er med ham som foregangsmand, at sammenslutningen har udviklet sig til at være en moderne tænketank med sigte på formidling af sikkerhedspolitikkens betydning for det danske samfund og formidling af betydningen af NATO og udviklingen i NATO’s betydning for dansk sikkerhed og sikkerhedspolitiske muligheder. Lars Bangert Struwe har en lang karriere bag sig inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik; og han har tidligere været ansat i Forsvarsministeriet, Center for militære Studier, Dansk Institut for militære Studier, Rigsarkivet og Forsvarskommandoen. Lars Bangert Struwe er MA i historie og statskundskab, og han har en Ph.D. i historie.

Forsvarschefen har ordet

Derefter rettede generalsekretæren opmærksomheden mod forsvarschefen, general Bjørn Bisserup, som havde takket ja til Atlantsammenslutningens invitation til at fortælle om den øjeblikkelige situation for det danske forsvar og den fremtid, der forventes at ville komme til at præge forsvaret set i lyset af det nye forsvarsforlig, som blev indgået i januar 2018.

Effekten af det nye forsvarsforlig kan ikke ses endnu

En som altid veloplagt forsvarschef gik straks til bidet, idet han indledningsvis måtte beklage ikke at kunne gå i detaljer med implementeringen af det nye forsvarsforlig. Resultaterne af det nye forsvarsforlig kan nemlig ikke ses endnu, for det tager tid at implementere de beslutninger, som skal fastholde forsvaret på højeste internationale niveau frem mod 2024. Forventningerne om et godt implementeringsresultat er dog høje, og i fremtiden vil Danmark fortsat kunne anses for at være en troværdig samarbejdspartner i NATO-regi - en samarbejdspartner, man kan sætte sin lid til uanset de opgaver, som forsvaret af politikerne pålægges.

Som altid var general Bjørn Bisserup oplagt, og tilhørerne var opmærksomme.

Forsvarets styrkeforhold

General Bjørn Bisserup gennemgik forsvarets styrkeforhold, idet han fandt det vigtigt at understrege, at over 3.000 personer p.t. er indsat i praktisk opgaveløsning i såvel ind- som udland. Det er mange! Forsvaret anno 2018 frem mod 2024 er således en aktiv ressource, som giver valuta for pengene.

Man kan med rette tillade sig at være stolt over medarbejderne i forsvaret; og fremtiden ser lys ud. Kritiske røster har været ude med en kritik af optaget på landets officersskoler, men denne kritik kunne forsvarschefen prompte afvise.

»Optaget af kadetter er tilfredsstillende, og det er den generelle hvervning af medarbejdere til forsvaret også, idet vi overordnet set har det bedste fundament for den fremtidige hvervning forankret i værnepligten -«, udtalte general Bjørn Bisserup, hvilket oberst Nikolas Veicherts kun kunne nikke anerkendende til.

Forsvarschefen, general Bjørn Bisserup, og chefen for Hærens Officersskole, oberst Nikolas Veicherts, fik mulighed for en snak, inden forsvarets øverstbefalende overtog podiet for at fortælle om status på forsvaret og implementeringen af det nye forsvarsforlig. Måske en del af snakken drejede sig om officersskolernes nuværende rolle og det produkt, der udvikles til bl.a. at skulle føre forsvarets enheder i krig og fred. 

Dansk forsvar indsat i internationale operationer

Dernæst gennemgik general Bjørn Bisserup den danske militære indsats i internationale operationer. Indsatsen dér er synlig og mærkbar. Bl.a. kunne forsvarschefen fremhæve, at den militære opgave i Irak og Syrien henset til nedkæmpelsen af ISIL til fulde er lykkedes. Dette er dog ikke det samme som, at der ikke er et arbejde, som fortsat skal udføres fx i Irak. Der er nemlig endnu ikke tale om et land med den ønskede stabilitet og interne sikkerhed, og det skal derfor undgås, at man om måneder eller år atter må rykke ud i en skarp operation for at bekæmpe kræfter, som ønsker at true de værdier, Danmark og Danmarks allierede bekender sig til. Derfor vil man se, at Danmark i dag og i tiden, der kommer, fortsat være repræsenteret bl.a. i Irak. Eksempelvis kunne forsvarschefen orientere om, at Danmark om kort tid vil være repræsenteret i en ny NATO-operation opererende fra den irakiske hovedstad Baghdad, idet det forventes, at 10-15 personer fra Danmark skal tilknyttes denne nye NATO-operation.

Over 75 personer havde tilmeldt sig Atlantsammenslutningens seminar med forsvarschefen. Dette antal er særdeles tilfredsstillende, idet man kun kan være glad for, at Hærens Officersskole har de nødvendige faciliteter til rådighed, når sammenslutningen i fremtiden skal gennemføre større seminarer og konferencer.

General Bjørn Bisserup benyttede muligheden for at rose den danske indsats i udlandet - en indsats, der ofte finder sted under ekstreme forhold. At være udsendt i et internationalt miljø kræver sit af den enkelte, men det er man som dansk soldat trænet til. Opgaven skal nok blive løst med et tilfredsstillende resultat, men det må også anerkendes, at der er geografiske områder, hvor arbejdsmiljøet kan være traumatiserende - og det er måske ikke de geografiske områder, der er de mest oplagte. Forsvarschefen udtalte:

»Jeg besøger dansk personel over alt i verden. De løser under kummerlige forhold deres opgaver, men jeg er også klar over, at der er geografiske områder, som påvirker psyken. Den militære påvirkning er vi uddannet til at modstå, men hvis man tager Sydsudan som eksempel, vil man dér opleve menneskelige skæbner og tragedier, der utvivlsomt vil påvirke den udsendte.« Denne udtalelse viser med al ønskelig tydelighed, at efterveerne fra en udstationering tages seriøse, hvilket er i overensstemmelse med Forsvarsministeriets veteranpolitik. I dagene, hvor man for 10. gang kan fejre Flagdagen for Danmarks Udsendte, er det rart at blive bekræftet i, at også veteranområdet med seriøsitet tages under behandling på højeste niveau.

Øgede bevillinger til forsvaret

Med det nye forsvarsforlig vil der frem mod 2024 tilgå forsvaret en økonomisk indsprøjtning på ekstra 20%.

De øgede økonomiske midler vil på sigt medføre en forøgelse af værnepligtsstyrken til 4.700 personer, ligesom der vil blive tale om materielanskaffelser, som gør det muligt for forsvaret at udføre de operationer, der bestemmes.

Samlet set er de overordnede mål for implementeringen af det nye forsvarsforlig i 2024 flg.:

  • For hærens vedkommende en deployerbar brigade; en let infanteribataljon; og et ekstra vagthold til Den kgl. Livgarde. Det kan her bemærkes, at Slesvigske Fodregiment genoplives med garnisonering i Haderslev.
  • For søværnets vedkommende skal fregatterne udstyres med kapacitet til områdeluftforsvar; gives mulighed for anti-ubådskrigsførelse; og flere flerformålsskibe (fx med kombineret havmijø/militær-funktion).
  • For flyvevåbnets vedkommende vil der tilgå nye F-35-kampfly; helikoptere udrustes med våbensystemer til anti-ubådskrigsførelse; og endelig oprettes Special Operations Air Task Group og National Air Operations Centre.
  • For Specialoperationskommandoens vedkommende skal antallet af Special Operations Forces-patruljer øges med 50%, ligesom Composite Special Operations Component Command oprettes.

For både flyvevåbnets og specialoperationsstyrkernes vedkommende har de nye centre og kommandoer både en national og en international funktion.

Nye opgaver for forsvaret

Med det nye forsvarsforlig følger også nye opgaver, hvor flg. kan fremhæves:

Aflastning og støtte til politiet med løsningen af grænsebevogtningsopgaver; bevogtningsopgaver i almindelighed; personelbeskyttelse ved VIP-besøg i internationale højrisikoområder; helikopterstøtte i hovedstadsområdet på meget højt beredskabsniveau; samt oprettelsen af et ekstra vagthold til Den kgl. Livgarde. Dertil kommer oprettelsen af mobiliseringskompagnier; en styrket evne til Host Nations Support med bidrag fra Hjemmeværnet; og endelig forureningsbekæmpelse og -oprydning efter de amerikanske militære anlæg på Grønland.

Truslen mod Danmark

At tale om det nye forsvarsforlig er ikke muligt uden også at berøre truslen mod Danmark.

Det er et faktum, at der er fjendtlige interesser rettet mod Danmark, idet der hér henvises til diverse trusselsvurderinger udarbejdet af de danske efterretningstjenester. Sådan er det, og sådan vil det (nok) altid være, men alting skal ses i den rette kontekst. I medierne har man således ofte kunnet læse om en mulig trussel fra Rusland, men denne fremlægning kan forsvarschefen isoleret set ikke erklære sig enig i.

»At Rusland har storpolitiske interesser, det er evident. At Rusland har viljen til at sætte bag sine storpolitiske interesser, det er også evident, hvilket man har set i forbindelse med Krims tilbagevenden til Rusland. Til gengæld kan jeg afvise, at Rusland har evnen til at gennemføre et konventionelt angreb mod Danmark -«, idet general Bjørn Bisserup understregede, at Danmark har viljen og evnen til - i samarbejde med sine NATO-partnere - at forsvare Danmark og danske interesser, idet forsvarschefen afsluttede sit indlæg med flg. bemærkning:

»I dag er Danmark et baglandsområde [i NATO-terminologi rear] og ikke en i NATO-sammenhæng frontliniestat, og det har ændret det arbejdsmæssige koncept for forsvaret. Derfor er det nødvendigt for Danmark at kunne varetage bl.a. forsvaret af den kritiske infrastruktur, som er grundlaget for Danmarks praktiske eksistens. Den opgave løser forsvaret til min fulde tilfredshed.«, hvormed forsvarschefen afsluttede sit planlagte indlæg.

Spørgetid

Efter general Bjørn Bisserups indlæg blev der givet de fremmødte lejlighed til at stille forsvarschefen spørgsmål, som forsvarschefen ikke havde haft mulighed for at forberede sig på.

Spørgelysten var stor, og Atlantsammenslutningens generalsekretær kom som ordstyrer på arbejde.

Mange spørgsmål blev stillet og besvaret, og man kan ikke være i tvivl om, at forsvaret i general Bjørn Bisserup har en skarptskåret leder med indsigt og overblik - fra den forreste linie i indsatsområderne til de bonede gulve...

General Bjørn Bisserup forstår at formidle sit budskab baseret på forberedelse. Dette gør forsvarschefen i stand til at tage en direkte dialog med spørgere, og man kan altid forvente et direkte svar uden omsvøb.

Atlantsammenslutningen hviler ikke på laurbærrene, men har allerede planlagt nye aktiviteter

Projektansvarlig, stud.mag. Ida Alban Adler kunne sammen med generalsekretær, Ph.D. Lars Bangert Struwe se tilbage på en god dag, hvor general Bjørn Bisserup bidrog med en forståelse af, hvor dansk forsvar befinder sig, og hvor dansk forsvar er på vej hen. Dermed levede sammenslutningen endnu engang op til sit todelte formål:

Formidling af sikkerhedspolitikkens betydning for det danske samfund
og formidling af betydningen af NATO og udviklingen i NATO’s betydning
for dansk sikkerhed og sikkerhedspolitiske muligheder.

Flere af de fra det fremmødte stillede spørgsmål kunne i princippet have været videreført på de kommende seminarer og konferencer arrangeret af Atlantsammenslutningen, hvorfor sammenslutningen kun kan opfordre til, at man holder sig orienteret om Atlantsammenslutningens fremtidige aktiviteter, bl.a. ved at man holder sig ajour med sammenslutningens hjemmeside, atlant.dk, samt Atlantsammenslutningens facebookprofil, Atlantsammenslutningen - The Danish Atlantic Treaty Association.

Atlantsammenslutningens næste arrangement finder sted på Frederiksberg Slot den 11. oktober 2018 kl. 1000-1500, idet der er tale om en konference om det internationale trusselsbillede.

Næste arrangement i Atlantsammenslutningen er "Transatlantic Threat Perception 2018: The Northern European Perspective"

If. Atlantsammenslutningen gælder det, at eftersom trusselsbilleder i høj grad er subjektive, er det interessant at vide, hvorledes Danmarks internationale alliance- og samarbejdspartnere opfatter verdenssituationen. Denne opfattelse har bl.a. indvirkning på, hvorledes vores alliance- og samarbejdspartnere agerer over for udviklingen på den internationale scene, hvorfor indsigt i og forståelse for denne opfattelse er relevant for Danmark. Derfor er der til dette arrangement inviteret repræsentanter fra Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Storbritannien, Tyskland, Polen, Frankrig, USA samt Danmark for at tale om trusselsbilledet i de respektive interesseområder. Hertil kommer behandling af emner som cyber og disinformation, terror, Østersøen, Rusland samt stormagtskonflikter.

Bemærk venligst, at eftersom arrangementet afholdes på Frederiksberg Slot, er det vigtigt at tilmelde sig via e-mail kribis@atlant.dk.

Spørgsmål om konferencen kan rettes til projektansvarlig, MA Kristian Bischoff, på telefon 3059 1944.

Husk at medbringe gyldig ID til brug for fremvisning i vagten.

Det er ikke muligt at parkere på Frederiksberg Slot.

Hærens Officersskole har taget godt imod Atlantsammenslutningen, og i de skønne rammer af Frederiksberg Slot kunne generalsekretær, Ph.D. Lars Bangert Struwe byde forsvarschefen, general Bjørn Bisserup velkommen til dennes indlæg om det danske forsvar anno 2018 med betragtninger om fremtiden efter indgåelsen af det nye forsvarsforlig.

  • 18. september 2018
    Night Hawk 2018
  • 17. september 2018
    Ruslands pensionsreformer
  • 11. september 2018
    Sådan skriver russiske medier om militærøvelsen Vostok-18
  • 6. september 2018
    Forsvarschefen besøger Atlantsammenslutningen
  • 28. august 2018
    Aktiviteter og arrangementer for efteråret
  • 23. august 2018
    International Trusselskonference 2018
  • 14. august 2018
    Atlant oplever problemer med at sende og modtage mails
  • 13. juli 2018
    Atlantsammenslutningen går på sommerferie – og anbefaler en bunke bøger, du kan læse i varmen
  • 9. juli 2018
    NATO-topmødet i Bruxelles den 11. til 12. juli
  • 18. juni 2018
    House of Commons Defence Committee - A preliminary report on the Modernising Defence Programme
  • 17. juni 2018
    Russisk frygt for terror fra krigere, der kommer hjem fra Syrien
  • 12. juni 2018
    Pyrrhussejr sejr til Trump – kæmpe sejr til Kim Jong-un
  • 4. juni 2018
    Kritisk infrastruktur: Hvor godt rustede er vi til en krise?
  • 24. maj 2018
    Praktikopslag efterår 2018: Drømmer du om at arbejde med dansk og international sikkerhedspolitik dette efterår?
  • 8. maj 2018
    Hvad mener Iran om atomaftalens forhandlinger?
  • 7. maj 2018
    Seminar: Kritisk infrastruktur
  • 29. april 2018
    “Den økonomiske og geopolitiske situation i Rusland” Onsdag den 9. maj kl. 8.30 – 9.30
  • 13. april 2018
    Kommentar: Sådan beskriver russiske medier det forventede angreb i Syrien
  • 11. april 2018
    Donald Trumps muligheder i Syrien efter giftgasangreb
  • 9. april 2018
    Energi, Religion og Våbenkapløb - Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 28. marts 2018
    Tre perspektiver på cyberkrig og cybersikkerhed
  • 23. marts 2018
    Ny udenrigspolitisk høg i Det Hvide Hus
  • 15. marts 2018
    Russisk valg: Et Rusland uden Putin ved magten?
  • 13. marts 2018
    FOKUS 2018: Norsk efterretningsvæsen opridser aktuelt trusselsbillede
  • 28. februar 2018
    Er Rusland egentlig en militær trussel?
  • 23. februar 2018
    Stormagtskonflikt mellem Iran, Rusland og Tyrkiet?
  • 21. februar 2018
    DAYS 2018
  • 15. februar 2018
    Sikkerhedskonference i München: Er den frie verdensorden gået af led?
  • 13. februar 2018
    Bogomtale: Har den danske krigsindsats nyttet?
  • 12. februar 2018
    USA: Den største trussel kommer ikke længere fra terrorister, men fra andre stater
  • 16. januar 2018
    Putin’s Asymmetric Assault on Democracy in Russia and Europe: Implications for U.S. National Security
  • 16. januar 2018
    Danmark, NATO og USA - Samme Kurs?
  • 15. januar 2018
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    Begrænset antal pladser til vores seminar "Efterretningsvirksomhed og truslen fra terror"
  • 12. januar 2018
    PET har udgivet en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark
  • 8. januar 2018
    Motståndskraft - Inriktningen av totalförsvaret och utformningen av det civila försvaret 2021-2025
  • 22. december 2017
    Missilforsvar – et strategisk valg og et signal til NATO
  • 20. december 2017
    Ny dansk risikovurdering 2017 fra FE
  • 20. december 2017
    Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik: "America First" i internationale anliggender
  • 19. december 2017
    Ny "National Security Strategy" i USA
  • 11. december 2017
    NU med video og podcast
  • 8. december 2017
    Seminarrække om Moderne Efterretningsvirksomhed
  • 6. december 2017
    Offentliggørelse af lokale til seminaret Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 5. december 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret "Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler"
  • 30. november 2017
    Seminar: Moderne efterretningsvirksomhed og hybride trusler
  • 23. november 2017
    FE's historie
  • 15. november 2017
    Gerasimov beskriver Ruslands militære tilstand
  • 2. november 2017
    Ny rapport kommer med 34 anbefalinger til at bekæmpe misinformation
  • 1. november 2017
    Vi lukker for tilmelding til seminaret Trump og dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 15. oktober 2017
    Trump og det dansk-amerikanske forhold: Hvor er vi på vej hen?
  • 12. oktober 2017
    Danmarks strategiske udfordringer: Prioriteringer i forhold til trusler
  • 11. oktober 2017
    Forsvarsforlig
  • 6. oktober 2017
    Spørgsmål og svar om NATO's 2% målsætning
  • 27. september 2017
    Nordkoreas nukleare våben - Nok er nok?
  • 13. september 2017
    Danmark skal bekæmpe misinformation
  • 13. september 2017
    Zapad 2017
  • 13. september 2017
    Problemer med mail
  • 5. september 2017
    Konference om cybersikkerhed
  • 27. august 2017
    Forsvarsforlig og megatrends kan ses på VTC
  • 24. august 2017
    Seminar: Trumps udenrigspolitik
  • 17. august 2017
    NATOs krav til dansk forsvars
  • 1. august 2017
    De autonome droner er her
  • 7. juli 2017
    Konference: Forsvarsforlig og megatrends
  • 14. juni 2017
    Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi
  • 6. juni 2017
    Anskaffelser til forsvaret
  • 30. maj 2017
    NATO, Trump og Merkel - bryder NATO sammen?
  • 23. maj 2017
    Forsvarsministeren har udpeget nye chefer i Forsvaret
  • 19. maj 2017
    Iran går til valg i dag
  • 17. maj 2017
    Den voksende mistillid til vores institutioner er den største sikkerhedstrussel
  • 16. maj 2017
    Ukraine er sin egen værste fjende
  • 10. maj 2017
    Danmark fik besøg af USA's forsvarsminister
  • 9. maj 2017
    Rusland fejrer Sejrsdagen
  • 8. maj 2017
    Emmanuel Macron er ny fransk præsident
  • 3. maj 2017
    Tænd et lys d. 4. maj
  • 2. maj 2017
    Et amerikansk bud på fremtidens krigsførelse
  • 24. april 2017
    En russisk hackergruppe har i over 2 år hacket det danske forsvar
  • 18. april 2017
    Tyrkerne har stemt ja til at give Erdogan mere magt
  • 12. april 2017
    Lidegaard: Der er brug for en plan i Syrien
  • 7. april 2017
    Trump laver game changer med aktionen imod Syrien
  • 7. april 2017
    Putin er vred, men ikke rasende over Trumps missilangreb i Syrien
  • 6. april 2017
    Regeringen åbner for øget militært bidrag i Syrien
  • 4. april 2017
    Nordkoreas diktator er klar til at gøre alt
  • 31. marts 2017
    En optøning i Arktis-forum?
  • 30. marts 2017
    Løkke møder Trump i dag
  • 27. marts 2017
    After new wars – new strategy?
  • 20. marts 2017
    Enighed om forøgelse af forsvarsbudget
  • 17. marts 2017
    NATO’s generalsekretær mødtes med forsvarsministeren
  • 17. marts 2017
    Stoltenbergs besøg i Danmark
  • 16. marts 2017
    Danmark køber fransk artilleri
  • 7. marts 2017
    Politiet og forsvaret i samarbejde
  • 2. marts 2017
    Sverige genindfører værnepligten
  • 2. marts 2017
    Beskyttelsen af Danmark kræver flere penge
  • 20. februar 2017
    Ballistisk missilforsvar og områdeluftforsvar
  • 15. februar 2017
    Listen over forsvarsmateriel, som Danmark bør købe
  • 13. februar 2017
    NATO fordømmer Nordkoreas affyring af ballistisk missil
  • 13. februar 2017
    Det Udenrigspolitiske Selskab afholder arrangement
  • 8. februar 2017
    Trump kloden rundt
  • 7. februar 2017
    Ugens analyse fra Den Norske Atlanterhavskomité
  • 7. februar 2017
    DAYS Copenhagen: March 9-12
  • 7. februar 2017
    PET - ny terrorvurdering